Læsetid: 2 min.

Bjørnedyret, der tåler alt

Man skulle ikke tro det, men folk er blevet fan af et mikroskopisk insektagtigt væsen. Bjørnedyret er noget, de unge vil have, det er noget, man snakker om over en øl
Bjørnedyret er tilpasset ekstremerne og kan leve de fleste steder.

Bjørnedyret er tilpasset ekstremerne og kan leve de fleste steder.

30. september 2008

Bjørnedyret fascinerer; disse undseelige vingummibamselignende dyr kan tåle at tørre ud og gå i et stadium, hvor de reelt er døde.

Når de er i det stadie, som forskere kalder latent liv, eller kryptobiose, kan de tåle alt. For dernæst at live op igen, bare de bliver udsat for vand. Lidt ligesom med nudler. Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen deltog i 2007 i et forsøg, hvor bjørnedyrene blev sendt op på ydersiden af en gammel Soyuz, en rumkapsel - de russiske rumkapsler, som kom ned i faldskærm. 60-80 procent af bjørnedyrene overlevede. I løbet af de tre måneder, de var sendt af sted, blev de små dyr udsat for vakuum, kosmisk stråling samt rummets lave temperaturer. Bjørnedyret er kendt for at kunne klare temperaturer fra lige akkurat over det absolutte nulpunkt op til 150 graders varme.

- Kan de så tåle alt? Kan man f.eks. live dem op mange gange?

"Ja, de første 120 år." siger professor Reinhardt Møbjerg Kristensen.

"Når man smider et bjørnedyr ned i flydende helium, som er minus 196 grader, så lynfryser det. Hvis men smider et menneske derned, så er man stendød med det samme. Men bjørnedyret kan gå rundt igen, en lille halv times tid efter, man tager den op igen."

Tilpasset ekstremerne

Man forstår, hvorfor der findes fansider, blogs og endda japanske tegneserier om dyret, som ifølge en hjemmeside får kakkerlakker til at se skrøbelige ud.

De findes overalt, hvor der er fugtigt; i din tagrende, på de isolerede påskeøer, på den grønlandske indlandsis, på Himalayas tinder, i varme kilder under dybthavets tryk.

- Det kan de da ikke overleve?!

"Jo, jo, det er der mange dyr, der kan," svarer professor Reinhardt roligt.

"De lever i de her enorme varme svovlkilder, som afgiver en masse giftstoffer og tungmetaller osv. De lever også i de radioaktive kilder på landjorden. Der er nogle, der er tilpasset alle ekstremer."

Havde professor Reinhardt ikke fortalt mig, at bjørnedyrene ikke var farlige for mennesker, kunne frygten for både klimaforandringer og finanskrise godt gå hjem og lægge sig.

"Der er nogle rovbjørnedyr, som angriber de andre. Dem kalder vi også dinosaurbjørnedyr, bl.a. fordi når den angriber, står den på bagbenene og ligner lidt en Tyrannusaurus rex. Hvis man omregner dens hastighed, er den lige så hurtig som en gepard."

Bjørnedyret har fået dens navn, fordi de fleste har en langsom gang ligesom en bjørn, og hvis man kigger på dem forfra, ligner de bjørne lidt. De, der lever på Grønland, er endda hvide. Gekkobjørnedyret bevæger sig som en gekko og har små sugekopper på benene.

"Jeg vil sige, at de ligner lidt vingummibamser. De er lidt nuttede."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Nielsen
Torben Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu