Læsetid: 2 min.

Ny lov bremser kommuners energiforbedringer

Regeringen vil satse mere på bæredygtig energi, men de kommuner, der satser på energisparende projekter, begrænses af nye sanktionsregler
23. august 2008

Trods opfordringer fra regeringen om mere fokus på energi og miljø, risikerer kommuner, der vil investere i energisparende projekter, at støde panden mod en mur.

Regeringen vedtog i juni en ny lov, der skulle "styrke kommunernes incitament til at overholde budgetterne for 2008". Loven gør det muligt for regeringen at straffe kommuner ved en individuel modregning i bloktilskuddet for 2009, hvis bruttoudgifterne overstiger det aftalte beløb.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard udtalte i forbindelse med vedtagelsen af loven, at det glædede hende, "at kommunerne nu får mulighed for at investere i energibesparende initiativer uden at komme i konflikt med anlægsloftet. Det tegner til, at kommunerne kan holde sig inden for den økonomiske ramme. Og derfor altså ikke bliver straffet med en ekstraregning, hvis de sætter nye klima- og energiinitiativer i gang."

Men trods klimaministerens løfter, har flere kommuner haft svært ved at holde sig inden for budgetrammerne. Velfærdsministeriet gav i går Sønderborg Kommune afslag på en ansøgning om dispensation til at overskride anlægsbudgettet for 2008. En af kommunens planer var ellers at genbygge en for nylig nedbrændt skole ud fra bæredygtige principper.

"Vi har pengene til skolebyggeriet, vi må bare ikke bruge dem, for så kommer vi ud over budgetrammen for i år. Vi vil gerne være en energivenlig by, og så er det jo helt tosset at genopbygge en skole, der skal stå de næste 30 år, efter 1970'ernes byggeprincipper," siger viceborgmester i Sønderborg Kommune, Jørn Lehmann Petersen.

"Det paradoksale ved det er, at regeringen samtidig presser på for, at vi skal få driftsudgifterne ned. Men jo mere energibesparende foranstaltninger du kan indføre i anlægsfasen, jo større driftsbesparelser får du i den anden ende. Så det regeringen har gang i, skriger jo til himlen af kortsigtet planlægning," siger han og påpeger, at det undrer ham, at Middelfart Kommune netop har modtaget en dispensation til at bryde budgetloftet i forbindelsen med energisparende investeringer, da det minder meget om de ambitioner man har i Sønderborg Kommune.

Brug for klare signaler

Dorte Nørregaard Larsen fra Foreningen for Energi og Miljø mener også, at regeringen kører en for stram politik over for kommunerne. Hun vurderer, at investeringerne i energibesparelser i Middelfart Kommune vil føre til besparelser på helt op til fire mio. kroner om året. Besparelser, som kan bruges på andre nyttige formål.

"Man burde give flere kommuner mulighed for at finansiere energivenlige projekter ved at private firmaer investerer i projekterne, så det ikke koster kommunen noget. Det kan man ikke i dag, da investeringerne ses som en udgifter på anlægsbudgettet," forklarer hun.

Kommunernes Landsforenings (KL) formand, Erik Fabrin, ser det også som en nødvendighed, at der kommer flere penge til energiområdet, i takt med at priserne på gas og olie stiger.

"Vi er da spændt på, om Connie Hedegaard er leveringsdygtig i sine 'næsten-løfter' om, at kommunerne ikke vil komme i konflikt med anlægsloftet. Vi har brug for nogle klare signaler. Hvis vores borgere har en opfattelse af, at man bare kan investere på livet løs i energibesparende foranstaltninger og kommunerne ikke gør det, så forstår borgerne jo ikke et hak af det. Derfor er det meget vigtigt, at der er nogle klare meldinger fra regeringen om, hvad man kan og ikke kan," siger Erik Fabrin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu