Læsetid: 4 min.

Udvist iraker er stadig fængslet efter tre måneder

Den udviste Daniel Karim Rustom har nu været fængslet i tre måneder i lufthavnsfængslet i Bagdad og han har på intet tidspunkt været i forbindelse med en advokat. Nu rejser både Enhedslisten og Socialdemokraterne sagen over for integrationsministeren
1. september 2008

Han lyder træt i telefonen fra fængslet i Bagdad. Daniel Karim Rustom har været spærret inde i tre måneder i Irak, siden han den 2. juni blev udvist fra Danmark.

"Der sker intet. Det er det samme hver dag," siger han.

@Brød spørgsmål:- Har du en advokat, der hjælper dig?

"Nej, der er ingen regler og love her. De er ligeglade med advokater," siger Daniel Rustom.

Han har en enkelt gang været for en dommer, men heller ikke her fik han advokathjælp.

Daniel Karim Rustom (26) har boet i Danmark, siden han var otte, men blev udvist efter at have afsonet sin straf for hård kriminalitet.

I strid med FN

Enhedslisten kritiserer regeringen for at tvinge folk hjem i strid med FN's anbefalinger.

"Når han stadig sidder i fængsel efter tre måneder, så viser det klart, at det er en fejl at tvangshjemsende folk til Irak. I det hele taget er det vanvittigt at gøre i en situation, hvor FN fraråder det," siger integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Enhedslisten stiller nu en række spørgsmål til ministeren, i et forsøg på at få hende til at gå ind i sagen om de fængslede irakere.

Også integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S) vil tage sagen op over for Birthe Rønn Hornbech.

"Hvis det passer, at han sidder fængslet, fordi hans identitetspapirer ikke er i orden, så har Danmark selvfølgelig et ansvar for, at det kommer i orden," siger Henrik Dam Kristensen.

Integrationsordfører for Venstre Karen Ellemann mener, at sagen "lyder problematisk", men hun vil undersøge den nærmere, før hun kommenterer på den.

Garanti fra myndigheder

Henrik Dam Kristensen (S) mener principielt, at de danske myndigheder bør hjælpe med at afklare spørgsmålet om Daniel Karim Rustoms identitet.

"Man har jo på en eller anden måde kunnet bevise, at han var iraker. Derfor er det også de danske myndigheders ansvar at følge op på," siger Henrik Dam Kristensen.

@Brød spørgsmål:- Bekymrer det dig, at Danmark udviser irakere, der bliver fængslet med det samme, når Human Rights Watch og Amnesty International har dokumenteret udbredt tortur og umenneskelig behandling af fanger i irakiske fængsler?

"Jeg går ud fra, at når vi har en aftale med et land, så skal vi kunne stole på, at de internationale konventioner bliver overholdt. Det er vores forpligtelse at sikre det," siger Henrik Dam Kristensen.

@Brød spørgsmål:- Men når der nu bliver advaret mod forholdene i fængslerne. Skal vi så alligevel udvise folk?

"Ikke medmindre vi får nogle garantier fra de her landes myndigheder på, at de pågældende ikke udsættes for den slags. Det skal indgå i de aftaler vi laver."

@Brød spørgsmål:- Men eksisterer sådanne aftaler overhovedet?

"Det ved jeg ikke. Jeg kender dem ikke, men det er også regeringens ansvar at sørge for den slags. Men jeg går ud fra, at der er lavet sådan nogle aftaler.

@Brød spørgsmål:- Er det noget du vil undersøge nærmere, om der eksisterer egentlige aftaler og hvordan de i så fald ser ud?

"Ja, det vil jeg gå videre med. Det er en del af min politiske forpligtigelse," siger Henrik Dam Kristensen

Aftalen med irakerne

Det er uvist, om der er lavet en sådan aftale, som den Henrik Dam Kristensen efterlyser.

Integrationsministeriet har tidligere oplyst, at der "ikke er en generel hjemsendelsesaftale med irakerne, men at de enkelte konkrete sager har været forelagt de irakiske myndigheder."

Alt tyder derfor på, at den danske ambassade udelukkende har forelagt de irakiske myndigheder nogle navne, som de til gengæld har accepteret. Uden i den forbindelse, at sikre sig, at de pågældende faktisk kunne anerkendes som irakere. Og derfor sidder Daniel Karim Rustom og den anden udviste iraker Alla Al-Mosawi Bagdad stadig fængslet.

Det er lykkedes Enhedslisten gennem aktindsigt at få adgang til et brev, der viser hvilke irakiske myndigheder, der konkret har været involveret.

I brevet, der er underskrevet den 21. maj 2008 af den danske ambassadør i Irak, kan man læse, at der er indgået "en aftale mellem den kgl. danske ambassade og ministeren for migration, Dr. Abd Al Samad Rahman Sultan og vice-indenrigsminister Adnan Al-Asadi, Bagdad, Irak." I samme dokument er de udviste irakere nævnt ved navn, hvilket dog er overstreget i aktindsigten.

Det er denne aftale, som den danske ambassade i princippet kunne følge op på, fordi de irakiske myndigheder i følge aftalen allerede en gang har accepteret Daniel Karim Rustom.

Men som Information tidligere har skrevet, så opfatter den danske ambassadør sagen som afsluttet, med mindre han får nye instrukser hjemmefra.

Første gang Information beskrev sagen var den 15. august, og derefter lovede den irakiske chargé d'affaires i København, Faris Shakir Fatouhi, at undersøge den nærmere.

Men Faris Shakir Fatouhi har ikke foreløbigt svaret igen på henvendelser.

Information beskrev også tidligere, hvordan Daniel Karim Rustoms penge var sluppet op, og at han derfor kun fik mad, når de andre fanger købte til ham.

Siden er vagterne begyndt at forære ham maden, fortæller Daniel Rustom. Da Information får kontakt til ham bliver samtalen kortvarig. Daniel Karim Rustom siger:

"En af vagterne vil have telefonen. Jeg kan ikke snakke mere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Hvorfor skal det i stort set alle sager af humanitær art og vedrørende menneskerettigheder være socialdemokraterne, VS og/eller Enhedslisten, der "rejser sagen" over for den relevante minister?
Hvorfor gør ministeren det ikke bare selv?
Vi ser det igen og igen.

Tom: Undrer det dig virkeligt? De (VKO) er da 'kolde i røven'. Så snart personen er udvist vasker de hænder, så mener de sig ikke længere ansvarlige. Menneskelig hensyn rækker kun til den danske grænse

Snart 1. november og stadig ingen svar fra nogen ansvarlige.
Manden har snart siddet der i lufthavnskachotten i 5 måneder og er syg.
Jeg vil hermed opfordre alle til at afkræve de danske og irakiske myndigheder handling NU!

Statsminister Anders Fogh Rasmussen

Integrationsminister Birte Rønn Hoenbech

Ombudsmanden

Amnesty International

Iraks Premierminister

Iraks Ambassade, Granhøjen 18, 2900 Hellerup, tlf. 39 45 02 70

P.Lauritzen:
Når en forbryder kommer ud efter afsoning har han jo ligesom fået sin straffe, uanset om man er i fængsel skal man behandles anstændigt. Hvis DK vil være med i den fine klub af vestens demokratiske lande skulle de også prøve at leve op tl de internationale aftaler, eller synes du det er ok at DK er ved at forvandle sig til en bananrepublik, hvor politkerne gør som de vil uanset love og regler?

... længe leve bananarepublikken ! Jamen så er det vel også ok at udlevere folk til lande hvor de bliver tortureret, for det kan vi ikke tage os af ? Har DK ikke medansvar i den konkrete sag ?