Økonomisk løftebrud rammer universiteterne

Sidste år blev universiteterne pålagt en tvungen opsparing på én procent af deres samlede budgetter, og løftet var dengang, at pengene skulle frigives efter et år. Men ifølge det nye finanslovforslag får universiteterne alligevel ikke lov til at tømme sparegrisene før i 2011.

Pengene kommer tilbage på institutionerne, men kan ikke bruges i de to kommende budgetår, og det skuffer rektorerne:

"Det er da klart, at vi hellere ville have haft pengene, og vi havde regnet med dem. Men trods alt er de kommet ud på universiteterne, selvom de så er bundne," siger Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet og formand for Danske Universiteter.

Blandt de studerende er skuffelsen endnu større:

"Sidste år betød det jo, at man tog pengene blandt andet fra drift, vedligeholdelse og byggeri. Vi mener, det er helt uacceptabelt, hvis man fortsat skal spare nye steder, fordi man havde regnet med pengene. Det kan få mærkbare konsekvenser for de i forvejen pressede universitetsøkonomier," siger Jeppe Mulvad, der er uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd.

Også på Københavns Universitet er der kritik af løftebruddet:

"Vi synes, det er en meget uheldig signalforvirring. På den ene side siger man det ene, og så gør man noget andet. Det gør det meget svært for os at navigere," siger Jørgen Honoré, der er universitetsdirektør på Københavns Universitet, som i forvejen står overfor store økonomiske udfordringer.

Højkonjunktur

På Aalborg Universitet er rektor Finn Kjærsgaard nærmest overrasket over, at midlerne overhovedet findes endnu:

"Ja, det betyder selvfølgelig, at der uheldigvis er 15 millioner kroner, som vi ikke kan bruge, men det havde vi sådan set næsten heller ikke regnet med. Vi troede egentlig nok, det var en form for besparelse dengang, " siger han.

Når løftet om tilbagebetaling ikke overholdes, skaber det murren i universitetskrogene, også fordi opsparingssystemet i forvejen var omdiskuteret.

Argumentet for de tvungne opsparinger var sidste år, at universiteterne skulle spare op, fordi der var generel højkonjunktur. Men den logik møder stadig stor skepsis.

"Universiteterne arbejder med nogle meget langsigtede investeringer. Hvis det tager fem år at færdiguddanne og dermed at se afkastet, så har konjunkturerne jo ændret sig meget over de år," siger Finn Kjærsgaard fra Aalborg.

Også Jeppe Mulvad for Danske Studerendes Fællesråd peger på, at konjunkturdiskursen er noget pjat:

"Universiteterne producerer jo ikke fladskærms-tv'er, så det var helt hen i vejret, at man skulle indefryse midlerne i første omgang," siger Jeppe Mulvad.

Rektorformanden Jens Oddershede er enig, men glæder sig trods alt over, at der nu kommer renter på pengene:

"Når vi så endelig får dem, ligger der også i finanslovforslaget, at der udbetales lidt ekstra, og det er jo da positivt nok," siger han.