Læsetid: 3 min.

Udlændingeservice informerer ikke asylbørn om EU-regler

Asylbørn bliver ikke informeret om de EU-regler, der kan hjælpe dem videre til slægtninge i andre lande, lyder kritikken af Udlændingeservice, som afviser. Man vil dog nu se på, om informationen kan gøres bedre
Indland
16. august 2008

Udlændingeservice er igen under skarp kritik. Denne gang fordi vejledningen til unge asylbørn, der kommer alene til Danmark, er for dårlig.

De asylbørn, der kommer til Danmark alene, skal som udgangspunkt have behandlet deres sag i det land, hvor de er blevet registreret først. Men der er mange undtagelser fra den regel, og de kan eksempelvis bruges til at hjælpe børnene med at komme videre til slægtninge i andre lande.

Problemet er, at den mulighed sjældent bruges, og at Udlændingeservice ikke oplyser de unge om de muligheder, de har. Sådan lyder kritikken nu fra flere sider.

Hos Røde Kors beskriver centerleder Gitte Nielsen problemet således:

"Ifølge Dublin-forordningen skal børnene allerede i dag have behandlet deres sag i det land, hvor deres nærmeste familie opholder sig, men det sker sjældent."

Det er der to grunde til, siger Gitte Nielsen:

"De uledsagede mindreårige bliver ikke oplyst om, at de kan få hjælp til den sidste del af rejsen, og om de muligheder, der er i Dublin-forordningen for at komme videre til slægtninge i andre lande."

Dernæst er det et problem, at "Dublin-forordningen som udgangspunkt kun betragter far, mor eller værge som 'nærmeste familie'," forklarer Gitte Nielsen.

Det bekræfter flere eksperter og advokater over for Information, og i et notat fra Dansk Flygtningehjælp fra november 2007 konstateres det da også: "Udlændingeservice oplyser videre, at den humanitære klausul kun anvendes i meget begrænset omfang i Danmark."

Den såkaldte 'humanitære klausul' giver mulighed for at lande, der ikke er forpligtet til at behandle en asylsag, kan gøre det, hvis der er særlige humanitære hensyn, der taler for det. Disse hensyn kan eksempelvis være, at der er en slægtning med lovligt ophold i et andet land, som er villig til at tage sig af barnet, hvilket f.eks. er tilfældet for den kurdiske dreng, der fredag fortalte sin historie i Information.

Kritik afvises

Og flere bakker også op om kritikken. Bl.a. repræsentanter, der sidder med ved samtalerne med myndighederne. Sven Larsen, der har været bisidder og professionel værge i to år, siger til Information: "Jeg har aldrig oplevet, at myndighederne oplyser om undtagelserne i Dublin-forordningen."

I Udlændingeservice afviser man umiddelbart kritikken.

"Vi kan bestemt ikke genkende den skitserede problemstilling," hedder det i et svar fra kontorchef i Asylkontoret, Line Theil Elikofer.

Udlændingeservice henviser til, at det er politiets ansvar og pligt at spørge ind til familierelationer, og at det er for sent at vurdere, om et barn kan sendes videre til et andet land i henhold til Dublin-reglerne, når først sagen er hos Udlændingeservice, og der dermed er indledt en asylsag. Til trods for dette oplyser Udlændingeservice dog, at man godt vil kunne genoptage en sag, selv om den ikke længere behandles efter Dublin-reglerne.

Bedre forklaringer

Tilbage står det problem, at politiet og myndighederne ikke forklarer de unge om de muligheder, der findes for at blive sammenført med slægtninge i andre EU-lande i de indledende samtaler.

Om den kritik siger Line Theil Elikofer:

"Hvis ikke de forstår reglerne, så vil vi godt være med til at gøre det bedre. Hvis der er noget, der kan hjælpe til, at børnene forstår, hvorfor politiet spørger ind til eksempelvis familierelationer, så må vi jo se på det."

"Det er myndighedernes ansvar at få belyst sagen," understreger Udlændingeservice, som forklarer til Information, at det er meget sjældent, man har sådanne sager.

Det står dog i modsætning til de oplysninger, Information har. Ofte er det netop, fordi asylbørnene forklarer, at de er på vej videre til slægtninge eller familie i andre lande, at de flygter efter kort tid fra Børnecentret i Gribskov. I asylcentret forklarer leder Gitte Nielsen: "Det er den virkelighed, vi hyppigst møder. Derfor vil det være en fordel at definere slægtsbegrebet nærmere, så man også kan dispensere for Dublin-forordningen, når barnet for eksempel har en onkel eller moster i et andet EU-land."

Information har gennem flere dage forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, men hun har ikke ønsket at kommentere sagen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her