Læsetid: 6 min.

'Det der tænder jeg helt af på'

På Aurehøj Gymnasium er der helt klare regler for, hvad piger og drenge skal og ikke skal for at kunne begå sig i heteroland. Drengene skal kunne åbne en bh med én hånd, og piger baldre balloner i 'frække stillinger'. To feminister fra 1.g guider os gennem de uskrevne regler
5. august 2008

"Der var en pige fra Katinkas klasse, som synes, at det ikke burde tælle med i scorestatistikken, når to piger eller to drenge kyssede. For så var det jo ikke seriøst," når Maria Høeg at fortælle, inden en stortromme hamrer afslutningsdagen for 1.- og 2.g'erne på Aurehøj Gymnasium i gang. En pige i røde ballerinasko læner sig demonstrativt op af sin veninde på gulvet og lukker øjnene. Hun er tydeligvis allerede gået på ferie.

De to feminister Maria Høeg og Katinka Sol Åndahl Melchiorsen går i 1.g og har valgt at guide Information rundt i heterolandet på deres gymnasium.

Mens skoleorkesteret spiller et stykke af Tchaikovsky, forklarer Maria Høeg om det sociale system i skolegården:

"De seje drenge står og ryger i døren og tjekker pigerne ud, når man går forbi. Og pigerne tjekker de andre piger ud. Drengene behøver af en eller anden grund ikke gøre noget særligt for at være seje ... "

Drenge og piger står for det meste i grupper hver for sig i pauserne - og er opdelt efter dem, der er seje, og dem, der ikke er. At være sej er "noget med stil, penge og hvor god man er til at være udadvendt og social," forklarer Katinka Sol. Og så handler det temmelig meget om at være 'lækker' på Aurehøj, som er for "de rige folks børn, der gerne vil være sådan lidt flippede," som Katinka Sol beskriver miljøet på gymnasiet.

Lækker eller ej

"SF og Enhedslisten er lidt sejt herude. Men der er ikke ret mange, der selv er politisk aktive, for de synes, det er kedeligt. De vil gerne være flippede, men folk er ret konservative," supplerer Maria Høeg.

Aurehøjs lækker-krav er størst for pigerne, mener Katinka Sol og Maria Høeg. I hvert fald er det pigerne, der skal gøre mest ud af sig selv for at leve op til lækker-parametrene.

"Hvorfor fanden er hun så grim! hvorfor skal hun være så pissegrim?" hørte Katinka Sol en dag en af de seje drenge sige til sin kammerat, da en pige, som havde "underligt hår" og tøj, der ikke passede sammen i farverne, kom gående gennem gården.

"Han blev ligesom helt vred. Sådan tolkede jeg det i hvert fald. Han blev vred over, at hun ikke prøvede at leve op til hans idealer," siger Katinka Sol - og får øje på pigen:

"Hey, det er hende der," hvisker hun og peger på en korthåret pige i jeans og en rød 'Bevar Christinia'-trøje. Hendes sorte gummisko adskiller sig fra de små fikse sommersko - en slags hverdagsudgave af ballerinasko - i forskellige farver, som åbenbart er ret populære på Aurehøj, hvor der er "klart flest piger".

Hun slæber heller ikke rundt på en skuldertaske eller andre accessories som flertallet af pigerne her.

Maria Høeg har også prøvet at blive reguleret ret direkte af en af drengene. Hun havde "sådan en ret pæn og piget" T-shirt på en dag, hvor der stod 'Meat is Murder' på ryggen.

"Det der 'Meat is Murder' tænder jeg altså helt af på," kom en dreng fra klassen pludselig over og sagde til hende.

"Jeg stod bare og gloede og sagde 'nå'. Jeg er da ligeglad, om han tænder på min T-shirt. Men han forventede bare som det mest naturlige, at det påvirker mig, hvad han tænder på. Jeg havde den 'Meat is Murder'-T-shirt på de næste tre dage," griner Maria Høeg.

Lækker-kravet gælder dog også lidt for drengene. For eksempel hang der på et tidspunkt 'lækkerlister' på pigetoiletterne, hvor man kunne skrive drengenavne på. Og da der var 'doktor-fest', en af temafesterne på gymnasiet, holdt 3.g-pigerne middag, hvor de lækre 1.g-drenge kunne skrive sig op på en liste og "få lov" at servere i bar overkrop og butterfly.

Barberer du så ik' ben?

Nu skal der være solosang i salen, og en pige med studenterhue står en anelse nervøs ved siden af klaveret, hvor en dreng fra samme årgang gør sig klar. 'Danmark, nu blunder den lyse nat' folder sig yndigt ud over 1.- og 2.g'erne på gulvet i salen. Dagens 'vilde' indslag kommer bagefter og består af fire drenge, der spiller 'School's Out for Summer' mens leadguitaristen hopper entusiastisk rundt i salen.

"Der er stort set kun drengebands på skolen, selvom musikken er gymnasiets profil. Pigerne synger bare," siger Maria Høeg, og Katinka Sol tilføjer, at det, pigerne synger, for det meste er "meget pænt". Kor eller jazz for eksempel.

Mens Thøger Larsens sommervise toner gennem salen, kigger vi i et gammelt oktobernummer af Snuden, Aurehøjs elevblad, hvor man kan få tips til at overleve den halvmørke tid.

"Lav kastanjedyr. Scor nice efterårshunk. Køb to muffins hver dag og lade være at barbere ben, du skal alligevel ikke på stranden i et halvt år. Plej alt det ved din krop, som ikke bliver dækket af tøj (hænder, ansigt, mave)."

Men i dag er skolen jo out for summer, og muffins er antagelig no-go, mens benbarbering atter er et must.

Både Maria Høeg og Katinka Sol er 'ude' som feminister på skolen. En fra Katinka Sols klasse spurgte hende en dag: "Barberer du så ik' ben eller hvad?" Det gør hun ikke. "Men hun sagde det ikke, som om det var noget dårligt - faktisk virkede det, som om hun synes, det var lidt spændende," siger Katinka Sol.

Seriøst eller ej

Der er også andre på skolen, der lever deres køn på andre måder end pigerne i ballerinasko og drengene med hængerøv.

"Det er ikke så mange. Men der er nogen, og man kan godt både stikke ud og være accepteret, hvis folk synes, man er flink og god til at være social," forklarer Katinka Sol og Maria Høeg, der stadig har deres introuge i frisk erindring. Her skulle drengene konkurrere om, hvem der var bedst til at åbne en bh med én hånd. Og pigerne om, hvem der kunne baldre en ballon i den frækkeste stilling.

"De skulle gøre det oppe på scenen. Det var stilen det meste af ugen," fortæller Maria Høeg, og Katinka Sol supplerer:

"Men der var også en 'kønsskiftedag', og det gik folk vildt meget op i. Især drengene - de var virkelig gode til at klæde sig ud og tage sminke på og den slags."

Maria Høegs søster blev student sidste år, og der var ti på hendes årgang, der var åbent homoseksuelle. Maria Høeg og Katinka Sol kender nu kun til fire på hele skolen.

"Jeg ved ikke helt, hvorfor det har ændret sig så hurtigt," siger Maria Høeg. Måske har det noget at gøre med, at det ikke bliver opfattet som 'seriøst', når to af samme køn kysser, mener Katinka Sol. Hun kyssede selv med en pige fra sin klasse til årsfesten.

Det var en af de eneste piger, der ikke var klædt ud som sygeplejerske, da der var 'doktor-fest' på skolen.

"Hun var klædt ud som overlæge," smiler Katinka Sol. Kysseriet talte også med i Snudens scorestatistik.

"Men folk tænkte vist, 'nåh, det er bare hendes veninde, hun kysser lidt med'," siger Katinka Sol. Der var i hvert fald ikke nogen, der kommenterede Katinka og overlægen, selvom scoringer er noget, man taler ret meget om på gymnasiet.

Inde i salen ønsker Aurehøjs inspektør de studerende en god sommerferie, hvor de kan leve livet i deres eget tempo. Hun læser et digt op af Rasmus Nikolajsen om kvinden i hans liv. Det er fra en lyriksamling, der med inspektørens ord "meget optimistisk hedder 'Alting ender med et bryllup'".

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Andreas Wagner Tholl

Kære Maria og Katinka.

Jeg blev student fra Aurehøj for et år siden og er virkelig ked af det indtryk I har fået af gymnasiet. På en måde forstår jeg jer godt, men det forklarer jeg i dette indlæg.

Da jeg startede i 1.g blev jeg virkelig overrasket over, hvordan Aurehøj slet ikke var så opdelt i grupperinger som nogen af de skoler jeg havde tidligere erfaringer med, og hvordan det i så høj grad virkede som om at alle talte med - og var på god fod med - alle til trods for årgang, interesser, stil, etc. Min begejstring for denne 'Aurehøjånd' holdt i alle 3 år, og i dag opfatter jeg stadig mit gymnasieliv som præget af en åbenhed og positivitet over for andre mennesker og livet generelt som jeg ikke har set magen til nogen andre steder.

Desværre så jeg da jeg rykkede op i de højere gymnasieklasser, hvordan Aurehøj pludselig fik en mere og mere synlig gruppe af "smarte" unge, der holdt sig for sig selv, røg, og på ingen måde syntes at synes om den gode stemning der herskede på stedet. Langsomt voksede disse grupper, og det var med stor sorg at mine kammerater og jeg iagttog hvordan disse unge i større og større grad begyndte at diktere det sociale liv på skolen. Vi talte meget om dette og havde alle stor medlidenhed med de nye aurehøjanere, der utvivlsomt måtte få et væsentlig andet billede af vores elskede gymnasium, end det billede vi fik, da vi startede.

Det er en stor skam at nogle få mennesker kan ødelægge noget så bevaringsværdigt som den ånd der herskede på Aurehøj da jeg startede, så jeg håber virkelig at nogle andre tager kampen op og genindfører det gamle Aurehøj. Når nogle få kan ødelægge hvad der var engang, burde nogle få også kunne genopbygge det gymnasium så mange har været så stolte af og glade for gennem tiden.

Jeg er meget ked af, at disse ødelæggeres effekt på Aurehøj har været stor nok til at fremprovokere en artikel som denne her, men jeg kan kun være glad for at det på ingen måde var sådan da jeg startede i gymnasiet og håbe på, at Aurehøj når at ændre sig inden mine venners små søskende starter på det gymnasium de har hørt så meget godt om.

Meget kærlig hilsen,
Andreas Wagner Tholl, 5.z

Vibeke Nielsen

Velkommen til Lille Fantasiløse.

Esben Nybæk har åbenbart ikke begrebet at de mønstre, der kan iagttages på Aurehøj er generelle mønstre, der gælder på rigtig mange gymnasier. Den der med at pigerne skal gøre sig mere umage med deres udseende på en helt bestemt måde og bliver afrettet af drengene, hvis de ikke falder i smag, er simpelthen en gammel traver. Jeg husker den helt tilbage fra min gymnasietid og det er immervæk nogle år siden. Intet nyt under solen der. Mænd og drenge har ret til at bestemme, hvordan kvinder skal se ud og den ret er de født til. I Danmark. Og så er det for øvrigt fuldstændig lige gyldigt om de kvinder, som de vil bestemme over, er interesserede i dem eller ej. Pigerne har bare at rette ind efter drengenes smag. Også de lesbiske.

Hvad jeg finder mere interessant ved Nina Trige Andersens feminister - og det gælder også tidligere artikler - er at de ensidigt ser mænd som rollemodeller. Her er drengelegetøj finere og bedre end pigelegetøj og det er bedre at være overlæge end sygeplejerske, hvis man er pige. Om der er nogen drenge, der vil være sygeplejersker eller for den sags skyld økonomaer eller børnehavepædagoger, er tilsyneladende ikke interessant. Men hvorfor er det ikke interessant om drengene er klædt ud som sygeplejersker? For hvis man ser statistisk på det, så ligger kønsopdelingen af uddannelsessektoren faktisk ikke på lægestudiet (mig bekendt er der efterhånden flere kvinder, der læser medicin end mænd), men på sygeplejerskeuddannelsen, hvor man stort set ikke finder mænd. Hvis det er det kønsopdelte arbejdsmarked, som man finder problematisk så er det ikke lægeuniformerne, der er problematiske, men alle de manglende mænd i sygeplejerskeuniformer...

Kunne årsagen til, at det tilsyneladende er finere at bære lægeuniform eller befinde sig i legetøjsforretningens drengeafdeling være, at de kære feminister i Nina Trige Andersens omgangskreds, ikke regner traditionelle kvindefag og pigebeskæftigelser for en skid?

Vrøvl, Esben Nybæk, det er i den grad et generationsspørgsmål, og rigtig mange gode fremskridt i retning af ligestilliing kendetegnede gymnasiet i de gyldne år fra 1970-1984. Så slog den første haarderske gymnasiereform alvorlige huller i sammenhængskraften, og det er siden kun blevet værre.

Vrøvl, Esben Nybæk, det er i den grad et generationsspørgsmål, og rigtig mange gode fremskridt i retning af ligestilliing kendetegnede gymnasiet i de gyldne år fra 1970-1984. Så slog den første haarderske gymnasiereform alvorlige huller i sammenhængskraften, og det er siden kun blevet værre.

Jens Sørensen

Vibeke Nielsen,

Mener du virkelig at det er mændene der bestemmer hvad kvinder skal gå i ??

Hvad så med alle kvindebladene ?
Hvis ikke de er med til at sætte moden og "påtvinge" kvinder alt muligt mellem himmel og jord, ja så ved jeg ikke hvad.
Disse blade, LAVET AF KVINDER FOR KVINDER, er i den grad skyldig i at kvinder klæder sig som de gør. De dikterer kvinderne en bestemt livsstil. bl.a. at kvinder SKAL kunne dyrke sin karriere uhæmmet samtidig med at være den hyggelige husmor og vært for store selskaber.
Disse balde dikterer kvinder at de skal kunne alt. Noget som mænd ALDRIG har påstået de kunne eller bare næret ønske om.

Mænd er ikke altid de bedste i verden, men bare blindt at tilskrive mænd alt ondt i verden uden argumentation er simpelthen for let.

Og som andre har skrevet i denne debat, er andre kvinder/piger langt mere
kritiske over andres beklædning, mænd som kvinder.
Og de kan være særdeles ubehagelige når de beskriver især andres kvinders påklædning.
Mænd har nærmere en tendens til at beskrive det der er under tøjet. Det må vi vel desværre indrømme.

Det er altså ikke den store raket-videnskab.

Vibeke Nielsen

Man kunne omvendt bede jer om at tage udgangspunkt i kvinders egne erfaringer og udsagn - for eksempel de to kvinder, der udtaler sig i artiklen eller mit udsagn. Det er mændenes behov den udklædning gælder, ikke kvindernes. I har en eller anden fantasi om noget biologisk. Hvor I har hentet den, ved jeg ikke, men lyt dog til hvad de gymnasiepiger selv siger.

Jens Sørensen

Vibeke Nielsen,

Prøv for en gangs skyld at komme med argumenter i stedet for de der Cafe latte floskler.

Hvor ved de 2 gymnasiepiger fra at de ANDRE piger er "tvunget" af mænd til at klæde sig som de gør ?
Jeg er sikker på at disse piger vil sige, at deres påklædning er deres eget valg.

Hvad med de før omtalte dameblade? Har de virkelig ingen indflydelse ?
Hvis ingen gider tage sig af disse blade, hvordan kan der så være så mange forskellige blade med at kæmpe oplag ?

Disse blade er laver af KVINDER FOR KVINDER.
Iflg, disse blade SKAL kvinder gøre karriere, SKAL være super-mor, SKAL være super-.slank, SKAL lave lækre middage i det samtalekøkken de SKAL ha'.

Så kære Vibeke, kvinder er på mange underlagt krav fra andre kvinder.
Stop med at købe disse blade, der på samme tid er såvel kvinde- som mande-undertrykkende.

"De seje drenge står og ryger i døren og tjekker pigerne ud, når man går forbi.

- Og pigerne tjekker de andre piger ud."
Den samme gamle go'e traver.

Pigerne er aldeles ligeglade med drengenes meninger. Drengene dur som samtaleobjekter på samme niveau som hvis pigerne holdt hund - men nu er det jo ikke alle piger der holder hund. Og så er elitedrengene statusgivende.

Piger er fra Mars og drenge er fra Venus, det er først senere i livet de skifter planet.

Afretningsmekanismer er allermest effektiviserede når de er blevet internaliserede i dem der skal afrettes.
Måske er dette grunden til damebladene 'for kvinder af kvinder' - som sjovt nok alle handler om at tilfredsstille mænds forventninger?

Peronligt brækker jeg mig over de dameblade, og har ingensomhelst 'biologisk' drift for at 'konkurrere for at blive besprunget af den bedste alfhahan'.... Oluf Larsen's ord burde her i sig selv være nok til at illustrere hvad problemet er!!

Heinrich R. Jørgensen

Marie Spliid Clausen:
"Oluf Larsen's ord burde her i sig selv være nok til at illustrere hvad problemet er!!"

Jeg synes nu også Oluf Larsens vægt illustrerer hvad problemer kan være...

Jens Sørensen

Marie Spliid

Hvis du læser disse dameblade illustrerer hvad mænd forventer tager du i den grad fejl at det er direkte uhyggeligt.
Under alle omstændigheder er det kvinderne selv, der køber disse blade.
Også kvinder som som er feministiske køber og læser disse blade.
De labber historier om fantastiske kvinder der kan det hele i sig.
De glemmer at det ofte er de samme fantastiske kvinder der 3 måneder senere går ned med flaget grunder stress. Men det kommer der ikke store reportager om. Først når de kommer ovenpå, kommer de igen i bladene. Denne gange som fantastiske kvinder der kan alt efter deres livs nedtur.
Nu er de bare blevet endnu stærkere.
At gi' mændene skylden for alt hvad kvinder gør af dårlige eller åndsvage ting
er simpelthen for let.
Det viile være det samme som hvis jeg påstod at grunden til at der findes hustruvold er at KVINDER ønsker stærke mænd.
Indrøm dog bare at kvinder elsker at shoppe og købe masser af tøj, de SELV (moden) synes om. De spørger ALDRIG deres mænd/fyre om hvad de skal købe. Mænd derimod spørger ofte deres kæreste om hvad de skal købe og ha' på. Kan vi ikke engang blive om en selvfølgelig ting er vi laaangt ude.
Iøvrigt er sikker på at mange mænde ville ønske at der blev investeret lidt mindre i tøj, frisører m.v. Skal mændene også ha' skylden i disse tilfælde.

Jeg tvivler meget på rigtigheden i det der står i den blå bog:
"For Maria Høeg og Katinka Sol Åndahl Melchiorsen er feminisme 'at bekæmpe diskrimination på basis af køn, og bekæmpe sexisme og patriarkatet, som synes at sidde dybt indgroet i samfundet'."

Det lyder umiddelbart som en meget popularistisk udtalelse jeg finder ret diskriminerende. Jeg vil godt vædde med at de aldrig har gjort noget for at mænds vilkår er blevet bedre. De har det sikkert fint med at det kun er mænd der er forpligtet til at give deres liv væk, for at kæmpe en krig de ikke selv har ønsket skulle finde sted. Og formentligt heller ikke været ude på barrikaderne når der bliver demonstreret for fx længere barsel til mænd.

Hule holdninger !

emilie larsen

Hej maria og Katinka

jeg har selv gået på aurehøj, og kan på ingen måde genkende det der bliver fortalt i artiklen her.. jeg er godt klar over at aurehøj har grupper med populære piger og drenge, men sådan er det jo på ALLE skoler. Som i selv siger bliver man populær af at være social og udadvandt, og det er der da kke noget mærkeligt i, eftersom man ikke kender til dem der er stille og asociale, men det betyder da ikke at de ikke er accepteret.
I nævner at penge spiller en rolle i forhold til popularitet, og det syntes jeg lyder helt uhørt, de 3 år jeg har gået på aurehøj har penge aldrig spillet nogen som helst rolle.
Derudover syntes jeg det er helt urimligt at et par lege der var på aurehøj i introdagene (det med ballonerne og bh'en) skal beskyldes for at være de "sociale regler" på skolen!
I hentyder til at skolen er manschauvinistisk fordi pigerne kun synger kor og jazz i stedet for at være med i rockbands, det synes jeg er latterligt da det jo er pigerns¨eget valg hvilket musik de vil spille eller synge, der er ABSOLUT ingen regler eller grænser kan og må! Hvis i synes der mangler et pige rock band så meget så kan i jo evt. starte et selv!!!

Jeg har selv været virkelig glad for mine år på Aurehøj og kan som sagt på ingen måde genkende jeres kritik! Hvis i er så utilfredse som i lyder burde i virkelig flytte skole. På alle skoler finder eleverne sammen i forskellige grupper og sådan vil det altid være!

Vibeke Nielsen

Åh, nej. Ikke en replik af typen:"Hvis I ikke kan lide lugten i bageriet, kan I jo bare skride". Jeg kunne godt lide at vide, om Emilie Larsen selv mener, at hendes holdninger giver andre mennesker bedre udfoldelsesmuligheder end de eksisterende. Hvis hun da ikke bare mener, at alt er i sin allerbedste orden, hvilket noget tyder på. Så kan dem, der er utilfredse ellers bare skrubbe af. Meget demokratisk, det må man virkelig sige.

Hvis Emilie Larsen ikke har opdaget, at skoler findes i samfund præget af bestemte normer og kulturer, så kan jeg da gøre hende opmærksom på, at det gør de. For eksempel musik. Hvis der er en musikgenre, der er mandsdomineret, så er det rocken. Så gæt engang, hvorfor piger er henvist til rollen som juhupiger og gogodansere? Mon ikke der skulle findes en pige eller tusind, der har lyst til at spille rock, men som simpelthen ikke kan finde plads i en branche, der helt sikkert vil pege fingre af hende, hvis hun insisterer på at være den, der styrer trommesættet eller guitaren og samtidig skrive alle numrene?

Hvis Emilie Larsen tror, at hun lever i et samfund fri for kønsroller, så vil jeg bede hende om at stifte bekendtskab med noget så alment som statistikker. Og hvis hun mener at kønsroller er naturgroede, så vil jeg bede hende om at stifte bekendtskab med lidt antropologi, lidt sociologi og lidt historie. Til den tid kan det være, at vi kan begynde at tale sammen. Men "Nyd lugten i bageriet eller skrid" kan jeg absolut ikke bruge til noget, så indtil da kan vi vist ikke kommunikere.

Jens Sørensen

Vibeke,

Du er noget grov overfor Emilie.

Emilie tillader sig ganske enkelt til at sige at hvis de 2 pige ønsker at spille rock på skolen, kan de på samme måde som drengene danne en gruppe. På helt de samme vilkår. Hvad r der galt i det ?

Og ja vi lever i et samfund med kønsroller. På nogle områder er det lettere at være kvinde på andre områder er det lettere at være mand.
Hvad er der galt i det ? Bare dert går nogenlunde op.
Skal vi være en unisex race.
Så vidt jeg ved er de 2 piger ikke smidt ud af skolen, selvom de er angiveligt har andre holdninger end de fleste andre på skolen

Iøvrigt har du selv i denne debat og andre om nogen attityden " nyd lugten i bageriet ellers skrid" Er det ikke det du f.eks. vil sige hvis samfundet var indrettet efter dine tanker til dem der prøvede at lave tingene om ?

emilie larsen

Vibeke Nielsen
Jeg respekterer din mening og det du siger, men tillader mig at sige at jeg tror du har mistolket mit udsagn om kønsroller. Selvfølgelig eksisterer der kønsroller, det har jeg på intet tidspunkt benægtet og jeg er enig med de to piger i at de især nu, vokser i fuld flor. Min kommentar var tiltænkt Aurehøjs kønsroller og hvilken urimelighed jeg synes det er at ligge et sådan pres og ansvar på Aurehøj's skuldre, når der erfter min mening findes mange andre steder og gymnasier som i høj grad overskygger alt hvad der kunne være af kønsrolle fordelinger på Aurehøj. Og kønsrollerne på Aurehøj som trods alt er samtaleemnet for den her artikel, tror jeg med alt respekt ikke Vibeke Nielsen har meget kendskab til.

Vibeke Nielsen

@Jens Sørensen

Vi er grundlæggende uenige om at vilkårene er lige. Man må være helt blind, eller mand, for at kunne bilde sig det ind.

@Emilie Larsen

Udmærket. Jeg har måske overfortolket på noget af det, som du har skrevet og det glæder mig da, at du i modsætning til Jens Sørensen ikke bare bagatelliserer fænomenet i samfundet som helhed, men jeg har nu alligevel ikke misforstået dig helt, idet du hævder at Aurehøj er en ø i samfundet - en slags isoleret enhed. Sådan forholder det sig ikke med særlig mange offentlige institutioner. Da jeg går ud fra at Aurehøj ikke er en lukket sekt og på baggrund af de to pigers udsagn, regner jeg derfor med at kønsrollerne, når det drejer sig om musik er nøjagtig de samme som i samfundet iøvrigt. Danske kvinder spiller generelt ikke rock - kun i helt specielle tilfælde og hvis de gør har de som regel nogle ganske bestemte roller i bandet. Hvornår har du sidst set en kvindelig dansk rocktrommeslager eller sologuitarist? De er yderst sjældne i rocken i almindelighed og i de roller i rocken i særdeleshed og derfor er de også yderst sjældne på et gymnasium, der naturligvis ikke er en øde ø i samfundet.

Desuden er det din argumentation, jeg går efter. Og den er - tål vilkårene eller smut. Stadig ikke særlig demokratisk.

Jens Sørensen

Vibeke,

Du har ret i at vilkårerne ikke er lige.

Hvis du som MAND gerne vil være politibetjent SKAL du kunne løbe 2400 meter hurtigere end 12min.o1 sek. ellers er du uegnet.

Hvis du er en KVINDE er grænsen 13min. 32sek.

Så jo, du har helt ret, vilkårerne og kravene er forskellige.
Eller skal alle kriminelle afgive en skrifltig erklæring om at de lover at løbe langsommere, hvis det er en kvindelig betjent, der har optaget forfølgelsen.

Du klandrer Emilie for at være udemokratisk. Emilie siger jo netop at alle har ret til at gøre det de har lyst til. Hvis de vil spille rock, jamen så dan et Rock-band. Det må da være op til den enkelte.
Hvis man som du vil 50/50 i alle sammenhænge på trods af den enkeltes manglende lyst, er det vel dig der er udemokratisk.

Din kommentar til mig :
"Man må være helt blind, eller mand, for at kunne bilde sig det ind."

Den kommentar og holdning der ligger bag, er jo direkte både udemokratisk og kønsdiskriminerende.

bumbum larsen

Hej, som gammel elev fra Aurehøj følte jeg også lige for at kommentere denne artikel.

Det mønster der beskrives i artiklen er ikke specielt for aurehøj, men noget der foregår på samtlige gymnasier i hele landet og helt ærligt, er det så underligt? Folk vil altid gruppere sig i forhold til hvem de har noget tilfælles med og hvem de selv synes er seje. Pigen med ballerinaskoen (hvornår er ballerina skoen blevet et symbol på at være "sej") bryder sig ikke om pigen med meat is murder t-shirt, pigen med meat is murder t-shirt bryder sig givetvis heller ikke om pigen med ballerinasko, folk er forskellige og hvad så? Så længe folk respekterer hinanden og ved i hvad? Det gør folk på Aurehøj, respekterer hinanden.

Jeg synes helt ærligt det er en af de tammeste og uarbejdede artikler jeg længe har læst.
"Her skulle drengene konkurrere om, hvem der var bedst til at åbne en bh med én hånd", de skulle åbne bh'en på en anden dreng, det var sjov og løjer, fest og farver, fald nu ned! men det er selvfølgelig sjovere at skrive det, så det kommer til at fremstå sexistisk.

Og så det med antallet af homoseksuelle på skolen, skal vi til at have en kvote på hvor mange homoseksuelle vi bør have på hver årgang for at være politisk korrekte? Der går næsten heller ingen udlændige på skolen, men det er måske irrelevant og ligegyldigt?

så er der hele redeligheden med rockmusikken, hvis Maria og Katinka er trætte af Jazz så foreslår jeg at de griber til elguitaren og trommerne og fyrer op for noget rock og rul, folk ville blive ellevilde på aurehøj!

en sætning der også bør kommenteres: "At være sej er "noget med stil, penge og hvor god man er til at være udadvendt og social"
JA SELVFØLGELIG har det noget at gøre med at være social og udadvendt, regner Maria og Katinka seriøst selv med at man får venner ved at sidde på sin flade i skolegården og stirre olmt på alle med ballerina sko og smøger?!
Penge???? Der er ikke en elev på aurehøj der har økonomiske problemer, så er jeg ligeglad med om maria og katinka har huller i bukserne og undgår at gå i bad, aurehøj elever er privilegerede og det skal man da bare være glad for? Min oplevelse har ikke været at penge har spillet noget som helst betydning overhovedet.

For mig at se virker Maria og Katinka bare som to misfornøjede teens der er kede af at de ikke går i ballerinasko eller bliver tjekket ud af de seje drenge.