Kommentar
Læsetid: 2 min.

Velkommen på universitetet ...

... eller hvad man nu skal kalde det
Indland
13. august 2008

De studerende, der nu begynder på universitetet, vil møde en institution, som i stigende grad har én og kun én interesse i dem, nemlig at få dem igennem studiet så hurtigt som muligt. Universiternes finansiering er nu lagt an på en sådan måde, at en betydelig del af taxameteret (den betaling, universitetet modtager af staten for at uddanne de studerende) falder som en såkaldt 'færdiggørelsesbonus', der kun kommer til udbetaling, hvis den studerende gennemfører på normeret tid. En forsinket studerende er en tabsgivende studerende.

Dertil lægger sig, at det nye system, som skal "konkurrenceudsætte" universiteternes "basismidler" (der vel af samme grund må have et andet navn end "basismidler"), kommer til at vægte de studerendes gennemførselstid meget højt. Det universitet, der er dårligst til at få sine studerende igennem i en fart, taber penge og taber mange af dem.

Ressourcesituationen på universiteterne er i forvejen sådan, at man uden tøven og uden at anse situationen for usædvanlig bunker over 40 mennesker sammen i et lokale til fag, der åbenlyst kræver personlig opmærksomhed på den enkelte. Derfor skal det ikke undre nogen, hvis den undervisning, man får, er skåret ud i enkle, overskuelige blokke, der er indrettet efter behovet for at få de studerende igennem glat og smertefrit snarere end efter ønsket om at bibringe dem en velfunderet faglighed - endsige ønsket om at udvikle dem til faglig modenhed.

Niveauet sænkes

Dette fører naturligvis til, at niveauet sænkes. Enhver, der hævder andet, taler imod bedre vidende. Systemet straffer universiteterne økonomisk, hver gang en underviser vælger at dumpe en studerende. Og en underviser, der dumper en studerende på sidste semester, påfører samtidig sit fag en massiv indtægtsforringelse, fordi færdiggørelsesbonussen bortfalder. Derfor må fagene allerede på forhånd indrettes således, at de er overskuelige og ikke stiller alt for store krav til de studerendes præstationer, og de samme præstationer må bedømmes på lempelige vilkår. Den "verdensklasse", universiteterne hele tiden påføres at skulle prale af, findes naturligvis kun i de administrative papirer og ikke i undervisnings-lokalerne. Undervisere, der fortsat forventer noget af deres studenter, er gammeldags tænkende og har ikke indstillet sig på den nye tids krav.

Her som i andre centrale universitetspolitiske spørgsmål bliver det, som er universiteternes egentlige formål, at forske og undervise til de højeste niveauer, noget, der udspiller sig i sprækkerne mellem de strukturer, forskning og undervisning er underlagt. Pludselig bliver nogen grebet af, at noget er spændende, og bruger, trods al økonomisk og administrativ logik en masse tid og kræfter på en faglighed, der har værdi i sig selv, også selvom den ikke værdsættes og honoreres i de officielle papirer. Men skønt denne interesse i fagene for fagenes egen skyld kan afbøde nogle af skadevirkningerne, lever den på trods og kan ikke afværge alt.

For at gøre de nye studerendes liv på universitetet lettere, vil jeg gerne foreslå, at følgende velkomsthilsen sættes i alle nye rus-pjecer:

"Kære nye studerende. Velkommen på 'universitetet'. Vi håber inderligt, at I gennemfører på normeret tid, og vi vil gøre alt for at få jer igennem i en fart. Skulle I gå hen og lære noget undervejs, har vi ikke direkte noget imod det - bare det ikke forsinker jer."

Sune Auken er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her