Note
Læsetid: 3 min.

Modstand mod Lars Løkkes pensionsforslag

Det bliver svært for finansminister Lars Løkke Rasmussen at få genindført den tvungne pensionsopsparing. Den æder skattelettelserne for især de lavtlønnede, og de konservative er langt fra begejstrede
Indland
23. august 2008

Til trods for, at regeringen næste år stiller godt syv milliarder kroner ekstra til rådighed i form af skattelettelser, vil kun dem med mellemindkomst få penge at feste for.

I hvert fald hvis finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) får sin vilje. Han lægger nemlig op til at genindføre den såkaldte tvungne pensionsopsparing - SP-ordningen - som ventes at hente godt fire milliarder ind igen.

Teknisk set er der ikke noget odiøst i, at SP-ordningen vil blive medregnet i det finanslovsforslag, som ministeren præsenterer på tirsdag. Ordningen, der betyder en tvungen opsparing på en pct. af indkomsten, blev nemlig suspenderet i en fireårig periode fra 2004 og frem, og den suspendering er ikke blevet forlænget ved lov siden. Men det kan blive endog meget svært for finansministeren at finde opbakning til forslaget om at genindføre ordningen, når forhandlingerne om budgettet går i gang. Selv ikke den konservative finansordfører, Lars Barfoed, kan svare på, hvorfor det er er en god ide:

"Det må du tale med finansministeren om. Jeg kender ikke beregningerne og forudsætningerne for, at det skulle være en god ide," siger han.

Ikke et K-udgangspunkt

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er det - konjunkturerne taget i betragtning - naturligt at genindføre SP'en. For imens skattelettelserne er som at trykke på speederen, så vil pensionsopsparingen fungere som en bremse, der samlet set bevirker, at økonomien ikke løber løbsk.

"Vi ser ikke noget konjunkturmæssigt grundlag for igen at suspendere SP-ordningen. Vi ser et behov for at stå vagt om de skattelettelser, vi har givet," siger Lars Løkke til Børsen.

Og netop viljen til at stå vagt om skattelettelserne er stor hos den konservative regeringspartner. Her vil Lars Barfoed afvente tirsdagens økonomiske redegørelse, før han lægger sig fast på, om det er nødvendigt at begrænse forbruget i 2009.

"Mit udgangspunkt må være at begrænse væksten i de offentlige udgifter. Som konservativ er jeg optaget af, at vi sikrer folk en større del af det, de tjener, end vi gør i dag," siger han og peger dog samtidig på, at SP'en er en form for udskudt forbrug:

"Men det opleves som og er en begrænsning af ens købekraft. Det betyder, at folk vil have det mindre til sig selv, og dét er ikke det, vi som konservative ønsker på længere sigt," siger han.

Ifølge K-ordføreren skal SP'en kun i anvendelse, hvis det er 'strengt' nødvendigt.

"Det er ikke mit udgangspunkt, men SP'en er da et instrument og er bedre end højere skatter," siger Barfoed.

Social slagside

Ifølge flere økonomer er en genindførelse af pensionsopsparingen slet og ret en dårlig ide.

Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, mener, at den højere SP-opsparing primært vil dæmpe væksten gennem en negativ effekt på det private forbrug.

"Det private forbrug er imidlertid allerede gearet ganske meget ned - og det synes ikke oplagt, at det er her, den økonomiske politik skal strammes, hvis der overhovedet er behov for strammere økonomisk politik. Med et boligmarked under pres - og boligejere som oplever stigende rentebetalinger og stigende inflation, så er det ikke oplagt at lægge flere byrder på deres skuldre," skriver han i en analyse.

Samtidig viser flere beregninger, at især de lavtlønnede vil blive ramt på pengepungen. De vil nemlig ikke få gavn af tvangsopsparingen, fordi en række offentlige tilskud og pensioner nedtrappes, når folk har anden indkomst.

"Der er ingen tvivl om, at løsningen giver en social slagside. De lavtlønnede vil føle, at de har færre penge, mens især dem med de mellemste indkomster får flere penge at bruge af," lyder det fra Steen Bocian.

Samtidig viser beregninger, at skattelettelserne ikke vil kunne mærkes ret meget hos hverken de lavt- eller meget højtlønnede, hvis pensionsopsparingen genoplives.

Tomlen ned

Og på Christiansborg er det da også svært at se, hvorfra regeringen skal hente sit flertal for forslaget. Både DF og S vender tomlen ned.

Hos de radikale, som i denne uge har erklæret sig villige til at gå langt for at komme med i hovedaftalen om finansloven, er finansordfører Morten Helveg Petersen heller ikke imponeret over udspillet.

"Det er en zigzag-kurs, hvor man med den ene hånd giver ufinansierede skattelettelser og med den anden vil genindføre SP'en. Det eneste rigtige ville være at annullere skattelettelserne," siger han og betoner, at man fra radikal side vil se regeringens samlede udspil, før man tager stilling til, om man vil lægge stemmer til det kontroversielle udspil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her