Analyse
Læsetid: 4 min.

'Alt er i spil'

En forestående lavkonjunktur vil sætte fordelings- og arbejdsmarkedspolitik på den politiske dagsorden. Det vil betyde nye politiske alliancer
Indland
22. august 2008

Det politiske efterår har stof i sig til at blive en tilbagevenden til klassiske temaer i dansk politik. Hermed menes, at fordelingspolitik og arbejdsmarkedspolitik, som dominerede dansk politik i 70'erne og 80'erne og langt op i 90'erne, kan vende tilbage som hovedemner, mens 'værdipolitikken', der med centrum i udlændingepolitikken har domineret dansk politik i hvert fald siden 1998, måske ender i baggrunden.

Én af de mest oplagte årsager til den klassiske politiks genindtræden er konjunkturvendingen og udsigten til en alvorlig nedtur i dansk økonomi.

Med traditionerne for økonomisk langtidsplanlægning og tilhørende fristelser til at forgribe sig på 'det økonomiske råderum' på forhånd står regeringen og dens forhandlingspartnere overfor den barske kendsgerning, at der ikke er råd til mere; tværtimod.

At give 'incitamenter' til den stagnerende vækst er ekstremt risikabelt, det viste 70'erne, hvor pengene strømmede ud af statskassen til 'jobskabelse' og et meget kostbart dagpengesystem med udbetalinger, der for den enkelte reelt var tidsmæssigt ubegrænsede.

Regeringen har derfor travlt med at undersøge mulighederne for yderligere opstramninger i dagpengesystemet i forlængelse af den meget effektfulde og konstruktive indsats, som Nyrup-regeringerne ydede på dette område midt i 90'erne.

Næste tema bliver skattereformen, hvor der er bred konsensus om at sænke skatten på arbejde.

Socialt flertal

Problemet er jo imidlertid, at mange vanskeligt stillede med løsere eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet relativt vil blive endnu vanskeligere stillede - også i kraft af en stærkere inflation og stigende udgifter specielt til fødevarer og energi, som vejer tungest i små budgetter.

Specielt når skattenedsættelser på arbejdsindkomst skal kompenseres ved 'grønne afgifter', forstærkes problemet, idet sådanne afgifter vil forstærke omkostningsstigninger på hverdagsforbrug af varme, el og benzin.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil tilsammen skulle sætte grænsen for, hvor langt man kan gå i en ny omfordeling til ugunst for de svageste.

Og som tidligere nævnt af denne klummeskribent vil den nye tætte alliance mellem S og SF om 'integrationspolitik' yderligere kunne give perspektiv og tyngde til Folketingets store 'sociale flertal' bestående af S-SF-DF.

Processen vil derimod med stor sandsynlighed øge afstanden mellem dette flertal og så de radikale, der nu tilbyder sig som partner for regeringen i finanslovforhandlingerne, og de radikale er vel uden sammenligning det parti, der har stillet med de mest vidtgående krav om omfordeling via skattesystemet til gunst for de mest velstillede.

De radikale har traditionelt også været tilhængere af opstramninger i dagpengesystemet.

Afgrunden i 70'erne

Da dansk økonomi i 70'erne arbejde sig frem mod 'afgrundens rand', og nationen blev dybt og skamfuldt forgældet, var årsagen, at de socialdemokratisk ledede regeringer ikke havde mod og handlekraft nok til at tilpasse systemet til den langvarige og dybe lavkonjunktur, udløst og vedligeholdt af den første og anden oliekrise.

Anker Jørgensens regeringer lod inflation og lønninger vokse uhæmmet og forsøgte at bevare konkurrenceevne ved devalueringer, der satte yderligere skub i inflation og rentestigninger.

Samtidig blev statskassen tømt af dramatisk voksende udgifter til dagpenge og socialhjælp.

Fra Schlüter tog over i 1982 har skiftende regeringer gjort dansk samfundsøkonomi helt afgørende meget stærkere, men økonomien har ikke siden da skulle testes i gedigen international lavkonjunktur, som den der meget muligt nu er en realitet.

De klassiske politiske opgør om fordelingspolitik under de nødvendige tilpasninger til lavkonjunkturen kan give dansk politik et helt andet præg, end det vi har kendt det seneste tiår.

Og give rum for helt nye frontdannelser. Som Anders Fogh Rasmussen sagde, da de aktuelle arbejdsmarkedspolitiske forhandlinger blev annonceret: "Alt er i spil!".

Nye alliancer

Dansk Folkeparti er alene på grund af EU-politikken blevet tvunget ud i en position, hvor der opstår en helt ny form for afstand mellem regeringen og dens faste støtteparti.

Isoleret til EU var denne uenighed nok til at håndtere. Regeringen har jo et komfortabelt flertal i ryggen, når det gælder EU, og Dansk Folkeparti måtte derfor affinde sig med, at det kan blive svært at få presset konkrete politiske resultater igennem.

Men udvides konflikten med regeringen til også at omfatte arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik, kan det begynde at ligne opløsningen af den regerende alliance.

Fra det borgerlige bagland vil der i stigende omfang lyde krav om en mere robust liberal politik med markante indkomstskattelettelser ikke mindst for de bedst stillede, og om reduktion af det i international sammenhæng høje danske niveau for overførselsindkomster.

Overfor sådanne krav er der en vis lydhørhed i begge regeringspartier, hos de radikale og i det formindskede og fornyede Ny Alliance.

Men imod disse ønsker ser det ud som om, der står en stærk modstanderfløj af S, SF og DF. I sidste ende vil dette flertal dog kun have begrænset effekt, hvis ikke det også kan bruges aktivt og konstruktivt.

Alliancer opstår sjældent ud af varme følelser mellem de politiske aktører, men ud af hverdagens politiske nødvendighed.

Selv om de fleste, både blandt de politiske aktører og blandt vælgere, vil have svært ved at se denne nye flertalsalliance som grundlag for konstruktiv politik i dag, så arbejder den rene politiske logik for den.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

http://.dk/finans/nyhed/138619/

Der er noget urealistisk over økonomiske analyser. Anker Jørgensens forbrydelser mod de højtbesungne idealer om ligevægt i budgetterne bliver igen og igen tage frem som det store skræmmebillede. Samtidigt har dem, der gør det, støttet et regime, USA, i dets i international forstand ulovlige krig for olie, der ud over ufattelige menneskelige lidelser har kostet billioner af dollars og medført, at det globale økonomiske system er blevet oversvømmet med tomme nominelle værdier.

Man står over for en verdensøkonomi, hvor dollaren er det alt dominerende byttemiddel, og som bare svulmer og svulmer med nominelle værdier. Hvem taler om inflation på internationalt plan, hvem taler om det urealistiske forhold, der er mellem pengeværdi og virkelig værdi?

USA skylder 50 000 milliarder dollars til omverdenen. Det svarer til ca. 700.000 kr. pr. amerikansk statsborger. USA låner en milliard dollars af Kina om dagen!

Hvordan kan man tale om mådehold og ansvarlighed eller realisme, når den globale økonomi er udtryk for sådanne gigantiske former for uligevægt. Hvorfor skal man overhovedet tage økonomi alvorligt, hvis den ikke har med realitet at gøre. Tallene svarer ikke til noget. Hvordan kan man have tillid til et byttemiddel, som i den grad bare pumpes ud i systemet uden reference til noget som helst. Hvordan kan verdens supermagt blive ved med at leve af seddelpressen. Hvorfor skal resten af verden bekymre sig om budgetter, når selve verdensøkonomiens valuta bare kan svulme og svulme, uden at man mister illusionen om at den har kontakt med virkelige værdier.

Dorte Sørensen

Hvorfor bliver Anker Jørgensen ikke fremhævet mht tiltagene til energibesparelser i både i husholdningerne og i erhvervslivet samt støtteordningerne der satte gang i vindmølleeventyret. For ikke at glemme Nordsøolieproduktionen.
Det ville ha´klædt Fogh Rasmussen i forbindelse med ros af den danske energipolitik i New York Times at ha´takket Anker Jørgensens indsats.

Ang. den økonomiske krise i forbindelse med de 2 oliekriser tror jeg ikke andre kunne ha´håndteret meget anderledes. Hartling og Henning Christoffersen har også del i hånteringen sammen med Folketingets øvrige medlemmer.

...de radikale er vel uden sammenligning det parti, der har stillet med de mest vidtgående krav om omfordeling via skattesystemet til gunst for de mest velstillede....

En naturlig bremse for de radikales "rækken henover midte" og deres vælgermæssige vægt i et evt. regeringssamarbejde.

"Hvorfor bliver Anker Jørgensen "

fordi socialdemokratiske statsministre i den borgerlige presse altid skal bære skyld for de internationale konjunkturer, mens borgerlige statsminstre nøjes kan med at bruge dem som und-skyld.

Erik meier Carlsen:

"Og som tidligere nævnt af denne klummeskribent vil den nye tætte alliance mellem S og SF om 'integrationspolitik' yderligere kunne give perspektiv og tyngde til Folketingets store 'sociale flertal' bestående af S-SF-DF."

Ja, der kan ikke herske tvivl om at vores næste regering kommer til at bestå af S-SF-DF, og spørgsmålet er om den næste integrationsminister kommer til at hedde Peter Skaarup eller Astrid Krag.

På den anden side kan det nok være ligegyldigt for alle ofrene for "integrationspolitikken" om ministeren nu kommer til at hedde Krag eller Skaarup, for den førte politik vil med stor sandsynlighed blive den samme.

Steen Rasmussen

Dorthe Sørensen nævner noget, som ville have været mindst lige så relevant at have fremhævet omkring Anker Jørgensens politik, og Bill H. fokuserer på noget af den logik, der præger dansk presse. Per Thomsen er som altid optimistisk med hensyn til sin egen pessimistiske indstilling til dansk flygtningepolitik, og det har han også masser af grund til at være. Det er alt sammen berettiget, om ikke andet, så i de perspektiver debattørerne ser det i!

Vinklerne i disse ucensurerede fora er gyldige, fordi folk skriver ud fra deres uforbeholdne meninger. Erik Meier Carlsen skriver derimod ud fra en lang karriere inden for den genre, der handler om professionel meningsdanneri. Han skriver ”analyse” over sine tekster. På den måde forsøger han at fremstille dem, som om de var objektive. Det er de ikke.

Som altid bringer han referencerne til økonomiske, politiske og sociale begivenheder ind i den samme referenceramme, der er skruet så pudsigt sammen, at Fogh altid vil vinde på det, der fremhæves. Der er tale om et yderst professionelt og konsekvent univers af Erik M.C.´ske betydninger. Det er skruet sådan sammen, at den siddende regering tager sig ud som vinder, lige meget hvad E. M. C. skriver. Således fremstilles regeringen som moralsk vinder, (hvis den politiske magt skulle vise sig at svigte), men aldrig som den moralske taber, uanset hvilke midler regeringen har brugt for at vinde politisk. Ethvert af regeringens nederlag er for Erik M. C. en sejer for regeringen. Enhver holdning, som går imod regeringen, er med til at styrke regeringen. Ethvert tiltag, som måtte kunne tage sig ud som moralsk nederlag for regeringen, er i virkeligheden et politisk genialt træk fra Foghs side, som i den grad kan legitimeres med målet, magten, æren og sejren, der bare venter derude i fremtiden på at blive større og større! Det er opinionsmanipulering på højeste eller, om man vil, laveste niveau.

E. M. C. har ikke noget imod de kommercielle betingelser, pressen og han selv har ophøjet til objektiv nødvendighed og ideologi: http://www.timecodes.dk/mediepolitik/krigtilaftenkaffenerikmeyercarlsen.htm

Det har jeg: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-32.pdf

Jeg har mere tilovers for de uprofessionelle holdninger, der ikke dækker sig ind under destruktive kommercielle succeskriterier, eller under løgnagtig objektivitet og falsk varebetegnelse, som f.eks. ”analyse”. Man kan være uenig eller enig med Ejvind Larsen, Georg Metz og andre, men de dækker sig dog ikke ind under den forløjede facade, som E.M.C. gør. Man kan banke dem i hovedet og lade være, det virker som om meninger mødes. Carlsen skaber bare en tyk fed lugt af uegentlighed og falskhed.

Dybest set kan ingen andet end at stille tingene ind i de rammer, der danner sig om de referencer der vælges. Dagbladet Ínformation har skabt et glimrende grundlag for uprofessionel debat ved at åbne for direkte kommentarer til alle artikler. Nu mangler man bare at de betalte journalister holder op med at gemme sig under falsk objektivitet og, som Per Vadman altid siger om Erik M. C. s analyser; ”banalyser”.

Det at etablere et bare tilnærmelsesvis anstændigt billede på objektivitet eller journalistisk lødighed kræver mere, end det E.M.C. præsterer. Det ville kræve en form for medreflekteringen af egen position i sine fremstillinger. Det krav lever han ikke op til. Det ville også gøre udsagnene mindre manipulerende. Han gemmer sig i stedet under påstanden om at være analyserende, ”anal-ytisk” (Dvs., det er røven der går, når han snakker!).
Objektivt set fremstiller jeg her mine dybt subjektive bemærkninger til hans tekst. Men jeg skriver min tekst ind i min tekst. Det objektive fremstilles på den måde subjektivt og det subjektive objektivt.

E. M. C.´ s implicitte påstand om at være objektiv, som den ligger underforstået i betegnelsen af hans pamfletter som analyser, er er udtryk for et subjektivt forsøg på at fremstille sin subjektivitet som objektivitet. Det er objektivt bedrag, hvis det lykkes, og bare dumt når det mislykkes.

Refleksionen dikterer en at opgive den ensidige position af objektivitet. De muligheder der er tilbage efter den falske objektivitet, handler om konsekvent indskrivningen af sig selv i den kontekst og det man beskriver. Det handler om en helt anden form for lødighed og forpligtethed, end den folk som E. M. C. og hele den kommercielle presse kan præstere.

Rigiditeten i deres autistiske og ekstremt selvbekræftende performance bryder sammen, der hvor de konfronteres med dem selv, tvinges til at medreflektere dem selv i deres fremstillinger. Den autentiske debat er en trussel for den form for meningsmanipulation E. M. C. forsøger sig med.

Stof til tanker...

E. M. C. forsøger nok bare at blive 'kult'...
...men han mangler x-faktoren.

Han sætter sig mellem to stole. For Fogh sidder på den ene og hans honorar ligger på den anden. Inkommensurable størrelser, hvis man altså ikke hedder Lomborg ...som i stedet for at blive kult er kommet på finansloven

Steen Rasmussen

Linket i mit første indlæg var ikke komplet. Her er det igen:

http://borsen.dk/finans/nyhed/138619/