Læsetid: 2 min.

Bolden ligger hos forskningspolitikerne

Selv om alle efterhånden har accepteret, at universitetsloven skal ændres, har især lovgiverne endnu ikke erkendt, at det nuværende 'top-down'-system er dysfunktionelt
17. september 2008

I foråret var vi nogle stykker, der åbnede en underskriftsindsamling på internettet for en bedre forskningspolitik. Vi ville vise, at ønsket om forskningspolitisk fornyelse var udbredt i de danske forskningsmiljøer.

Resultatet overgik vores vildeste forventninger. Vi havde ikke adgang til noget stort reklamebudget, og arbejdet med at forberede underskriftsindsamlingen måtte foregå i vores fritid. Der var ingen informationsmedarbejdere eller reklamebureauer til at fremme vores sag. Vi kunne ikke købe reklameplads i aviser og på S-togsstationer eller udsende glittede, selvglade tryksager. Alligevel bragede underskrifterne ind.

Med over 5.000 underskrifter - herunder cirka halvdelen fra fastansatte universitetsforskere - er den allerede nu en succes, og effekten er ikke udeblevet:

-Tanken om, at universitetsloven skulle revideres som en rent embedsmands-styret evalueringsproces, er manet i jorden.

-De forskningspolitiske ordførere i de fleste partier har accepteret, at Folketinget ikke kommer uden om at revidere universitetsloven.

-De politiske partier er ved at indse, at forskning er lige så vigtigt for det danske samfund som skatter, velfærd og beskæftigelse.

-Den forskningspolitiske opposition er skærpet og rækker på flere punkter helt ind i partierne bag universitetsloven.

-Tavshedskulturen på de danske universiteter er brudt - kritikere høres oftere, og argumenterne imod den herskende forskningspolitik fremstår tydeligere.

-Der er skabt fælles forståelse mellem de studerende og universiteternes teknisk-administrative og videnskabelige personale om nødvendigheden af mere demokratiske styreformer.

-Erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv udtrykker tvivl om Videnskabsministeriets tanker om at omlægge universiteternes basismidler til puljer i konkurrence.

Frirum

Men skønt vi dermed allerede er kommet langt, mangler der endnu afgørende nyforståelser - især hos lovgiverne. Den første og vigtigste erkendelse, der mangler, er, at skønt ledelse ikke bør være et fyord i forskningsdebatten, er et entydigt top-down-system som det nuværende dysfunktionelt. De afgørende beslutninger om, hvilken forskning, der skal fremmes, tages i dag fjernt fra dem, der faktisk har forstand på forskningen. Derfor får samfundet ikke længere adgang til den fagligt mest velfunderede bedømmelse af, hvad der skal forskes i.

I stedet får vi en bedømmelse, som er baseret på synlighed. Kun den forskning, hvis relevans umiddelbart - og inden forskningen er udført - kan gøres synlig for udefrakommende, vil nyde fremme. Det er ikke til gavn for forskningen, det er ikke til gavn for universiteterne, og - vigtigst - det er ikke til gavn for samfundet.

Der er stadig frirum for en selvstændig forskningsindsats rettet alene imod de fagligt mest relevante problemstillinger, men det frirum bliver mindre, i takt med at vores ledelses og ministeriets ønske om at have styr på alt, hvad vi foretager os, gennemtrænger alt. Som systemet fungerer nu, er østblokkens bureaukrati en alt for oplagt sammenligningsmulighed.

Forskningsministeren er i dag politisk irrelevant. Alle ved, hvad han mener, alle ved, at han ikke lytter til argumenter, alle ved, at han befinder sig i et politisk elfenbenstårn. Og alle ved også, at der ingen fornyelse kan ventes fra ham; kun flere strofer af den samme syge sang. Derfor ligger bolden hos de forskningspolitiske ordførere. Skal der for alvor ske noget, må initiativet komme fra dem. Vi afventer nyt.

Sune Auken er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak til Sune Auken m.fl. for at få sat universitetsloven på dagsordenen igen.

Det kan ikke gå hurtigt nok med at få afskaffet denne indskrænkede "top-down" model, der angiveligt skal øge effektiviteten ved at styre de ansatte stramt. En styreform der efterhånden plager hele den offentlige sektor.

Mærkværdigt at politikere, der ellers hylder individets personlige frihed og integritet, har så travlt med at indføre kadaverdisciplin på de offentlige arbejdspladser.

Det er en styreform, der netop ikke er effektiv, fordi man afskærer den positive udnyttelse af de ansattes mangfoldige kompetencer og kreative evner.