Læsetid: 1 min.

Sander: Plus på hjernebalancen

Danmark tiltrækker flere kloge hoveder, end vi mister til udlandet, siger videnskabsminister Helge Sander (V), der taler om et plus på hjernebalancen
Indland
20. august 2008

Over halvdelen af de udenlandske studerende, der læser i Danmark, bliver i landet og finder arbejde, efter at deres uddannelse er afsluttet. Selvom nogle kloge danske hoveder bliver i udlandet, efter at de har afsluttet deres uddannelse dér, så er der plus på hjernekontoen, siger videnskabsminister Helge Sander (V).

Dagbladet Information skriver i dag, at kloge danske hoveder ikke kommer hjem igen til Danmark efter endt uddannelse i udlandet.

Men ifølge Helge Sander er det danske "hjerneregnskab" positivt.
- For at få et reelt billede af situationen skal man gøre regnskabet op og se på både plus og minus. Selvom nogle kloge danske hoveder bliver i udlandet, så bliver flere udenlandske hjerner i Danmark, siger Helge Sander (V) til Ritzau.
Han henviser til en undersøgelse fra 2005, der viser, at ud af 11.821 udenlandske studerende i Danmark var 60 procent af dem stadig i landet et år efter, at de havde afsluttet deres uddannelse.
/ritzau/

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her