Læsetid: 6 min.

Studenterpolitikken er vendt tilbage

1. september 2008

Efter talrige år, hvor det studenterpolitiske arbejde var forbeholdt nørderne, popper der nu studenterpolitiske initiativer op over alt i universitetsverdenen - og stemningen omkring det studenterpolitiske er ved at vende. Det fortæller Anders Ehlers, der har været studenterpolitisk aktiv i 15 år:

"Der er sket vildt meget de seneste fire år. Resterne af den meget institutionaliserede kultur, som studenterpolitik foregik i 90'erne, er for alvor er ved at være sparket ned, og det appellerer tilsyneladende til rigtig mange, at studenterpolitikken har fået en ny form. I hvert fald sker der ting og sager for tiden," siger Anders Ehlers, der både har været aktiv i Studenterrådet på RUC og Københavns Universitet(KU), hvor han også har siddet i universitetsbestyrelsen.

Nye initiativer

Blandt de nye tiltag er studenterorganisationer som Grøn Agenda, Grønt Netværk (København) og Grøn Kode(Aalborg), Col0mbian Student Watch (landsdækkende) samt det internationale EnergyCrossroads (Lyngby og København). Også den mere samfundsorienterede studenterorganisation, Reboot68, der ønsker et studenteroprør a la det i 1968 er startet op i år. En af bagmændene, Bue Rübner Hansen er enig i, at der er sket en ændring i de unges holdning:

"Hvis vi havde taget det her initiativ for 10 år siden, så havde folk grinet af os. I de ironiske 90'ere havde der aldrig været opbakning til det, men i dag vil man gerne engagere sig i den slags," siger han og tilføjer:

"Klimabevægelserne på universiteterne er også et eksempel. Hvor man før har sagt 'vi ved godt, at der er nogle problemer, men lad os nu have det sjovt' - så er der i dag en større vilje til rent faktisk at handle."

Samme opfattelse har Pernille Skipper, der på Københavns Universitet har været med til at lave adskillige kampagner og happenings:

"De sidste fem år er der sket voldsomt meget. Man kan mærke det nede på Studenterrådet, at der er flere til møderne og flere folk, der bare kommer forbi. Og der er flere med, når man laver en aktion. Da jeg startede på universitetet turde man nærmest ikke lave en aktion eller happening, fordi man var bange for at stå to mand og være til grin. Så der er klart sket en udvikling mod, at folk er blevet mere aktive og tager stilling til deres studie."

Ifølge Anders Ehlers er det typisk for de nye studenterpolitisk aktive, at de laver deres egne små organisationer med konkrete budskaber:

"Der kommer nye organisationer - og der kommer flere til de arrangementer, der bliver afholdt - men primært til de ting, hvor man skal gøre noget aktivt. Man vil gerne være med til at lave en kon-kret kampagne eller en happening. Der bliver færre, der gerne vil passe en organisation," siger han.

Det synspunkt bakkes op af Jens Christian Nielsen, der er forskningsleder på Center for Ungdomsforskning (CEFU):

"Det politiske engagement er sigende, og det er samtidig mere konkret end tidligere. Man ser ikke studenter på gaden, der demonstrerer mod international fattigdom - men man vil gerne gå ind i kampen for studerende i Colombia," siger Jens Christian Nielsen, der også mener, at studenterpolitikken er blevet mere fagligt konkret:

"Der er kommet en tendens til, at det er det konkrete, faglige indhold, man engagerer sig i. De, der interesserer for miljø og studerer biologi eller Tek-sam på RUC, bruger deres viden og interesse i det studenterpolitiske arbejde. På den måde kan arbejdet give noget tilbage til én selv i forhold til studiet. Og samtidig kan det kvalificere tiltagene, fordi de aktive rent faktisk ved noget om det, de arbejder med," siger han.

Konkret sag

Blandt de nystartede miljøorganisationer er Grøn Agenda på Københavns Universitet - her fortæller Casper Mølck, at han primært gik ind i studenterpolitik på grund af den ene sag:

"Vi lavede vores eget for at skærpe fokuset på miljøet. Det var det, der appellerede til os, og hvis vi var gået ind i Studenterrådet var vi endt i lange debatter om SU'ens størrelse osv., og det er ikke vores primære interesse. Det er også sjovere at starte sit eget, for så kan vi gøre tingene på vores egen måde i stedte for hele tiden at spørge andre om lov. Studenterråd kan være lidt træge, fordi det er så store organisationer," siger han - og ind til videre er missionen lykkedes, mener han:

"Det har rykket meget - det kan vi åbenlyst se. Både Studenterrådet og Frit Forum har fået en grøn profil - og universitetets ledelse er også kommet rigtig godt med, siden vi startede."

Samme melding lyder fra Anja Weis, der er med i Grøn Kode, som holder til på Aalborg Universitet:

"Det grønne er mit fagområde. Når man brænder for noget, så er man også mere villig til at lægge ekstra kræfter i det. Havde jeg læst politik og administration, så havde det måske været noget andet, jeg havde engageret mig i," siger Anja Weis, som er med til at arrangere konferencenVidere på den grønne vej til fremtidens universitet, som afholdes i Aalborg i september - og er en opfølgning på et national grønt studenterarrangement, som blev afholdt af Grønt Netværk i København i foråret.

Ny struktur

Med det klare fokus på konkrete begivenheder og enkeltsager er der også sket et skift i de traditionelle studenterorganisationer som eksempelvis universiteternes studenterråd, fortæller Pernille Skipper fra Københavns Universitet:

"Det har givet et boost, at man kan lave aktiviteter på så mange forskellige måder - det gør, at der kommer andre mennesker ind - dem, der ikke gider sidde til møde i fem timer. Derfor kan studenterpolitikken også rumme de mennesker, der ikke har 50 timer om ugen til det studenterpolitiske arbejde, og som ikke gider sidde til møde," siger Pernille Skipper, der selv var med til at lave det såkaldte 'tre-procent-netværk' uden om Studenterrådet, som entydigt fokuserede på de økonomiske nedskæringer på universiteterne:

"Vi manglede et rum, hvor vi kunne snakke om nedskæringerne på en umiddelbar måde, og så viste det sig jo også, at Studenterrådet var interesseret i det. Og det var faktisk med til at ændre kulturen i Studenterrådet. Vi taler meget om, at universitetet skal være for alle. Men måske var Studenterrådet i sig selv ikke særlig rummeligt. Det var kun for eliten, der ville ofre hele deres fritid. I dag er der både plads til dem, der er gode til at gå til møde og dem, der er mere praktiske og kun kæmper for en enkelt sag," siger Pernille Skipper.

Anders Ehlers har også været engageret i Danske Studerendes Fællesråd - og også her har man måttet lave en ændring i strukturen:

"Da jeg startede i studenterpolitik var vi primært administratorer, der kørte en organisation videre og ikke havde ret mange politiske mål. Det var det, der var hele problemet - det er jo kun nørder, der gider det. Så i DSF har vi skilt alt det, der ikke er politik ud og fået nogen til at tage sig af det. Vi vil gerne skændes om, hvordan vores politik skal være - ikke om hvordan organisationen skal opbygges," siger han.

Årsag

Ud over strukturændringerne og fokuset på de konkrete sager, angiver flere af de studenterpolitisk aktive også den generelle uddannelsespolitik som årsag til det øgede engagement:

"Tilstanden på universiteterne er horrible. For fem år siden diskuterede man stadig, om der var nedskæringer eller ej - det kan vi jo se i dag, at der er. Og når man mærker det, som vi gør, så får man også lyst til at gøre noget ved det," siger Pernille Skipper.

Jens Christian Nielsen fra Center For Ungdomsforskning mener, at de politisk bestemte strukturændringer på universiteterne også har haft betydning:

"Jeg tror, at den nye universitetslov har spillet ind. De studerende har reelt fået mindre indflydelse, og derfor har man været nødt til at finde en anden platform for politisk arbejde end de eksisterende. Man er blandt andet blevet mere samarbejdsorienterede. Universiteterne har også interesse i en grøn profil og i internationalt samarbejde - så man søger de steder hen, hvor man kan få indflydelse," siger Jens Christian Nielsen, der også mener, at man er blevet bedre til at kommunikere:

"Jeg tror, at det har betydning, at kommunikationen finder sted i moderne medier - først og fremmest internettet. Det med at sidde i et lusket mødelokale er ikke sagen. Det skal være steder med hurtigere og skarpe dialoger, der kan læses af mange, så man kan profilere sig selv - eller i hvert fald sætte sig selv i spil," siger han.

Serie

Seneste artikler

  • Studenterrådene må udfordres, hvis der skal være demokrati

    1. september 2008
    For en god måneds tid siden modtog flere tusinde nye studenter dét brev, der fortalte dem, at de er blevet optaget på universitetet. Hos de fleste meldte sig sikkert et stort smil, da de havde åbnet kuverten, og universitetet bød dem velkommen...
  • Fusion af salsa og studenterpolitik

    1. september 2008
    Foreningen Colombian Students Watch laver studenterpolitik med internationalt udsyn, og via kulturel appel lykkes det dem at engagere danske studerende i colombianske forhold
  • Tag en lektion i lykke

    1. september 2008
    Positiv psykologi - eller lykkeforskning - er det mest populære kursus blandt de nye studerende på Harvard - et af verdens mest prestigefulde universiteter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu