Læsetid: 3 min.

En ægte tragedie bliver til følelsesporno

Der er en medielæresætning, som i disse dage har fået fornyet aktualitet. Den med, at hvis man inviterer medierne med til sit bryllup, kommer de også til skilsmissen. Den kan i disse dage udvides med, at journalisterne så også flokkes til begravelsen
I mediernes dækning af Kamilla Bech Holtens alt for tidlige død aner man en kynisme, som skjuler sig bag en tyk fernis af medfølelse. Det er bagsiden af den stigende og intensive dyrkelse af og dækning af de kendte.

I mediernes dækning af Kamilla Bech Holtens alt for tidlige død aner man en kynisme, som skjuler sig bag en tyk fernis af medfølelse. Det er bagsiden af den stigende og intensive dyrkelse af og dækning af de kendte.

Mogens Flindt

26. september 2008

Undskyld, men jeg får en anelse dårlig smag i munden, når jeg igen læser om Kamilla Bech Holtens alt for tidlige kræftdød. Når jeg ser hendes fraskilte mand på forsiden af Ekstra Bladet eller mangfoldige mindeord fra venner, bekendte eller kolleger. Når jeg torsdag i en stort opsat artikel i B.T. kan læse, at Sigurd Barrett er ked af, at Kamillas forældre pænt havde sagt nej til hans tilbud om at spille ved hendes bisættelse. Han har dog kendt hende fra skoletiden! Og han "ved, at Kamilla ville have ønsket det". Andre kunstnere, som gospelsangeren Lars-Ulrik Hune henvendte sig til B.T. for, at avisen skulle tilbyde forældrene, at han også (gratis, naturligvis) ville optræde ved bisættelsen.

Den dårlige smag i munden skyldes ikke kun, at jeg i skrivende stund gør mig klar til at gå til en mindesammenkomst i anledning af en i denne sammenhæng anonym 26-årig kvindes tilsvarende alt for tidlige død. Døden er aldrig retfærdig - men specielt uretfærdig, når den rammer alt for tidligt. Ligesom Kamilla Bech Holten var hun en person, som havde evner, vilje og sind til at fortjene et langt og frugtbart liv.

Men hun kom ikke på forsiden. Selvom det ikke var nogen hemmelighed for venner og bekendte, hvor syg hun var, stod journalisterne ikke i kø for at interviewe hende. Kendte og ukendte kunstnere henvendte sig ikke til aviserne for at få lov til at spille ved hendes bisættelse. Hun var nemlig ikke kendt eller gift med en kendt. Og de kendte er rollemodeller og bliver samtidig (ofte ufrivilligt) en central del af den medie-fødekæde, som ubarmhjertigt og effektivt viderebringer enhver detalje og svælger i følelserne. På overfladen er argumenterne skudsikre og overbevisende: Hun gav nyt håb til andre kræftsyge. Hun sætter ord på det, som de mindre kendte eller mindre velformulerede selvfølgelig også føler. Hun var modig og stod frem ligesom Svend Auken og Per Larsen og talte om sin svære sygdom.

Medie-kynisme

Men bagved aner man en medie-kynisme, som skjuler sig bag en tyk fernis af medfølelse. Det er bagsiden af den stigende og intensive dyrkelse af og dækning af de kendte. Personer og privatliv er mere interessant og sælger bedre end livets og samfundets mere komplicerede og mere væsentlige aspekter. Gammeldags og dermed helt forældede regler om takt og ordentlighed er der ikke plads til.

Kamilla Bech Holten valgte selv at stå frem- modigt, som det altid hedder i avisernes karakteristik - i et velovervejet og stilfærdigt interview i Politiken i marts om at være kræftsyg, at være gift med en meget kendt mand og at være kendt fra tv. Det var dér, vi - i øvrigt i en bisætning - fik at vide, at hun var blevet skilt midt i sygdomsforløbet. Ikke et ondt ord om Esben Kjærs udmærkede interview. Det var mere problematisk, hvad bisætningens oplysning førte med sig.

Læserbreve og artikler kredsede voldsomt om skilsmissen. Der opstod en fordømmelses-stemning imod manden, som "forlod Kamilla" af grunde, vi ikke kender, og i en ekstrem situation, som kun de færreste oplever og derfor ikke har den fjerneste mulighed for at bedømme. Men den hårde dom lå lige til den flade hånd, for fordømmelsen er altid lettere end forståelsen. Det blev til journalistik rettet mod mavefornemmelsen og basis-instinkterne. Ikke til hjernen eller for den sags skyld til hjertet. Kulminerende med Kamilla Bech-Holtens død og en efterfølgende forside på Ekstra Bladet, der henviste til et interview inde i bladet med hendes fraskilte mand, som omhyggeligt og gentagne gange nægtede at svare på en perlerække af privatlivs-spørgsmål. Journalisten fik dog ud af ham, at han ville komme til begravelsen, og at tabet var ubærligt. De to oplysninger blev overskrift og forsidehenvisning, som om de var usædvanlige i stedet for indlysende. Et interview formentlig givet i den bedste mening, men et interview, hvis reelle indhold fylder fire stærke linjer, der blev udpenslet over en hel side.

Når kendte mennesker dør, kan offentligheden naturligvis med fuld ret forvente at få det at vide. Men det er næppe et offentligt krav, at vi skal kende alle detaljer. Man kunne sagtens kalde det følelsesporno, og som i alle andre af den slags situationer er der mennesker, der profiterer - eller forsøger at profitere på det. Det er dét, som giver mig en rigtig dårlig smag i munden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man skal bare kigge på bt.dk, eb.dk og seoghoer.dk for at se hvordan følelspornoen i denne sag styrer for vildt.
Du glemmer, at en af grundene til, at folk vil møde op og gøre en hel masse "gratis" er, at de håber på selv at blive mere kendte ved at blive set af andre "kendte" og blive afbildet og omtalt af "de kendtes" medier.
Jeg må løbe nu, skal ud og kaste op.

Der er vel ikke noget galt i at medierne "svælger i følelser". "Følelsesporno" kan jo bruges til at vi alle tænker over hvordan vi ville tackle en lignende situation.

Der, hvor det går galt, er folks fordømmende holdning overfor en mand i hvis sko de ikke har befundet sig.

Hej Lasse Jensen ..
Er du sikker på det ikke er dig selv der er ved at blive medie-kynisk ?
Kamilla var et dejligt menneske der gik lige i hjertet på alle os der er heldige nok til at have mødt hende på vor vej gennem livet og helt ærligt : Ville DU forlade din kone medens hun kæmpede for sit liv ?

Nu kan vi jo ikke vide præcist hvad der fik Kasper Bech Holten til at gå; det vedkommer sådan set heller ikke os...det er dog stadig noget i det her land som tilhører privatlivets fred, skulle jeg mene!

Ifølge Kamilla selv var det omkring kemobehandling nr. 38 at Kasper forlod hende - og de blev skilt- en beslutning som må have været tung at bære for dem begge. Kamilla har også selv udtalt, at hun troede, at kærligheden kunne holde til alt, og at den kunne overvinde alt. Det kunne den ikke. Det er dette som er realiteterne. Kærligheden kan ikke altid overvinde alt hvor meget vi end håber på dette.

Sigurd Barret burde have holdt sig for god til at tilbyde at spille ved Kamilla's bisættelse. Han burde om nogen vide, at dette er selv-promovering af værste skuffe. Kamillas forældre har sikkert sagt pænt 'nej tak' fordi de frygtede (med rette) at medierne ville gå mere op i Sigurd Barret end i at rapportere sobert og nøgternt fra begravelsen.

Man kunne fra diverse mediers side have brugt (ja, Lasse Jensen, også DR!) have brugt det sikkert glimrende interview til at fortælle om folk som enten er blevet eller gået fra hinanden, når den ene part er ramt af svær uhelbredelig sygdom. Og om hvordan de har håndteret dette.

Og man kan ikke stille det op på den måde om man (eller du eller jeg) ville forlade konen, mens hun kæmpede for sit liv. Jeg tror de fleste ville blive, hvis de kunne se, at der var en sandsynlighed for at konen (eller manden) blev rask. Men når beskeden omat der uhelbredeligt er givet, ja så tror jeg da, at mange vil gøre som Kasper Bech Holten har gjort.

"Men når beskeden om at der uhelbredeligt er givet, ja så tror jeg da, at mange vil gøre ...."

Jeg er bange for at du nok har ret ..
gæt om jeg synes DET er en kynisk holdning !

Mit håb er at Danmark snart er klar til en seriøs debat om de tilbud vi ikke giver dødeligt syge mennesker pt.

Tom W. Petersen

HVAD VED VI om de mennesker og deres følelser og deres grunde til at gøre, hvad de gør?
Ved vi det fra Se og Hør, EkstraBladet og lignende, ved vi ingen ting.
Og desuden: Hvad kommer de menneskers privatliv os ved?
Intet.