Læsetid: 3 min.

Fra ph.d. til DR2

I stedet for at bruge sin ph.d til forskning, valgte Lone Frank istedet at bruge den til at formidle andres forskning - som journalist på Weekendavisen og nu som studievært på DR2.

I stedet for at bruge sin ph.d til forskning, valgte Lone Frank istedet at bruge den til at formidle andres forskning - som journalist på Weekendavisen og nu som studievært på DR2.

Linda Henriksen

1. september 2008

"Jeg oplevede den studietid som en ren gave. Et universitetsstudium er fantastisk udviklende ikke bare fagligt, men rent menneskeligt, og det er jo også i den tid, man bliver voksen. Man opdager virkelig, at både skole og gymnasium er sådan det rene ingenting," fortæller Lone Frank om sin tid som biologistuderende ved Aarhus Universitet.

Hun blev cand. scient. i 1992 og blev herefter ansat af en bioteknologisk virksomhed i USA, hvorfra hun sendte sin ph.d.-afhandling hjem til Odense Universitet.

"At komme fra gymnasiet, hvor man får lektier for og er elev og så pludselig blive studerende og selv kunne bestemme og at kunne udfolde sig sammen med en masse ligesindede, syntes jeg var fantastisk," fortsætter hun.

Efter ph.d.-afhandlingen besluttede Lone Frank dog alligevel, at det ikke var forsker, hun ville være. Så da hun fik et tilbud fra et patentbureau, slog hun til.

"Det var i 1996, og det var meget svært at komme til at lave noget, du ikke var direkte uddannet til. Så en ph.d. i neurobiologi åbnede ikke en hel masse døre. Men jeg fik et tilbud fra et patentbureau om at blive patentagent, altså sidde og udarbejde patenter og beskæftige mig med at licensere forskellige opfindelser, og det sagde jeg ja tak til. Jeg var der i 18 måneder, og så måtte jeg nok sande, at det var nogenlunde det kedeligste, jeg nogensinde havde lavet," siger Lone Frank.

Angstfremkaldende skift

Hun sagde arbejdet op, gav sig til at tænkte over, hvad hun egentlig helst ville lave, og fandt ud af, at det var at skrive. Derfor begyndte hun som freelancejournalist, selv om hun ikke havde nogen idé om, hvorvidt det kunne lade sig gøre at leve af det.

"Det var ret angstfremkaldende, for jeg havde ikke noget at leve af. Jeg vidste ikke, om det overhovedet kunne bære - om man kunne tjene en månedsløn ved at være freelancejournalist med videnskab som speciale."

Men det kunne man, og efter tre år som freelancer blev Lone Frank ansat på Weekendavisen som videnskabsjournalist. Sidenhen har hun skrevet flere bøger om videnskab, senest Den femte revolution - fortællinger fra hjernens tidsalder, og i tirsdags sendte DR2 det første af en serie på fire videnskabsprogrammer, hun selv har skabt, og som har hende selv som vært. På trods af at hun lagde forskergerningen fra sig, beskriver hun sit studium som helt afgørende for arbejdet med at formidle videnskaben.

"Når man skal interviewe forskere, er det jo fuldstændig uvurderligt at kende den verden indefra. Jeg har siddet med meget af det i hænderne selv, og det gør, at jeg kan stille dem nogle andre spørgsmål. De spørger i øvrigt altid, om jeg ikke savner selv at forske, men nej, det gør jeg aldrig. Jeg synes, det mest interessante ved forskning er, hvad det betyder for vores tankegang og indstilling og for samfundets udvikling, og det ser man bedst fra en overordnet synsvinkel. Det ser man bedst, når man kigger ud over det som iagttager, fordi du som forsker er så langt nede i nogle detaljer, at det ofte udelukker alt andet," siger Lone Frank og tilføjer, at også de sociale erfaringer fra studiet var afgørende:

"Det var jo dér, jeg fik min sociale opdragelse. Der var et enormt socialt miljø: Vi arbejdede meget sammen i grupper både omkring eksamenslæsning og praktiske øvelser, og der var en fredagsbar, der samlede alle, så man lærte folk at kende på tværs af årgange. Det var et rigtig godt studiemiljø."

Serie

Seneste artikler

  • Studenterpolitikken er vendt tilbage

    1. september 2008
    Efter talrige år, hvor det studenterpolitiske arbejde var forbeholdt nørderne, popper der nu studenterpolitiske initiativer op over alt i universitetsverdenen - og stemningen omkring det studenterpolitiske er ved at vende...
  • Studenterrådene må udfordres, hvis der skal være demokrati

    1. september 2008
    For en god måneds tid siden modtog flere tusinde nye studenter dét brev, der fortalte dem, at de er blevet optaget på universitetet. Hos de fleste meldte sig sikkert et stort smil, da de havde åbnet kuverten, og universitetet bød dem velkommen...
  • Fusion af salsa og studenterpolitik

    1. september 2008
    Foreningen Colombian Students Watch laver studenterpolitik med internationalt udsyn, og via kulturel appel lykkes det dem at engagere danske studerende i colombianske forhold
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu