Når ledigheden er høj, er der flere, der begår kriminalitet. Kurverne følges ad; både kriminalitet og arbejdsløshed toppede i starten af 90'erne, og begge dele har taget et markant dyk frem til i dag.
"Arbejdsløshed fører til kriminalitet. Vi fandt en klar sammenhæng imellem det at miste sit job og begå kriminalitet," siger Torben Tranæs, som er forskningschef i Rockwool Fonden og medforfatter til undersøgelsen 'Forbryderen og samfundet'.
Undersøgelsen viser samtidig, at aktivering kan virke kriminalpræventivt, og i kommuner, hvor man har sat kraftigt ind med aktivering af arbejdsløse, kan man se et fald i kriminaliteten.
Pengemangel
Ifølge Torben Tranæs har det i en årrække været gået af mode at tænke på kriminalitet som noget, der kunne udspringe af pengemangel og de problemer, som man f.eks kan havne i, når man mister sit job.
"Man har mere eller mindre glemt den her sammenhæng og ment, at det ikke kunne være simpel social nød, der drev folk ud i kriminalitet. I dag er det da heller ikke absolut nød, men snarere relativ nød, der driver folk ud i kriminalitet," siger Torben Tranæs.
Estrid Pass, som er leder af Kriminalforsorgen i København, fortæller, at de laver spørgeundersøgelser blandt deres klienter, for at finde ud af, hvorfor de begår kriminalitet. Hun genkender det billede Rockwool Fondens undersøgelse tegner.
"Der er en del, der angiver det, at de ikke har penge nok, som årsag til at de begår kriminalitet. De er typisk enten på pension eller på kontanthjælp. Nogle har spillegæld, nogle har narkogæld, og nogle er ude i stofmisbrug, mens andre er i den situation, at de simpelthen ikke længere kan få den daglige økonomi til at hænge sammen," siger Estrid Pass.
En ond cirkel
Der er tale om en negativ spiral, for det er ikke alene sådan, at ledighed fører til kriminalitet. Når først man har været inde og sidde, er det også markant sværere at få et job, og arbejdsløsheden efter fængslet fører så igen til ny kriminalitet.
"Når undersøgelse efter undersøgelse viser, at kriminelle igen og igen falder tilbage i kriminalitet, er forklaringen ikke nødvendigvis, at de bliver mere kriminelle af at være i fængsel. Forklaringen kan også være, at de bliver kriminelle igen, fordi de ikke kan finde beskæftigelse, når først fængselsopholdet er slut," hedder det i Rockwool Fondens undersøgelse. Ifølge kriminolog og forskningsleder i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard, bør man gøre mere for at bryde den onde cirkel ved at hjælpe de kriminelle bedre i gang med at finde et job, når de løslades.
Bro til erhvervslivet
"Typisk har det været sådan, at folk bliver løsladt med en adresse til det nærmeste socialkontor, og der burde man nok gå ind mere aktivt og gøre noget. Det, at folk har en plettet straffeattest virker langt mindre skræmmende for arbejdspladsen, når de først får kontakt til de her mennesker og finder ud af, at det ikke er et monster, men et menneske, de har med at gøre," siger Britta Kyvsgaard, som fortæller, at der har været gode resultater med de projekter, der allerede er blevet sat i gang for at skabe kontakt mellem erhvervslivet og de tidligere indsatte.
Torben Tranæs mener i det hele taget, at man bør gentænke den måde, man laver kriminalpræventive foranstaltninger på, så man i højere grad også tænker det sammen med arbejdsmarkedspolitikken.
"Det er vigtigt i forhold til kriminalitet at holde øje med, hvordan det går med arbejdsløshed og uddannelsesmuligheder. Hvis man f.eks. i en lang periode kikser med at sætte ind over for ungdomsarbejdsløshed kan det få meget langsigtede konsekvenser, fordi der er en tendens til, at folk bliver hængende i kriminalitet," siger han.