Læsetid: 4 min.

Et års forsinkelse på studiet betyder udsmidning

Bliver du mere end år forsinket på den humanistiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet, står du til udsmidning. De studerende er oprørte, mens ledelsen føler sig presset af en ny bonusordning til at tage drastiske skridt i brug
Den såkaldte tre-årsregel går ud på, at de studerende på de to-årige kandidatuddannelser skal være færdige inden for tre år, ellers bliver de smidt ud. Og det krav kan ifølge Danske Universiteters tal fra 2007 ramme op til 60 procent af Humanioras studerende.

Den såkaldte tre-årsregel går ud på, at de studerende på de to-årige kandidatuddannelser skal være færdige inden for tre år, ellers bliver de smidt ud. Og det krav kan ifølge Danske Universiteters tal fra 2007 ramme op til 60 procent af Humanioras studerende.

Sonja Iskov

8. september 2008

Bare et års forsinkelse vil fra i år betyde, at de studerende på de humanistiske kandidatuddannelser på Københavns Universitet bliver smidt ud. De ansatte og studerende er oprørte over den såkaldte tre-årsregel, som de igennem mere end et halvt år har forsøgt at få ændret. Reglen går ud på, at de studerende på de to-årige kandidat-uddannelser skal være færdige inden for tre år, ellers bliver de smidt ud. Og det krav kan ifølge Danske Universiteters tal fra 2007 ramme op til 60 procent af Humanioras studerende.

Ansatte og studerende har protesteret mod ledelsens nye hårde linje, specielt fordi reglen risikerer at ramme en masse studerende, der hverken er dovne eller dårlige, men som på grund af familieliv, studierelevant arbejde eller livsvilkår i øvrigt læser på nedsat tid.

"Mange studerende på humaniora har simpelthen ikke nok SU tilbage sidst i deres uddannelse til, at de kan studere på fuld tid. De bliver nødt til at arbejde," siger studerende Jan Rasmussen fra Humrådet.

Det gælder de ældre, dem med børn, dem, der skiftede studie, og dem fra bogligt svage familier, men også en masse andre studerende.

"Realiteten er, at hvis du skal have en chance for at få job bagefter, så kræver det en masse erhvervserfaring. Derfor vil denne ordning tynde gevaldigt ud i antallet af studerende på især overbygningen," mener Jan Rasmussen.

Aktivitetskravene på bacheloruddannelserne er knap så hårde. Her er der krav om, at den studerende minimum består 30 ECTS (svarer til et halvt års arbejde, red.) per år, samt at de bliver færdige med bachelorgraden inden for fem år. Og de krav kan langt de fleste studerende også godt leve op til. Det er treårsreglen på overbygningen, der er problemet.

Studienævnsformand på Nordisk, Erik Skyum-Nielsen, forklarer, at studienævnene ikke har beføjelser til at smide folk ud, og at de pænt har klappet hælene sammen, efter det blev trumfet igennem af ledelsen på rekordtid. Skyum-Nielsen er mest bekymret for, at dette vil betyde, at fakultetet kommer til at uddanne dårligere kandidater:

"Aktivitetskravet præmierer jo institutterne for at slække på de faglige krav for at få de studerende hurtigt igennem."

Pres avler pres

Hanne Løngreen, der er prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakulet, forklarer, at de nye stramme aktivitetskrav er blevet indført, fordi den nye færdiggørelsesbonus, som politikerne har vedtaget i år, vil betyde et stort økonomisk tab for fakultetet.

"Vi ved ikke præcist, hvor meget den her bonus kommer til at betyde endnu, men hvis vi ser på de andre universiteter, så klarer vi os rigtig dårligt, når det handler om at få de studerende hurtigt færdige, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved," siger Hanne Løngreen.

De studerende mener ikke, at ministeriet har lagt op til så stramme aktivitetskrav og så store tab i bevillingerne, at det kan retfærdiggøre, at man smider folk ud:

"At smide folk ud er et redskab, som ingen overhovedet ved, om virker. Det er en meget dramatisk beslutning, især når det kun sker på en formodning om, at det vil få folk til at blive hurtigere. Vi tror ikke på det her. Universitetet får jo ikke flere penge ved at smide folk ud," siger Jan Rasmussen.

Hanne Løngreen erkender, at ledelsen på Humaniora ikke ved, om aktivitets-kravene virker:

"Men i resten af uddannelsessystemet, folkeskole, gymnasier og lignende er kulturen, at eleverne bliver færdige til tiden, så jeg forstår ikke, hvorfor det ikke kan lade sig gøre på Humaniora."

Da aktivitetskravene blev præsenteret i starten af 2008, lavede samtlige studienævn en protestskrivelse, hvori de anbefalede, at kravet om gennemførelse blev sat op fra tre til fire år på kandidatuddannelsen. Det ville gøre aktivitetskravene mere enkle og mindske risikoen for, at dygtige studerende bliver smidt ud. Men det krav blev ikke imødekommet fra ledelsens side.

Kan ramme de svageste

Hanne Løngreen er dog opmærksom på, at de nye stramme krav kan komme til at ramme de svageste studerende og potentielle mønsterbrydere:

"Økonomien virker adfærdsregulerende for os, og det er ikke en specielt visionær praksis for, at vi får uddannet flest mulige bedst muligt, men når politikerne rasler med pengekassen i den ene ende, så ender det altså også med at få sociale og menneskelige konsekvenser i den anden ende. Hvis vi skal sikre, at der er noget, der hedder humaniora om nogle år, så er vi nødt til at agere efter vores økonomiske vilkår."

Fællestillidsmand for magistrene på Københavns Universitet, Leif Sønder-gaard, forstår ikke Humanioras regnestykke og politik:

"Det er et mærkeligt tidspunkt at skride til udsmidning. På kandidatuddannelsen har man jo brugt massevis af midler på den studerende, hvorfor så ikke sørge for, at de bliver færdige. I sidste ende koster det jo ikke noget, at de studerende er tre eller syv år om at blive færdige, hvis bare de får en uddannelse. Den ekstra tid, som studenten tager om at blive færdig, tager vedkommende jo primært fra sig selv."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet er, at man har gjort universitetets biproduktion af kandidater til det primære. Det har betydet et totalt skred i forståelsen af de værdier, universiteterne repræsenterer, nemlig stadig ny indsigt og ny forståelse.
Men det er da selvfølgelig også et problem, at man på den ene side nu får måske endog et flertal af studerende, der snarere end at brænde for deres fag og tage det på sig som en skæbne, regner med en grad som en genvej til en godt betalt stilling i det private erhvervsliv. Disse bør selvfølgelig hurtigt kunne sorteres fra og sendes på handelshøjskolerne eller lignende institutioner, hvor man uddanner deres slags - så man undgår at ødelægge det værdigrundlag, akademisk uddannelse og forskning hviler på.
Leif Søndergaard har jo ret, når han siger, at det kan være lige meget, hvor længe folk er om deres uddannelse! De kan nemlig kun få SU i et stærkt begrænset tidsrum, og antallet af studerende har ikke i sig selv nogen indvirkning på prisen for at drive et institut - medmindre der selvfølgelig er tale om så stor af- eller tilgang, at studiet helt ændrer karakter (som da filosofi blev et modefag).
Nu er den politiske indblanding i et felt, som man overhovedet ikke evner at forstå - især fordi man ikke selv har erfaringer med det - gået så vidt, at universitetet og de studerende må slutte sig sammen om egentlige nødforanstaltninger.
Og det utroligt, at en prodekan ved et humanistisk fakultet kan have så naiv en opfattelse af erhvervet viden, at hun - som de mest stupide erhvervsfolk og politikere - tror, den er omsomst, blot fordi den ikke fører til afsluttet eksamen, om denne så ville være før eller siden. Lidt viden er altid bedre end ingen viden.

Der er ingen grund til at udstille din primitive opfattelse af videnstilegnelse, Louis Cypher - hvis du lagde den på hylden ville du måske træde mere i karakter.

Peter Jespersen

Der viser at VOK virkeligt ikke har forstået et klap af det hele. Alt, fra vugge og til grav, skal kontrolleres og reguleres - således at vi kan få bedst muligt kanonføde til erhvervslivet. De gør deres bedste for at kvæle al grobund for kreativitet og innovation - som ellers hidtil har været styrken i det danske uddannelsessystem og hemmeligheden bag dets store succes - ingen fordybelse er ønsket.

Det pudsige er at 1/4 af de politikere der står bag dette, ej heller færdiggjorde deres studier på nomineret tid.

Peter Jespersen

@Louis Cypher

Endnu engang snakker du som du har forstand til. Rent faktisk så kan det at du dumper i et par enkelte fag, gøre at der ryger et år på.

Per Erik Rønne

Ja, jeg priser mig lykkelig over, at jeg blev cand.scient. med humanistisk i begyndelsen af 90erne, på et tidspunkt hvor en sådan uddannelse stadig var normeret til 6 år, hvor man kunne lave et ordentligt speciale [12 måneder på fuld tid efter et halvt år på deltid til litteratursøgning og aftaler, samtidig med at 2. del i øvrigt blev lavet færdig].

Når det er sagt så er min erfaring så også, at man ikke undgår et stort frafald før man konverterer forelæsninger til klasseundervisning, og indfører mødepligt. Med op til 450 studenter til en lærer [auditorium 1 på HCØ] er undervisningen ikke særligt effektiv, og når man samtidig flytter på kollegium, uden forældre til at få en op om morgenen, og med ølkasse på fælleskøkkenet, kan det være svært at komme i gang. Jeg husker sågar en dreng på 1ste årm som boede hjemme ned to værelser. I Espergærde. Da han flyttede hjemmefra på kollegium, 5 minutters gang fra HCØ, kunne han pludselig ikke komme op til timer kl. 13:15 ...

Jeg tror i øvrigt at fakultetet vil tabe penge på dette. De 2. dels studerende der så ikke får afleveret deres speciale, fordi de er for længe om det, har kostet fakultetet penge - men de får ikke en rød klejne for dem, når de nu bliver smidt ud.

Jeg anser dog dette som en naturlig udvikling, efter at Den akademiske Repulbik fra 1479 blev afskaffet, i øvrigt efter forslag fra daværende undervisningsminister Margrethe Vestergaard (loven først gennemfør efter regeringsskiftet, og i mellemtiden var R som et andet populistisk parti sprunget fra, men S stemet altså for]. I stedet ansættes rektorer, dekaner og institutledere som var de skoleinspektører eller gymnasierektorer.

Den fri forskning forsvandt så ved samme lejlighed ;-(.

"Samfundet skriger på arbejdskraft" - men ikke destomindre kender jeg adskillige kandidater, der nu i et halvt år ikke ar fået arbejde, men bare søger og søger.
Det går den helt forkerte vej med universitetet, for det jo sådan, at når man går ind ad døren d. 1 september et år, kommer man, om alt går vel, ikke ud, før man bliver båret.

Louis: det er godt at du er så fint et forbillede for alle os andre, men jeg er ked af at sige, at ikke alle kan leve op til dit åbenbart pletfrie forbillede.

Jeg synes det er en dårlig prioritering at smide x antal års udgifter til uddannelse af vedkommende ned i toilettet, fordi vedkommende af en eller anden grund bliver forsinket. Det kan skyldes meget - en forælder dør, man får et barn, man bliver kørt ned, man dumper en eksamen ... og at stille sig op som dommer over andres liv er ikke noget jeg synes harmonerer med den indstilling som de borgerlige efter sigende har til mennesker: at de skal være frie til at gøre som de vil.

Altså når de gør som de borgerlige vil.

Universitetsuddannelserne burde reformeres.

En betalt uddannelse er ikke noget man tager KUN for sin egen skyld.
Det er samfundet, der investerer i en studerende, med forventning om at den studerende "betaler" tilbage senere.
At studere burde være et fuldtidsjob med de sædvanlige 6 ugers ferie.
SU burde sættes op til beløbet for understøttelse.
Som et hvert andet arbejde bør der stilles krav til den "ansatte".
Hvis man hopper fra uddannelse til uddannelse burde SU falde bort og det nye studie burde man betale for.

Det gamle argument med at der skal være tid til fordybelse er jo ikke andet end en dårlig undskyldning for ikke at gøre tingene færdige.
De få, der reelt har brug for fordybelse, kan efter studiet tage en overbygning i det omfang det fra samfundets side anses for at være gavnligt.

Hvis vi alle har KRAV på at tage netop den uddannelse VI har lyst til, uden
en reel samfundsmæssig relevans og endda på den tid der tilfældigvis passer os, kan vi lige så godt lukke Danmark.
Desværre vil det i første omgang være velfærden, der så fald vil blive skåret ned på.

Peter Rasmussen

Havde den regel været en realitet, da jeg studerede, ville jeg nok ikke have været i arbejde i dag. Ville det være ønskværdigt, Louis Cypher? Men undskyld, undskyld, at jeg ikke var lige så kvik som dig. Jeg aner jo nok, at min eksistensberettigelse kan drages i tvivl, sådan som jeg sløvede den. Jeg vil dog lige gøre opmærksom på, at jeg i de mere studiepassive perioder til gengæld var tilsvarende mere erhvervsaktiv og på den måde bidrog til samfundsøkonomien. Dertil kommer, at jeg HAR betalt min studiegæld, så måske der alligevel er håb om, at jeg ikke bliver udrenset som det svage individ jeg er, når Louis' ønskesamfund bliver en realitet?

PeterH**
"Men det er da selvfølgelig også et problem, at man på den ene side nu får måske endog et flertal af studerende, der snarere end at brænde for deres fag og tage det på sig som en skæbne, regner med en grad som en genvej til en godt betalt stilling i det private erhvervsliv. Disse bør selvfølgelig hurtigt kunne sorteres fra og sendes på handelshøjskolerne eller lignende institutioner, hvor man uddanner deres slags - så man undgår at ødelægge det værdigrundlag, akademisk uddannelse og forskning hviler på."

Kom lige ned fra den høje hest.

Vi har brug for masser af folk som brænder for deres fag i det private erhvervsliv.

Man kunde snarere indvende at det er spild af gode hoveder, at en gigantisk andel bruges til at holde orden i klasserne i landets gymnasier.

"at blive slave og knokle for de segmenter af landets befolkning, der har de korte uddannelser og dermed de største livslønninger"

Hold da kæft for en gang pladder, ALLE kommunistisk-marxistiske hippie-
68'er pladderhumanist-undersøgelser viser ellers entydigt at folk med lange uddannelser både opebærer en højere løn OG lever længere (og "bedre") .

KPJ: måske du skulle tage dig en uddannelse, så du kunne få et lidt mere velinformeret syn på studerende - så kunne du muligvis også komme med nogen lidt mere intelligente kommentarer ... der giver mening!

Charlotte Frantzdatter Johansen

Tja nu har studiet for mit vedkommende hele tiden været mere end et fuldtidsstudium: 45 - 65 timer i ugen...
Men uanset hvordan man beteer sig i det danske samfund bliver det jo aldrig godt nok. Jeg har ellers været så venlig ikke at ville på førtidspension, men insisteret på at tage en uddannelse - og det er enda på nomeret tid.
Men man bliver så frygtelig træt, træt af at høre på at vi skal tvinges igennem studiet, at vi er dovne osv. Der er jo aldrig nogen der møder op og ser, hvordan vi arbejder og hvor mange søndage og juleferier, hvor vores familier må undvære os, fordi vi ikke har tid til at være sociale også. De sidste 5 år (hvor jeg har været studerende) har jeg ikke haft juleferie. Jeg har godt nok været i samme hus med familien, men de måtte nøjes med at se mig om aftenen - jeg læste til eksamen. I år har jeg haft 2 ugers ferie indtil nu og håber da på at kunne tage et par dage fri til jul, men det er nu ikke sikkert at det kan la sig gi sig...

Man bliver bare så frygtelig træt af at skulle høre på, at uanset hvor meget man studerer og arbejder, så er det aldrig godt nok...

Og hvad så, KP J? Lønnen er aldeles rigelig alligevel. En akademiker arbejder altid, det gør håndværkere, SOSUer og andre ikke, de skal kompenseres for deres mere indholdstomme arbejdsliv. Desuden har akademikere uendeligt bedre muligheder for at lægge yderligere indtægter til deres faste løn.

Det er da helt fint. Hvis du har 24 måneder til en opgave men du så ikke kan løse den på 36, så er det da helt rimeligt at enhver aftale er aflyst. Jeg er næsten helt rystet over, at der er nogen der kan være uenige i det.

Som KPJ er inde på, omend med et sæt noget hårdere udmeldinger, så er det altså ikke urimeligt at de studerende som faktisk får alting betalt skal performe.

Det kan altså ikke nytte noget at uddannelsen er gratis og du endda får penge til at leve oven i, men at du alligevel ikke kan finde ud af at bruge de 37 (ok lad os sige 45 timer om ugen), det tager at blive færdig med sin uddannelse til tiden. Der er lange ferier og der er massere af tid til at lave det man skal. Det er bare at komme i tempo.

Humaniora har efter min mening være plaget af en offerrolle i alt for lang tid. Det kan altså ikke nytte noget folk er færdige alt alt for sent. Jeg mener at gennemsnittet ligger omkring de 30 år! 25-26 var mere passende.

Come on,

Vi er faktisk mange, der har studeret og sagtens kan huske hvordan det var.

Set over et kalenderår var der ikke ret mange, formentlig ingen, der arbejdede de daværende 40 timer om ugen med 5 ugers ferie om året.
Her tænker jeg selvfølgelig kun på jobbet som studerende, ikke bi-jobs ved siden af.

Ja, der er perioder hvor man har travlt og er presset. Men på ingen måde NÆR det man kommer ud for i mange stillinger i såvel det private som det offentlige.

Iøvrigt kan man ikke bare sammenligne studerende, uddannede akademikere, hånsværkere, folk fra andre uddannelser med hinanden.
Det kommer helt an på hvilken retning man går efter uddannelsen.

At påstå at akademikere generelt arbejder mere end f.eks. håndværkere er også nonsens.

At man kan komme hurtigt et studie ved at arbejde effektivt er der mange eksempler på. Bl.a. har jeg arbejdet sammen med en der blev jurist på 3½ år samtidig med almindeligt fuldtids karriere-job og familie med 3 børn.

Derfor burde SU hæves kraftigt samtidig med at kravene skærpes.

At studere er IKKE en hobby, men noget staten finansierer, fordi der i samfundet er brug for arbejdskraft med specifikke kompetencer.

Til sidst skal vi også lige huske på at omkostningen ved en studerende ikke kun er studie-relaterede omkostninger samt SU. Faktisk er de "gratis/billige"
skattefinansierede ydelser såsom veje, hospitalvæsen, politi, millitær, altså alle offentlig udgifter også en udgift der burde tillægges omkostningen ved at studere.

Hold dog op med alt det pjank snak.

Unge studerende har aldrig været mere flittige end de er i dag. Jeg anbefaler alle de tvivlende, der igen ubegrundet, sidder og ævler om noget de har hørt fra nogen eller læst i ugebladene, til at tage en rundtur på div. universiteter og samle op på alt det forsknings, interne og eksterne udviklings arbejde (på verdensklasse), vores studerende laver….. ved siden af studiet og job og familie og de-res sociale liv og meget meget mere. Hvis I ikke orker, så tag en køretur forbi midt om natten og se hvor mange lyse der er tændt …. og nej, ingen øl, ingen stripper.

Studerende får den mindste løn i det her land. Hvis de ikke bor hjemme, er det ikke mere end 48000 kr. om året. Minimum 60% går til bolig, vand, varm mm. Største del af studerende har ingen forsik-ring for de har ikke råd til. De skal købe undervisnings materialer som koster øje ud af hovedet. De knokler r… ud af deres bukser og hvis de har børn og familie…. (ingen kommentar)

Hvis nogen tror at det kun er i Danmark, hvor uddannelse er gratis. Eller det er kun i Danmark, man får SU, så er vi tilbage til der, hvor vi altid starter og ender. I lever i en lille boble, som I tror, er verdens centrum.
Jeg fik en gratis langt varig uddannelse + uddannelses tilskud + gratis bolig (kollegiums lejlighed total møbleret) + gratis undervisnings materiale…… for 30 år siden(i mellem øst)!

Studerende er ikke dovne. Studerende er ikke forkælede. De er samfunds og fremtids-bygger. Og hvis et samfund ikke kan investere på sin elite, hvor er vi på vej henne….??? IMPORT? Cypher? fra Indien og Iran til din glæde.

Og tilbage til artiklen.... Det er helt gak gak... , men det er desværre mange ting i livet. Når økonomer leger filosofi, måles værdier med tal i krone og ører.

Sohelia, dine tanker er ikke funderet i det konkrete. De har ikke forbindelse til det virkelige.

Der er ingen andre steder i verden at studerende har det ligeså godt som i Danmark.

Der er ingen andre steder hvor folk først er færdige med en master når de er 30...

Det er da også ganske uhyrligt, at det skal lyde som noget halv-nazistisk at man sætter klare grænser.

Det er komplet urimeligt at studerende der gerne vil gennemføre på normeret tid og i øvrigt ikke er interesseret i at tingene går langsomt, skal trækkes med halv-studerende der ikke kan blive færdige på 3 år. 3 år er rigeligt til to års arbejde.

Så må man give dispensation til de der får depressioner, handicappede børn og bliver ramt af andre uheld, men det skal altså ikke være det normale at man bruger mere end 50% ekstra tid.

Forøvrigt er jeg helt enig i det Jens Sørensen skriver at der er rigelig med tid til opgaverne.

Jeg kan da selv huske at der var noget pres op til eksaminer og afleveringer, men ellers havde man da massere af tid. Sammenlignet med et almindeligt akademiker job havde man oceaner af tid...

Slut med udenomssnak - resultater eller farvel :-)

Lennart Kampmann

Set i bakspejlet, nu hvor jeg lever i firsomhed (gift+to børn) må jeg sige at studietiden var et paradis med oceaner af tid til selvfordybelse.

Men det ville man jo ikke erkende mens man studerede hårdt og klarede sig med SU.

Og så fik man det hele gratis. Men man syntes det var uretfærdigt at man skulle betale for bøgerne.

med venlig hilsen
Lennart

liebes süßes Hansi shatzi ………Alt behøves ikke forbindes med Nazi og Nazisme. Det er lige før at hvis man siger: æv, det regner…så er det nazistisk…

Anyway… Jeg ved ikke hvordan du læser tingene, men det jeg skrev, var totalt konkret fra top til tå. Intet imaginære eller fantasifulde historier, ikke engang i mine tanker. Nu er det faktisk sådan at jeg omgås disse studerende hver dag, så jeg ved hvad jeg taler om. Ved du??
Hvis man ønsker at åbne sådan en diskussion omkring dimittendalder, må man analysere det lidt dybere. Du taler konkret, men ret overfladisk.

1- Taler man gennemsnits alder skal det tales medianalder og ikke bare alder.
2- For det andet den højere gennemsnitsalder kan ikke forklares med normeringen af uddannelsernes længde alene. Gennemsnitsalder på kortere videregående uddannelser er faktisk højere. Det skyldes stort set erhvervsarbejde inden man starter studiet.
3- Studenter i DK. har et højere gennemsnitsalder sammenlignet med mange andre steder i verden. Man starter sent(!) i folkeskolen. Desuden går man reelt 1-3 år mere i skolen før en evt. studentereksamen sammenlignet ti 11-12 år for mange andre lande.
4- Mange studenter tage 1-2 år sabbat inden man starter på en uddannelse.

Gennemsnit alder for start på en højere uddannelse i DK er langt højere end mange andre steder i verden. Ud over alt det forklaring, må jeg tilslutte mig et klogt hoved der sagde, at en høj dimittendalder kan så at sige være den pris, man må betale, hvis man ønsker en højtuddannet befolkning. Kunne være en ide at læse “Catching up Qualifications or Fooling Around?” En forsknings rapport fra Aalborg Universitet.

PS: I mange andre lande en universitet uddannelse afsluttes med en BSc efter 4 år. En højere grad søges først efter og kun af begrænsede antal.

Kære ven. tag det roligt, take it easy, hakuna matata...
Nu er det jo sådan at nogle også har andet at beskæftige sig med end at skrive indlæg på div. web-sites.

Jeg beskyldte dig ikke for noget. Du startede alt det racisme halløj. Jeg gider ikke diskutere denne form for diskussion, for uanset hvad debatten handler om, så ender vi samme sted. Nazisme, racisme, fascisme eller hvad pokker for en isme man nu kommer i tanke om. Hvis du er interesseret at vide hvor du har som mange andre nævnt det, så læs dine mange indlægge i gennem sidste måneds tid. Du må ikke forvente at jeg finder dem for dig.

Fortsat god dag. May the forces be with you…

PS: Jeg skrev en indlæg på debatten om “privatisering af danskhed”. læs den.

@Soheila *
"Kære ven. tag det roligt, take it easy, hakuna matata...
Nu er det jo sådan at nogle også har andet at beskæftige sig med end at skrive indlæg på div. web-sites."

Ad homimem - det antydes at folk der skriver mere end dig er socialt afvigende.

"Jeg beskyldte dig ikke for noget. Du startede alt det racisme halløj. Jeg gider ikke diskutere denne form for diskussion, for uanset hvad debatten handler om, så ender vi samme sted. Nazisme, racisme, fascisme eller hvad pokker for en isme man nu kommer i tanke om. Hvis du er interesseret at vide hvor du har som mange andre nævnt det, så læs dine mange indlægge i gennem sidste måneds tid. Du må ikke forvente at jeg finder dem for dig."

Benægtelse: efter en påstand om at den anden er racist, benægter man blot at kvalificere påstanden.

"Fortsat god dag. May the forces be with you…"

Ironiseren og alusion til Star Wars

"PS: Jeg skrev en indlæg på debatten om “privatisering af danskhed”. læs den.""

Refefence til noget andet et andet sted uden link.

"Morsomt, for faktisk mine studerende er helt vilde med hold kæft bolsjer, men jeg ved ikke om den har nogen effekt på dem."

Slut fornærmelse der henviser til, at modparten er blevet vred over ar blive kaldt racist.

Er det i sidste ende kvaliteten af uddannelsen, som er det vigtigste? Det kan man jo komme i tvivl om, når man ser hvorledes der fokuseres på hvor hurtigt man bliver ”færdig”. Egentlig er de fleste argumenter baseret på en noget moralsk diskutabel idé om, at det er ”bedre” eller ”godt” eller ”det rigtige”, at blive ”færdig” på inden for en bestemt periode. Bliver viden bedre eller dybere eller endog mere reflekteret af den grund? Sandsynligvis ikke, men dyb viden og refleksion er jo heller ikke i høj kurs i vore dage. Ret beset er reflekterede borgere jo en fare for magthaverne, så i den forstand er ønsket om, at folk bliver hurtigere færdige ikke på nogen måde overraskende. Dermed ikke sagt, at folk nødvendigvis bliver bedre eller mere reflekterede studerende jo længere de læser, men man turde da håbe på det. Måske er det i virkeligheden nypuritanismen, som også trænger sig ind på uddannelsesområdet? Der må ikke ”fjumres” for meget, thi det ser ikke godt ud på cv’et, og har du været x-antal år om at læse, er du måske ikke egnet til at gå i takt 50-60 timer om ugen? Måske har vi brug for lidt færre fladskærme, og lidt mere nærvær?

Peter Jespersen

@Louis Cypher

Ok, det skete ikke for dig - det er bevis nok, hvem gider så beskæftige sig med de 99,99% andre der sandsynligvis er rendt ind i vanskeligheder eller som er tvunget til at tage 1,2 eller 3 arbejdsdage for i det hele at få råd til hele showet og så begynder det lige pludseligt at halte lidt med ledige timer.

Sjovt som alle der ikke lige deler din rettroende tilgang til alt straks bliver udnævnt til marxister.

Peter Jespersen

@Nico Nico
Kvaliteten har ingen betydning, kun hastighed og nedskæringer - ikke før man kommer ud på den anden side af glasvæggen hvor man begynder at få svært ved at honorere de krav der bliver stillet af erhvervslivet - for det er lige præcis de samme krav som dengang de kunne vælge og vrage (Erhvervslivet opfører sig i det hele taget lige så arrogant som dengang de kunne vælge og vrage).

Bravo Nico Nico, det er præcis fingeren på det ømme punkt - i princippet går man ind ad universitetets dør og kommer mentalt aldrig ud derfra igen, og det skal man selvfølgelig heller ikke.
Det samme finder vi diskussionerne om arbejdsløse akademikere, og især arbejdsløse kandidater, der har brug for tid til at søge ph.d. Man fornægter simpelthen det indlysende: at en akademiker, der kommer væk fra sit fag, for hver dag uden beskæftigelse med det får sværere ved at vende tilbage, fordi vidensmængden vokser konstant, publiceringer af artikler og bøger indenfor alle fag er eksploderet osv. osv.
Samtidig skal man huske, at det alene er finansloven, der bestemmer, hvor mange akademikere der får job indenfor deres fag.

liebes süßes Hansi shatzi... Du ( og din ven Odin Sølvhjelm) har vist ikke det samme humoristiske sans som jeg har. Så jeg slutter her.

Efterhånden at jeg betragter mig selv som en hysterisk ateist, så ja... fred med dig... og MAY THE FORCE BE WITH YOU JEDI... ;-)

PS: Men det er rigtigt at jeg ikke har ret meget tid i dag. Har ikke engang fået min kaffe endnu. Og nu står flere møgunger på min nakke!!!! og griner. Uden hold kæft bolsjer.

Hvad er der galt i at også akedemikere skal bidrage til samfundet ?

Om man kan li' det eller ej, går det hele altså ud på at de uddannede skal bruge deres uddannelse til noget samfundsnyttigt.

Det er vel kun de akedemikere, der bliver egentlige forskere, der har brug for den helt store fordybning. Og det er altså kun et fåtal, og her finder fordybningen sted efter bestået kandidant-eksamen.

Iøvrigt kan det jo være sjovt at høre de forskelliges mening om hvor lang tid de studerende skal ha' lov til at "fordybe" sig.

Hele debatten bærer præg af en holdning om at akademikere er nogle næsten guddommelige væsener. Resten af pakket er bare dumme mennesker, der bare skal se at komme i gang, så "vi herrefolket" kan få noget at leve af.

Som det blev sagt tidligere : kom ned fra den høje hest.

Da jeg selv er såkaldt akademiker, kan jeg roligt sige at vi bare er en del af samfundet, og at vi ikke skal ha' nogen form for særbehandling.

Vi er ikke mere værd end folk fra Handelshøjskolen eller andre uddannelsesinstitutioner.

Spørgsmålet er her, Jens Sørensen, hvad man forstår ved samfundsnyttigt. Jeg skyder dig sikkert holdninger i skoene, som du er for klog til at have; men din måde at argumentere på får mig alligevel til at antage, at du med samfundsnyttigt mener "udbyttegivende" som i "økonomisk rentabelt".
Det er imidlertid ikke akademikernes rolle - tværtimod er den at danne modpol til det synspunkt, først og fremmest ved at holde fast i, at viden er en værdi i sig selv. Overfor den står markedets nivellering af alting ved at oversætte alt i økonomiske termer. I bund og grund går det dog imod akademisk erfaring og universitetets raison d'etre, der - ikke uberettiget - ser viden og indsigt som fundamentale for menneskers frihed, politisk snarere end materielt.
Der er ikke tale om at forskelsbehandle, som nogen har været inde på, men at give akademikere de samme arbejdsmæssige betingelser som stort set alle andre: retten til at fungere indenfor sit fag. Jeg tror ikke, at man skal bede en tømrer eller murer om at sidde ved kassen i Netto, hvis man har sit liv kært. Indtil vi fik Hjort Frederiksens undtagelsestilstand på arbejdsmarkedet, var det da også sådan, at man i og for sig tog alvorligt, at også det at være ufaglært kvalificerede til visse typer jobs, nemlig ufaglærte jobs.

Peter H

Det jeg mener med samfundsnyttigt er ganske enkelt hvad samfundet, borgerne finder nyttigt.

Vi mennesker er egentlig samfundets resourcer.
Og ja, i det samfund vi lever i er vi tvunget til at
tage endog store hensyn til økonomiske rentabilitet.
Herudover skal der ligeledes afsættes midler/resourcer til hospitaler, skoler, plejehjem osv.
Der er visse funktioner i samfundet der SKAL fungere.
Og så hjælper det ikke, at der mere eller mindre er carte blanche for selv at vælge sin uddannelse uden skelen til nytteværdien for samfundet.
Vi kan jo ikke alle sammen være forfattere og billedhuggere.
Jeg mener ikke at alle universitetsuddannelser skal have tid til årelang "uddybning". Tværtimod.
Og her er vi sikkert helt uenige.
Derimod mener jeg at egentlige forskerstillinger skal have bedre betingelser.
Det sjove er jo at også at akademikere sætter endog MEGET stor pris på produkter vi andre udenfor universitetet går og laver.

Jeg mener også at staten skal begrænse/lukke adgangen til de studier, der ikke samfundsrelevante.
Det er vigtigt at kunne skelne mellem det der er samfundsnyttigt og det der mest af alt er hobby-betonet.
F.eks. mener jeg at hvis nogen i DK vil studere urbefolkningens sprogudvikling, ja så må det gøres i fritiden, på samme måde som jeg kan gå til guitar-spil.

Det er statens opgave at sikre at der er kvalificerede kandidater til de jobs ,der skal besættes.

Jeg hørte for et par år siden en arkitekt i fjensynet der IKKE ville sendes ud til noget andet arbejde end det hun brændte for. Hun havde været på den ene eller anden form for overførselsindkomst i hele sit liv. Hun var oprevet over at man nu kunne finde på at sende hende ud til andet arbejde.
Hendes attityde var skræmmende.

I en tid hvor der er mangel på arbejdskraft, siger det sig selv at job i den lidt "flyvende ende" må vige for at samfundet kan sikre at vores hospitaler fungere, at de gamle bliver passet.

Hvis man synes det modsatte, altså at de fordybende, kreative jobs er vigtigere, burde man skrive under på, at når man selv bliver syg/gammel stadig vil mene at disse basale funktioner ikke er vigtige og dermed fraskrive sig retten til at trække på de begrænsede resourcer.

Dybest set mener jeg ikke at vi akademikere er vigtigere end så mange andre befolningsgrupper.
Vi har alle "pligter" overfor samfundet. Vi kan ikke bare gøre det der passer os og forvente alle andre vil forsørge os, således vi har tid til at fordybe os i et emne der ikke interessere andre og iøvrigt ikke tilføjer samfundet noget.

Well, der er en urovækkende tendens til, at universiteterne skal tilpasse sig erhvervslivet. Med en følelse, som man tidligere forbandt med gru, så man fx hvorledes Københavns Universitet i et reklamefremstød kaldte sig for en ”vidensvirksomhed”.
Det er muligt at ”fri forskning” er et blåøjet ideal, men idealer er jo lige så meget til som pejlemærker, man kan stræbe efter. Hvis ”idealet” alene er, at det skal kunne ”betale sig”, er der tale om en skræmmende deformering af dannelsesbegrebet, som vel endnu turde have en vis gyldighed i Grundtvigs hjemland? Men en 500-årig tradition for viden og forskning på det – ideelt set - højeste niveau, udskiftes åbenbart gerne for et diffust begreb om ”resultater på bundlinien”? Viden er jo i sig selv levende og skal nok nå ud i samfundet alligevel.
Samtidig skydes studerende i skoene, at de ikke bliver færdige ”hurtigt nok”. Hurtigt i forhold til hvem eller hvad? Tillader man sig selv at se sig lidt omkring i dette samfund, er det jo ganske tydeligt, at noget er alvorligt galt. Det styrende normalitetsbegreb fordrer tilsyneladende, at man arbejder meget for at kunne forbruge meget. ”Langsomme” (et ord som desværre har fået en negativ bibetydning) studerende, bryder måske i bedste fald med denne konsensus, ved at træde et skridt udenfor og forholde sig kritisk til denne? Dermed ikke sagt, at langsomhed nødvendigvis er et gode, men i dag får man grangiveligt indtryk af, at det at blive ”færdig” indenfor en bestemt årrække, er et parameter for succes i sig selv. Måske burde vi alle arbejde mindre og tage os mere af hinanden?