Læsetid: 4 min.

Studerende fra Ukraine bruges som billig arbejdskraft

Ukrainske landbrugspraktikanter udgør en større og større del af arbejdsstyrken i dansk landbrug. Men en stor del af dem arbejder under kummerlige og ofte ulovlige forhold. 'Forrykt,' lyder det fra fagforbundet 3F
Landbrugspraktikanter fra Ukraine varetager de job i dansk landbrug, ingen andre vil have. Og ofte til en ringere løn end mindstelønnen. Model

Landbrugspraktikanter fra Ukraine varetager de job i dansk landbrug, ingen andre vil have. Og ofte til en ringere løn end mindstelønnen. Model

Magnus Møller

25. august 2008

"Bondemanden han har altid travlt på sin bondegård."

Sådan sang Poul Kjøller i 1970'erne, og sådan er det stadigvæk. Men når der i forvejen er mangel på arbejdskraft, kan bondemanden være nødt til at hente arbejdskraft i udlandet for at få det hele til at løbe rundt.

Antallet af udlændinge i landbrugssektoren er tredoblet siden slutningen af 1990'erne, anslår Rockwool Fonden.

Især ukrainske landbrugspraktikanter kommer i stigende grad til Danmark. Således er der lige så mange ukrainske som danske landbrugspraktikanter i Danmark.

"De anvendes udelukkende som billig arbejdskraft," siger forhandlingssekretær i 3F, Morten Fischer-Nielsen.

Det sker på trods af, at ukrainerne bliver sendt til Danmark i praktik som led i deres uddannelse.

Sidste år rejste 2.364 ukrainske landbrugspraktikanter til landet, viser de seneste tal fra Udlændingeservice. Det var 500 flere end i 2006. Således er omkring trefjerdedele af de ukrainere, der har fået opholdstilladelse i Danmark, landbrugspraktikanter. Alt tyder på, at tallet slår ny rekord i år.

Kirsten Hviid er forsker på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet. Hun har igennem længere tid undersøgt arbejdsforholdene for ukrainske landbrugspraktikanter i Danmark blandt andet ved at gennemføre 25 kvalitative interviews med praktikanterne om deres erfaringer.

Ifølge Kirsten Hviid kommer ukrainerne til Danmark med drømmen om et praktikophold med god løn og gode arbejdsforhold, men mange vender hjem med intet andet end knuste drømme og spildte penge.

Få får overtidsbetaling

"Der er nogle områder, hvor 80-90 procent er utilfredse i forhold til overarbejde. Det er et klart konfliktområde. Hovedparten arbejder mere end 37 timer om ugen, og det er de færreste, der får overtidsbetaling for det. Nogle bliver bedt om at gøre arbejdet hurtigere, og hvis de ikke kan nå det, så er det deres egen skyld," fortæller Kirsten Hviid, der dog understreger, at der også er mange landmænd, der overholder overenskomsten.

Knap halvdelen af de udenlandske landbrugsarbejdere i Danmark er østeuropæere. De erstatter den traditionelt dårligt lønnede del af den danske arbejdskraft i landbruget. Rockwool Fonden vurderede i en rapport fra 2004, at de udenlandske landbrugsarbejdere i gennemsnit fik 74 procent af mindstelønnen, og fonden vurderer, at tallet er nogenlunde det samme i dag.

Morten Fischer-Nielsen fra 3F finder tallene problematiske:

"Ukrainerne er med til at presse vilkårene ned, når de arbejder under vilkår, danskerne ikke vil være med til. De tager de jobs, vi andre helst vil være fri for," siger Morten Fischer-Nielsen, der hvert år får flere sager på bordet om praktikanter, der arbejder under dårlige forhold, herunder overarbejde uden ekstra løn og ensidige arbejdsopgaver.

Kirsten Hviid fra Aalborg Universitet lægger vægt på tre konfliktområder, når det gælder de ukrainske praktikanters arbejdsvilkår. Det er især overarbejde uden ekstra løn, løfte om fri bolig, som de alligevel skal betale for, samt skat og feriepenge, der volder problemer.

"De har krav på feriepenge, men får det ikke. De har slet ikke fattet det med feriepenge," siger Kirsten Hviid og fortæller, at mange heller ikke bliver ordentligt oplært af landmanden.

'Ukrainsk svin'

Kirsten Hviid har talt med adskillige ukrainere, der har arbejdet under kummerlige forhold:

"To piger boede lige ved siden af kostalden. Når malkemaskinen gik i gang, var der så meget larm, at de slet ikke kunne være der. De boede otte km fra byen og havde ingen cykel til rådighed. De var jo nærmest stavnsbundet til gården," siger hun og fortæller, at en anden ukrainer fortalte, at hun blev kaldt et 'ukrainsk svin.'

Det sker ofte, at ukrainere kommer til Danmark uden hverken at kunne tale dansk, engelsk eller tysk. Nogle forstår ikke, hvad der står i arbejdskontrakten, fordi den ikke er på ukrainsk, så de kender ikke til deres rettigheder og har måske aldrig hørt om fagforbundet 3F.

"Flere landmænd og vikarbureauer advarer praktikanterne mod os," siger Morten Fischer-Nielsen fra 3F, der tager skarpt afstand fra ukrainernes arbejdsvilkår:

"Det er forrykt. Vi kan slet ikke acceptere, at den slags sker," siger han.

3F er ved at lægge sidste hånd på en fornyet oplysningspjece, der er tilpasset de erfaringer, fagforbundet har gjort sig de sidste par år. 3F har desuden ansat ukrainske konsulenter, der kan tale med de ukrainske landbrugspraktikanter.

"Vi gør meget for at komme i kontakt med dem, men i sidste ende er de nødt til at komme til os," siger Morten Fischer-Nielsen.

Han vurderer, at de foreninger, der formidler praktikanterne til landmændene, tjener flere tusinde kroner på hver enkelt praktikant.

Ud over de menneskelige konsekvenser, er Kirsten Hviid ikke i tvivl om, hvad praktikanternes oplevelser betyder for dansk landbrug:

"Menneskerne tager tilbage og fortæller det til andre og skaber et dårligt ry om dansk landbrug."

Den svage part

I Danmark findes en række organisationer, der formidler praktik til landbrugselever. Én af dem er Travel to Farm, der formidler praktikophold til omkring fem procent af praktikanterne i Danmark.

Travel to Farm afviser ikke, at nogle ukrainske landbrugspraktikanter arbejder under kummerlige forhold, men organisationen oplyser, at den gør, hvad den kan, for at undgå, at det sker.

"Praktikanten er den svage part i denne sammenhæng," medgiver Hans Henrik Jørgensen, der er programkoordinator i Travel to Farm.

Organisationen rejser selv til Ukraine for at sikre sig, at de kommende praktikanter kan tilstrækkeligt engelsk eller tysk, inden de kommer til Danmark. Inden de begynder i praktik, gør de dem opmærksomme på de danske arbejdsforhold og giver dem kontaktoplysninger, så de kan henvende sig, hvis ikke alt er, som det skal være. Men hvis ukrainerne ikke selv giver lyd, sker der ikke meget:

"Jeg forventer, at når jeg ikke hører noget, så er der ingen problemer," siger programkoordinator i Travel to Farm, Hans Henrik Jørgensen.

Han mener, organisationens indsats er tilstrækkelig:

"Når praktikanter henvender sig, er det ofte opklarende spørgsmål, jeg får. Der er ikke noget, der får de røde lamper til at blinke vildt og voldsomt," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sidst landbruget og Venstre slap fra den dér fidus var under krigen - 2. verdenskrig: Dengang var det unge danskere det gik ud over.

Hello, my name is Anna Torgalo and I'm from Ukraine. I'lld like to say that not always happend such things to us. I worked in Danmark on the pigs farm for Henrik Markus Petersen. And I wish for all Ukrainian students to have as a boss a man like Henrik was for me!!!! We newer had any unconformities! It was a great time for me to wark for him. I'lld like to do it again! I'lld like you to meet hin! He's a nice man!
Med venlig hilsen,
Anna Torgalo.