Læsetid: 3 min.

Nationalbankdirektør revser tidligere bankledelse

Nationalbanken må overtage Roskilde Bank for at sikre finansiel stabilitet. Lemfældig kreditomgang har kostet banken livet, siger nationalbank-direktør
Indland
26. august 2008

Lemfældig kreditpolitik kostede Roskilde Bank livet, og en konkurs kunne have sendt voldsomme chokbølger gennem det finansielle system i Danmark.

Der blev ikke lagt fingre imellem fra nationalbankdirektør Nils Bernstein mod den tidligere ledelse af Roskilde Bank, da han i går forklarede, hvorfor Nationalbanken har overtaget den kollapsede bank.

"Der har været en lemfældig kreditpolitik i Roskilde Bank, og den kultur skal vi nu i gang med at ændre," sagde Nils Bernstein på et pressemøde i forlængelse af, at Roskilde Bank søndag aften opgav ævred efter yderligere tab på mindst en milliard kroner og ingen bud fra interesserede købere af den nødlidende bank.

Direktøren kalder Nationalbankens overtagelse en nødvendighed.

"Det er en alvorligt situation og udgør en væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet i Danmark. En konkurs kunne have påvirket andre banker negativt," sagde Nationalbankdirektøren.

Dilemma

Nils Bernstein anerkender, at det er et dilemma, at skatteyderne risikerer at skulle betale for, at ledelsen af en privat bank ikke er dygtig nok til at drive bankvirksomhed - men hensynet til helheden vejer her tungest.

"Samfundet har en stor interesse i, at vi har en velfungerende finansiel sektor, og derfor må man i en sådan situation ty til den løsning, som vi her har skruet sammen," siger han.

Nationalbank-direktøren frygter ikke, at andre bankledelser rundt i landet nu vil maksimere deres risici, fordi de kan se, at Nationalbanken ikke afviser at overtage en nødlidende bank.

"Hvis du ser på, hvad der er sket med bestyrelsen, så mener jeg ikke, at det er noget særligt attraktivt alternativ. Derfor mener jeg heller ikke, at det her forløb opmuntrer til, at man optræder uansvarligt i andre banker," siger Bernstein.

Ny bank

Sammen med Det Private Beredskab for Afvikling af Nødlidende banker har Nationalbanken nu etableret en ny bank, der indeholder alle aktiver, al gæld og andre forpligtelser.

Nationalbanken har skudt 3,75 milliarder kroner ind i Roskilde Bank, mens Det Private Beredskab er kommet med 750 millioner kroner. Og for at få den nye bank, der fortsætter under Roskilde Bank-navnet, til at køre forsvarligt, er der tilkaldt ekspertise fra Danske Bank, Nykredit og Nordea, som stiller erfarne medarbejder til rådighed i Roskilde Bank.

I spidsen for den 'nye' Roskilde Bank fortsætter den nuværende administrerende direktør, Søren Kaare-Andersen. Han fortæller, at det nu handler om at arbejde benhårdt på at få banken i en stand, så der er nogen, som tør byde på den.

"Roskilde Bank fortsætter som lokalbank. Vores job er at få synliggjort bankens værdier og få gjort op med den dårlige kreditkultur," siger Søren Kaare-Andersen, der for lidt over et år siden indtog direktørstolen i den skandaleramte bank.

Selv om han lægger vægt på, at der ikke er fyringer på vej på grund af den nye situation, så fortæller Søren Kaare-Andersen, at den dårlige kreditkultur i banken allerede har betydet fyringer af nogle enkelte medarbejdere.

Hos Finanstilsynet afviser man, at tilsynet ikke har levet op til sin formålsparagraf om at varetage bankkundernes interesser.

Direktør Henrik Bjerre-Nielsen understreger dog, at en sag som denne naturligvis vil give anledning til overvejelser om, der skal ske ændringer i tilsynets arbejde.

"Men det er alt for tidligt at sige noget om nu. Det er dog vigtigt at sige, at det er ledelsen selv, der bestemmer, hvilken risikoprofil banken vil have, "siger han.

Selv om både Nationalbanken, Finanstilsynet og flere partier på Christiansborg tidligere har talt varmt for skrappere krav om gennemsigtighed hos landets banker, så vægrer bankernes brancheorganisation, Finansrådet, sig til yderligere stramninger i form af for eksempel et krav om offentliggørelse af bankens individuelle solvensbehov.

"Det skal man passe på. Roskilde Bank har gennem længere tid offentliggjort sit individuelle solvensbehov, og det har jo ikke hjulpet. Det handler om at fokusere på, at det først og fremmest er ledelsens ansvar at drive bankvirksomhed. Så det vigtigste er, at man har gode ledelser. Det er den største garanti for, at det går godt," siger Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Det er ret fantastisk. Nærmest forbryderisk.
Her har vi en privat virksomhed, der har indtjent millioner til direktører etc.
Den er, som andre banker, underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Bankens økonomi er gået i smadder, og alle sagkyndige er enige om, at bankens bestyrelse længe har handlet aldeles uforsvarligt. De har bl.a. lånt penge ud til kunder, som de fleste andre banker ikke vil have med at gøre, fordi de vurderer, at man ikke kan stole på dem.
Og hvad meget værre er: Finanstilsynet har ikke grebet ind undervejs.
Det er en privat virksomhed, og jeg har ikke haft noget som helst med den at gøre eller haft nogen indflydelse på bestyrelsens dispositioner.
Men nu, bagefter, skal jeg som skatteyder med mine penge være med til at redde vraget.
Hvis nogen stjal mine penge fra mig, ville det være strafbart. Men nu vil altså vor økonomiminister uden min billigelse tage af mine penge til redning af det helt private foretagende Roskilde Bank.
For mig er det tyveri.

Christian De Coninck Lucas

Vi har, siden tidernes morgen - siden saglige økonomiprofessor Birck (ca. 1920), måttet lægge øre til, at "der i de danske bestyrelseslokaler sidder deciderede forbrydere, der ikke tænker på virksomhedens tarv, men kun sidder i bestyrelserne af hensyn til egne honorarer og muligheden for at tilsvindle sig mindre aktionærers formuer".

Hver gang det går galt, som i Roskilde Banks tilfælde og det gør det tit, så er "systemet" i krise. Småsparernes tillid er væk og alle virksomhedsbestyrelser siger ”UHA, Vi må genetablere tilliden, så vi kan få de "små fede grise" indenfor igen”.

Direktørerne har i sådanne virksomheder ofte tildelt sig selv gigantiske optionsposter og honorarer og alligevel eller derfor kan det gå helt galt blot konjunkturerne skaber lidt krusninger på markedet.

Når det går galt så udpeger medier og brancher rolige og troværdige repræsentanter - bestyrelsesformænd og direktører - som med rolige stemmer i radio og fjernsyn fortæller, at alt er under kontrol og det er godt nok rigtigt, at der sidder uheldige elementer rundt om (det kan enhver jo se når skaden er sket), men problemet er ikke stort og det drejer sig om at være påpasselig og "det er vi jo nogen der er".

Senest var det Trelleborg Bank som efter "udygtig forretningsledelse" blev overtaget for en slik af en af de rolige og myndige spillere på markedet, nemlig Jyske Bank.

Jeg vil ikke gå i brechen for de småsparer der hele tiden jagter den store gevinst og løber en risiko for at ende i ulvens gab..

Men det irriterer mig at skatteyderne gennem nationalbankens opkøb af Roskilde Bank støtter branchen og "systemet".

Hvad med at støtte en ændret adfærd på opsparingsmarkedet?

Og er det helt umuligt at dømme nogen for ”udygtig forretningsledelse” i det her land ? - om ikke andet under hensyn til de optioner og honorarer de har modtaget.