Arbejderbørn ender sjældent på universitet

Middelklassen, som dominerer alt samfundsliv med dens fantasiløse higen efter normalitet, konformitet og, frem for alt, ambition om assimilation i overklassen i kraft af sexuelle kontakter eller social imitation, kæmper med alle midler for at holde underklassen nede med chikane og rygtespredning. Og da middelklassen er essentiel for reklamebranchen og de politikere, der i kraft af Demokratiets regler skal "vælges" af de almindelige borgere, følger reklamefolkene og politikerne og dermed naturligvis alle medier med i dæmonisering og udstødning af middelklassens fjender og potentielt farlige konkurrenter i kampen om overklassens gunst - underklassen (frit efter Wilhelm Reich o.a.).

”Der er ingen tvivl om, at de nye pædagogiske strømninger er skræddersyede til akademikerbørn og gør det sværere for arbejderbørn at bryde den sociale arv,"

Ja, for det drejer sig om at gøre de 70% lykkeligste danskere endnu lykkeligere. Fanden ta’ de sidste 30%.

Regeringen siger ét - men gør noget andet. Og sådan har det været hele vejen igennem.

@ Inger Sundsvald
Enig.
Regeringen er da rasende ligeglade med arbejderbørn. Daværende socialminister Eva Kjer Hansen kom jo til at sige det i et ubevogtet øjeblik: Klasseforskelle er ikke noget onde.
"Omsorgen" for arbejderbørns uddannelse er blot tågeslør for Dansk Erhvervsliv, der presser på for at få mere uddannet arbejdskraft.

Ja, og her som andre steder på denne web er der en larmende tavshed fra ’Den ’lille’ mands vogter’

Det er desværre helt almindeligt for de opportunisitiske neo-liberalistiske regeringer at sige alt, det der lyder rigtigt især lige før planlagte nedskæringer på området, så blir det ligesom letter at sluge, de værner jo om det, siger de?
- og de snakker om at værne om kulturen, så skærer de ned på den alle vegne, inklusive at slagte et af de bedste bibliotekssystemer og radio- og TV-huse der fandtes, nå ja, nu er det så uddannelse for almindelige mennesker der står for tur.
Gad vide hvilke nedskæringer de nu har planlagt for uddannelsessystemet.

Tja. Her på egnen har man altid sagt: Hellere et stort kørekort - end en lille studentereksamen.

---------
Svanen

Så Svanen stige
op til de rige;
tænkte Svanen
mon nogensinde derpå
at det var Den's
kære rige,
der gjorde Livet så surt
for de mange små
at de nødtes til
Svaneungen at hakke på?

---------

Husk!

Nu vil jeg lige sige:
At det går IKKE ud på
i klassesamfundet at stige;
For Paradiset's Rige
opnås først når alle
er blevet frie og lige,
og DET vil jo sige:
At selve klasserne skal vige.

Hvem har skrevet det?

Anders Foghs regering er dum. Derfor kommer ingen børn af arbejdere på universitetet og bliver forskere. At der ikke er sket nogen udvikling siden tresserne, som der står i artiklen er den dumme regerings skyld. Når 97 %af alle forskere har en far eller mor der er akademiker er det de bonderøve i regeringens skyld. ( for universitetets er det da ikke)Når over 60% af en årgang nu tager en studentereksamen eller det der ligner, så er den satans regerings, nåh nej.
Anders Foghs regering har gjort mange ting, som sandt for dyden ikke er for smart og som jeg overhovedet ikke sympatiserer med, men når folk her på tråden, er det sådan det hedder ?, skriver at det er regeringens skyld at universiteterne ikke er fyldt med arbejderklassens rødmossede unge er det bare så langt ude, at man tror det er løgn.
Erik Hansen mere end antyder at det er rundkredspædagogikkens sejr og middelklassens snakkekultur, der udelukker arbejdernes børn. Ansvar for egen læring er jo fint når mor og far kender koderne og uv-systemet som egen bukselomme.
Jamen det er da sikkert også rigtigt.
Lars Olsen snakker jo også om manglen på klare signaler som én af årsgerne til at mange med svag boglig baggrund ikke får en uddannelse. Jeg skulle mene, at der dem der mener at den akademiske overklasse helt bevidst holder underklassen ude ved at stille krav, der stort set kun kan opfyldes af deres eget segment.
Jeg ved ikke, hvad man skal gøre, men allerede for 35 år siden lagde man mærke til at elever, der tog valgfag ofte sprang fra. Især arbejderklassens børn. Jan Myrdal foreslog derfor at valgfag i

Sverige blev afskaffet.
Hvis reformpædagogikkens tanker om frisætning, demokrati og selvudvikling blev fjernet, for at blive erstattet af klare regler,krav og lærerstyring ville der da ikke blive et ramaskrig ?
Hvor kommer akademikerne fra ? Deres forældre og bedsteforældre kan da ikke alle have en højere universitær uddannelse. I så fald skulle de da i den grad reproducere sig selv.
Hvem skal forresten slå græsset og vaske toiletterne?

@ Jens Peter Hansen

Jeg deler din forundring over ikke kun i denne tråd men i de fleste, at hvis der er et samfundsproblem, der har været tilstede, aktuelt siden 60érne, er det den aktuelle regerings skyld.

Hovedansvaret er socialdemokraternes enhedsskole – læs enshedsskole.

Det burde være almenviden, at hvis man vil give lige muligheder, skal der konsekvent forskelsbehandles.

Man kan kun kompensere for social ( og biologisk) ulighed ved forskelsbehandling.

Til helvede med enhedskolen.

Endnu en gang skal vi høre på sangen om at det er den løst strukturerede pædagogik der har ansvaret for at mange arbejderbørn ikke kommer på universitetet. Det ER det ikke.

Der finder nemlig ingen læst struktureret pædagogik, der findes kun danske lærere som totalt har misforstået hvad ansvar for egen læring går ud på. Det går IKKE ud på at læreren kommer med 25 kasser og to videobånd og siger til eleverne at nu skal de lære noget om EU eller et andet emne.

Det går ud på at læreren netop laver en stramt struktureret plan for hvad eleverne skal lære, hvilke kompetencer de skal have og hvordan de skal gøre det. Dette kræver ofte langt mere mental forberedelse af læreren samt en evne til refleksion over egen undervisning, praksis, tillige med en evne til at forbinde denne praksis med teori.

Det er fint nok at man vil vise de her børn en verden der er større end den kommer fra, men det skal og bør gøres med respekt for deres oprindelse - ellers står de bare endnu mere af.

For mig lyder det nemlig som om at man vil nedgøre arbejderbørnenes oprindelse og opdrage dem/oplære dem til at elske de samme kultur-goder som middelklassen og borgerskabet gør. MIn holdning er at dette er nyttesløst og alene vil medføre, at de løber skrigende bort fra alt, hvad der hedder uddannelse.

Alle kan lære at perspektivere og vurdere - også arbejderbørn, selv autodrenge kan gøre dette, hvis man underviser dem i noget der fanger deres interesse f.eks. bruger tekster om biler, motorcykler mv. i dansk-undervisningen og laver spørgsmål dertil, som netop starter ud i det konkrete for så til sidst at ende i det vurderende og det perspek-tiverende. Hvis man f.eks. beder de her autodrenge om at vurdere to scootere op imod hinanden kan de sagtens det ligesom de kan perspektivere fra en tekst om hybridbiler til samfundets miljø mv. Det kræver blot en smule fantasi, ihærdighed og insisteren fra lærerens side.

Det kan lade sig gøre for jeg har gjort det i mine to år på en erhvervsskole hvor jeg netop underviste autodrenge. (også kaldet mekanikerelever).

Der er intet i vejen med de her drenges hjerner (andet måske end at de optaget af frisørpigernes -ehm- former) - derfor kan også de lære at perspektive og vurdere.

Noget de rent faktisk også skal kunne i dag hvor automekanikeruddannelsen er en ½ kunde-rådgiver-uddannelse som bl.a. handler om at kunne give hr. og fru Jensen om hvordan de skal behandle deres bil mm.

Hvis ikke de her arbejderbørn får lært at vurdere og perspektivere opnår de altså ingen permanent tilknytning til arbejdsmarkedet - er min påstand.

Og så vil jeg gerne tillade mig at stille spørgs-målstegn ved hvorfor alle mennesker partout skal på uni? Hvor er glæden over håndens arbejde, stoltheden over det enkle, men dog komplicerede håndværk henne? Hvorfor skal alle mennesker uddannes på et universitet?

Danmark har (også) brug for gode faglærte håndværkere fra ervervsuddannelserne... ikke kun folk som er uddannet fra universiteterne...

@Karsten Aaen

"Der er intet i vejen med de her drenges hjerner (andet måske end at de optaget af frisørpigernes -ehm- former) - derfor kan også de lære at perspektive og vurdere."

Jep! Der er da bestemt mange fordele ved at erhvervskolerne har erstattet den gamle mesterlære ;-)

---

Så en gang et skilt på en erhvervsskole m. teksten:
Danmark har brug for dygtige teknikere.

( Hvorvidt ordet Danmark nu er udskiftet med ordet:
EU, vides ikke ).

Men prøv at forestille at teksten i stedet havde lydt:
Danmark har brug for dygtige teologer.

Jeg så engang en graffiti i Roskilde som sagde:

"Boykot julen - dræb en nisse".

Jeg ved godt at den er langt ude, men i perspektiveringens og abstraktionens navn....

@ Karsten Aaen

Velkommen hjem fra din antropologiske rejse til arbejderklassen.

En mere højrøvet nedgørende akademisk beskrivelse, skal man sku lede længe efter.

Hvordan dagligdagen i skolen er, har du også kun et overordnet teoretisk og aldeles virkeligheds fjernt akademisk overblik over.

Med en ikke særlig venlig hilsen fra en til borgerskabet fra autodrengenes og toiletrensernes arbejderkultur opstegne.

P.S. Har netop været ude at spille g..aalf med en af mine barndomsvenner. Han er skraldemand – åh undskyld renovationsarbejder.

Nygaard, det må da være navnet på en bondegaard saa selv bonderøv. Jeg vasker selv mit lokum og laver selv min kaffe. Men jeg gør ikke rent på min arbejdsplads, mig bekendt gør de akademisk ansatte på universiteterne heller ikke rent på gange og i lokaler eller hvad ?
Hvorfor er det en katastrofe at ikke alle i det her land har en uddannelse fra et universitet ? Jeg synes det ville være fint hvis vi delte al arbejde. Du tager så toiletterne i morgen og tager i de gamles by lørdag og søndag, mens jeg forsker i arbejderbørns manglende mobilitet. I næste uge er det omvendt.

"Det lykkedes at plukke de lavthængende frugter. Intelligensreserven. Men den kan man kun høste én gang,"

- well, sandsynligvis er der en uudnyttet resurse blandt de tosprogede, det er trist at de bliver tabt på gulvet under regeringens totalt fejlslagne integrationspolitik.
Iøvrigt er det da underligt, at lige præcis universitetsuddannelser gøres til kriteriet for social opstigning. Man skulle snarere se på, hvor mange børn af ufaglærte der i det hele taget tager en videregående uddannelse, altså inklusiv de mellemlange uddannelser.
Det er det samme med HF, nogle forsøger at udstille HF som en fiasko fordi relativt få HF-kandidater tager en universitetsuddannelse, men derved ser man bort fra at rigtig mange af dem gennemfører en mellemlang uddannelse, som er præcis det, som HF er målrettet mod.

Jeg skal igen påpege at jeg rent faktisk har større respekt for en automekaniker der bestiller noget end et akademiker som ikke bestiller andet og sidde og lave planer for alting f.eks. for hvordan en politireform skal se ud.

Mit ærinde var ikke at nedgøre mennesker fra ufaglærte miljøer - men at forsøge at få jer til at forstå, at ikke alle nødvendigvis skal have en universitets-uddannelse, men at en god solid håndværkeruddannelse er godt nok - specielt fordi den matematik man skal kunne som smed er fuldt på højde med den matematik man skal kunne som 3.g.'er på A-niveau.

Og det er der da dejligt at nogen er blevet til noget - det passer jo blot til min pointe; der er noget i vejen med de her drenges hjerner, dvs. deres mulighed for at komme til at lære at perspektivere og vurdere.

Og jeg skal igen slå fast at jeg udmærket ved hvordan dagligdagen på en erhvervsskole er; jeg var faktisk ansat på en i ca. 2 år.

Det, jeg reagerer imod er denne tendens med at sige 'ansvar for egen læring' er en dårlig ting, fordi drenge fra ikke-boglige mijøer aldrig vil kunne lære det. Min erfaring fra praksis er så, at det kan de - hvis læreren anvender den strategi, jeg har anvendt.
(hvis vi altså taler om at de skal lære dansk eller engelsk, naturfag eller matematik).

Jeg påper også, som sandt er, er at Danmark ikke kun har brug for universitetsuddannede, men i lige så høj grad, hvis ikke mere, har brug for folk der har en god solid håndværkeruddannelse. Og netop her er der en stor ressource i det der hedder ind-vandrer-drengene i medierne.

Og det er da rigtigt at der er et uofficiellt arbejds- marked, hvor netværk eller hvem der kender hvem er vigtigt når stillingerne skal besættes. Jeg har vist også en gang eller to fået et arbejde på den konto...

"Så en gang et skilt på en erhvervsskole m. teksten:
Danmark har brug for dygtige teknikere.

( Hvorvidt ordet Danmark nu er udskiftet med ordet:
EU, vides ikke ).

Men prøv at forestille at teksten i stedet havde lydt:
Danmark har brug for dygtige teologer."

---------------

Inger Sundsvald:

"Jeg så engang en graffiti i Roskilde som sagde:

"Boykot julen - dræb en nisse".

Jeg ved godt at den er langt ude, men i perspektiveringens og abstraktionens navn...."

--------
@Inger Sundsvald
Måske synes du min perspektivering var langt ude,
men jeg sidder bare med en undren over at ingen har nævnt muligheden af at nogle arbejderbørn
mere/mindre bevidst fravælger en akademisk
karriere - for ikke at blive klasseforrædere, og/eller ud fra et ønske om i stedet at bidrage til samfundet? Spørgsmålet kører ikke på om det fravalg er grundløst eller ej - bare mere på om den psykologi er med i problemestillingerne.

Det er beskæmmende, at denne problemstiling fortsætter i det uendelige. Vi kan ikke som samfund være dette bekendt, vi har om noget brug for handling nu.
Altså der findes slet og ret så omfattende viden på området, imidlertid er det snarere et
spørgsmål om denne regering ønsker at bryde den negative arv,
man skal virkelig holde sig for øje at klassekampen om noget stadig er aktuel.
I det store og hele vil jeg plædere for at det ikke behøver at være vanskeligt at bryde dette mønster, det kan lade sig sig gøre at forvandle arbejderbørn til universitets kandidater hvis man virkelig ønsker dette.
Dog har jeg i min hverdag gjort visse iagttagelser som er nedslående. For tiden er jeg vidne til, at universiteterne spilder økonomiske- og menneskelige ressourcer, idet svage studerende undlader at komme til eksamen eller helt dropper ud fra universiteterne. Endvidere har jeg utallige gange som rusvejleder erfaret at de ganske få arbejderklassens børn der optages til universitetet dropper ud tre måneder efter første semester, det kan ikke være meningen at det skal fortsætte på denne måde, der er formentlig tale om at det danske samfund har et økonomisk tab i milliard størrelse set i et tidsperspektiv på fem år.
Altså det er velbelyst, at ens baggrund har en afgørende indflydelse på hvordan man fungerer på universitetet eller mangel på samme. Alene det at
kunne begå sig sprogligt, det være sig skriftligt og mundligt tager ganske lang tid. At være i stand til at skrive akademisk, kunne begå sig mundligt, knække sociale koder etc. fordrer kolossalt
arbejdsindsats. Arbejderbørn på universitetet skal regne med, at det tager to til tre år før de har de rette færdigheder der skal til. På denne baggrund er man bagud fra begyndelsen og man har ganske svært ved indhente dette, derfor har jeg opstillet presserende forslag til, hvordan man bryder den negative sociale arv.
Der er fire afgørende parametre, hvis man skal bryde den negative sociale arv:
1) Alle nye universitetsstuderende skal have en såkaldt “buddy”, en slags ven, der støtter og hjælper til med, at hverdagen fungerer. Man har én “buddy” til bachelor niveau og én anden “buddy” fra bachelor til kandidat. Disse “buddyer” (studerende hvor to personer er sammen) har ansvaret for jævnligt at ringe op til hinanden og høre om vedkommende har det godt? Og om der er noget de kan hjælpe med?

2) Frivillig mentor-ordning. Alle socialt udsatte tilbydes mentor. Det tilstræbes, at akademikere står for denne service, imidlertid kan dygtige studerende måske også varetage opgaven. Sidstnævnte: Ulønnede mentorer kan fordre at få en anbefaling fra universitetet. Lønnede mentorer kan ikke fordre at få anbefaling fra universitetet. Når man skal have sit første akademiker-job, er det meningen, at disse anbefalinger kan hjælpe til med at komme ind på arbejdsmarkedet.

3) Lektiecafé tilbyder hjælp 3-5 timer om ugen. Det skal være dygtige velfungerende studerende der står for denne service. Naturligvis skal de studerende have en passende løn for dette job (det anbefales at følge minimumslønnen).

4) Ledelsen på de enkelte universiteter skal overvåge om alle studerende følger deres eksamen. Hvis dette ikke er tilfældet skal der ringes til de udeblevne, og der skal meddeles at de ønskes til en samtale. Samtalen varetages af vejleder og studieleder, der spørges ind til hvorfor de udebliver fra eksamen? Og endvidere hvad der skal til for, at du gennemfører dit studium? Hvis de studerende kommer med rimelige svar, skal de også have den fornødne hjælp (naturligvis skal der være afsat ressource/penge til dette formål). Pointen er, at man inderst inde godt ved hvad der skal til for at gennemføre ens studium. Man skal også holde sig for øje, at universiteterne skal have mulighed for at sanktionere studerende der udebliver fra denne samtale.

Sammenfattende må jeg sande, at universiteterne spilder økonomiske- og menneskelige ressourcer, idet svage studerende undlader at komme til eksamen eller helt dropper ud fra universiteterne, det anbefales at udarbejde coast-benefit analyse og endvidere sætte et pilotprojekt i gang. Jeg er overbevist om, at i det øjeblik, at dette forslag bliver implementeret, skaber det et afgørende skred i den sociale mobilitet til glæde for ganske mange mennesker. Derudover får man også en bedre økonomi for hele uddannelsesområdet. Samtidig får hele det danske samfund og ikke mindst virksomheder glæde af mange flere kandidater.

Slutteligt vil jeg gøre opmærksom på, at arbejderbørn ikke bare skal kæmpe med negativ social arv. For mit eget vedkommende kæmper jeg med negativ social arv, autisme, ensomhed og omsorgssvigt, dog har det ikke fået mig til at opgive at blive kandidat.
For mig er det er det min mission i livet, endskønt jeg bliver midalderende før det lykkes.

Desværre tager det også alt for langt tid at få revalidering. I mit tilfælde har det indtil videre taget et år, skønt der er sket meget lidt og det det er stadig ikke bevilliget.
Jeg kunne forestille mig, at mange borgere på denne baggrund på forhånd opgiver at færdiggøre studium, selv om de er stærkt motiveret til at færdiggøre deres universitets uddannelse.

Henrik Joakim, hvis blot gymnasiet igen fik sin almendannende funktion tilbage, ville meget være vundet. Gymnasiet var jo i de lykkelige år dér, hvor man fik brede praktiske færdigheder, der kunne bruges efterfølgende studier, ikke mindst sprog- og kulturhistorisk indsigt, som lettede brugen af udenlandsk litteratur på mange flere sprog, end man egentlig havde lært. Endnu væsentligere gjorde det studievalget til en betydeligt mere oplyst affære, hvor man havde bedre overblik over krav og muligheder på studiet.

Det er muligt, men næppe sandsynligt, at forholdene har ændret sig væsentligt siden 1967, det år, jeg blev student og begyndte at studere på Århus Universitet.

Vi var 15 fra min gymnasieklasse, der tog en akademisk uddannelse. Af de 15 var der kun 2, som havde en akademikerfar. 6 af de 15 blev læger; ingen af dem var børn af læger; den ene havde ganske vist en onkel, der var læge, men hans egen far var landmand.

Henrik Joakim er ikke rusvejleder.

Der er en arvemæssig dimension i dette spørgsmål.
Det som hjælper en i gennem et universitetsstudie, er typisk ens intelligens (bredt forstået), dvs. den hastighed man kan både lagre og bearbejde data med.

Dette er i høj grad medfødt, ikke dermed sagt at der ikke er nogle flydende parametre. Det er der.
Mental træning, hukommelsestræning, kost, i det hele taget motion af hjernen, kan flytte ens IQ, dog kun i begrænset grad.

Fra fødslen af har akademikerbørn nok generelt allerede en fordel af medfødt høj IQ. Der findes dog undtagelser i begge lejre.

Dernæst kommer en faktor som nok oftest bliver udslagsgivende.
Tag for eksempel Johannes Sløk som et godt eksempel. Han levede det meste af sin barndom/ungdom, uvidende om sin intelligens.
Han var aldrig blevet stimuleret i den retning. Han havde heller ikke haft muligheden for at opdage sin intelligens og kunne for så vidt måske endda været blevet midaldrende, før han havde opdaget det, hvis skæbnen ikke havde prikket ham på skulderen.
For et akademikerbarn er det noget lettere. Barnet bliver efterhånden med alderen revet med i sine forældres (samt deres omgangskreds) diskussioner. Først som lytter, siden som deltager. Bliver dagligt stimuleret sprogligt, kundskabsmæssigt og ambitionsmæssigt. Kosten er generelt også bedre i et veluddannet hjem.
At skulle hamle op med dette, selv som et intelligent barn ud af en arbejderklasse, er ikke let.
Et arbejderbarn skal selv klare sig hele vejen og risikere i processen en isolation i forhold til sin sociale omgangskreds.
Det er meget let at ende i et ingenmandsland mellem begge lejre, hvor man for en periode om ikke andet, hverken kan gå frem eller tilbage.
Dette er dog ikke permanent, det bør ikke afskrække nogen.
Hvis ens natur tørster, bør man søge den kilde som slukker ens tørst, og være ligeglad med hvad omverdenen tænker.

Hvad kan man gøre, for at komme disse problemer til livs?
Jeg tror ikke, at indføre flere timer, hårdere pensum alene kan gøre det. Det vil med stor sandsynlighed afskrække dem som allerede kæmper og ikke har opbakningen, stimulationen hjemme fra.
Omvendt, er det et kulturchok for mange at gå fra HF, endda gymnasiet, til universitetet.
Så jeg tror man først og fremmest skal tænke langsigtet, nemlig gribe ind fra første klasse og øge kundskabsniveauet fra starten til enden, i små doser.
Med fokus på både læring og tæring, altså at det skal gøres på en måde som gør det spændende og stimulerende.

Vi har en periode med lærermangel. Det mener jeg gør det endnu mere relevant at kigge på den finske model, hvor akademikere overtager dele af undervisningen i folkeskolen.
Jeg ser dette som noget, der kan stimulere arbejderklassebørn med de relevante evner og give dem den selvforståelse af deres færdigheder. Ligeledes kan det gøre undervisningen mere interessant.
Undervejs, skal der samles op hele tiden på dem der sakker bagud.
Det sker i følge min mening bedst ved, at udvalgte dygtige elever, med både kundskabsmæssige og sociale færdigheder, bliver lønnet som lektiemedhjælp og almindelige lærere tilknyttet som supervisere.
Dermed burde et ordentligt, gratis og sundt måltid, være en del af skolegangen.

Jeg ved godt, man kan risikere en skævhed ved denne metode, at hæve niveauet i skolen, men måske er problemet, at denne skævhed eksisterer i sig selv, uanset hvad vi gør?