Læsetid: 3 min.

Borgerlig opbakning til Rohde

Flere borgerlige meningsdannere - heriblandt en anden EU-kandidat fra Venstre - bakker op om Jens Rohdes udtalelser om grundlaget for at gå ind i Irak-krigen
Venstres Jens Rohde får opbakning til sin kritik af Irak-krigens beslutningsgrundlag fra en række borgerlige meningsdannere.

Venstres Jens Rohde får opbakning til sin kritik af Irak-krigens beslutningsgrundlag fra en række borgerlige meningsdannere.

Johnny Anthon Wichmann

30. september 2008

Selv om Jens Rohde selv mener, han er blevet "fejlfortolket", erklærer flere borgerlige meningsdannere sig enige i hans udtalelser til bogen Vejen til Irak om grundlaget for Danmarks deltagelse i Irakkrigen.

"Han har fuldstændig ret," siger Poul Dahl, der ligesom Rohde er kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet og i øvrigt er tidligere chef for Jægerkorpset og for FN's vagtstyrke i Irak efter den første Golf-krig.

Poul Dahl understreger dog, at han stadig betragter invasionen af Irak som rigtig.

"Men hele verden, inklusive den danske befolkning, blev bibragt den opfattelse, at Saddam Hussein var en trussel mod omverdenen på grund af masseødelæggelsesvåben. Og uanset at teksten så så anderledes ud på de bonede gulve på Christiansborg, har politikerne et ansvar for, at det var den opfattelse, befolkningen havde. Det kan de ikke bortforklare, og det burde de stå ved," siger Poul Dahl.

Ulrik Høy, journalist og kommentator på Weekendavisen, er enig. Han vender sig især mod det frontalangreb mod Jens Rohde, som Venstres udenrigsordfører - og en af Rohdes gamle politiske rivaler i København - Søren Pind indledte mod den tidligere politiske ordfører i weekenden. Søren Pind sagde blandt andet, at Rohdes citater skal "trækkes tilbage, fordi de er skadelige for Venstre".

Latterligt synspunkt

"Det er jo et latterligt synspunkt, når vi nu ved, hvor anløben hele forløbet op til denne krig var. Det kan ikke passe, at man i et liberalt parti som Venstre ikke kan have dissens. Det er mærkeligt uanstændigt og sandhedsvægrende, at Rohde skal bankes på plads på den måde," mener Ulrik Høy.

Han kalder det et "skinargument", når regeringen fastholder, at begrundelsen for at gå ind i Irak var Saddam Husseins manglende opfyldelse af FN's resolutioner.

"I stedet for at hænge fast i det skinargument, så synes jeg, man skulle gå til bekendelse og sige: Vi blev ført bag lyset. Rohde har løftet en flig til sådan en selverkendelse - og det skal han have tak for," siger Ulrik Høy.

Heller ikke Ole Birk Olesen, der er redaktør for det liberalistiske netmagasin 180 Grader, giver meget for regeringens fastholdelse af, at mistanken om masseødelæggelsesvåben ikke var årsagen til at gå ind i Irak.

"Det har været pinagtigt at overvære, for det er åbenlyst, at det argument spillede en stor rolle i forhold til at overbevise befolkningen om, at en invasion var rigtig. Og dét er jo i lige så høj grad en del af beslutningsgrundlaget for en demokratisk valgt regering," siger han.

Foruden Søren Pind gik også en anden af Venstres EU-kandidater, Kasper Elbjørn, i weekenden til angreb på Jens Rohde med krav om, at han skulle trække citaterne tilbage eller trække sig helt. Det udløser kritik både fra Poul Dahl og fra flere andre V-kandidater.

Overreaktion

"Det var mildest talt en overreaktion fra Kasper Elbjørns side. At vi skulle miste Jens Rohde som spidskandidat på grund af det her, er det mest vanvittige, jeg har hørt længe. Jeg selv er uenig i det, som han har sagt - men hvis det er hans opfattelse, så skal han da have lov til at sige det," siger Jens-Kristian Lütken.

Heller ikke Charlotte Antonsen er enig med Rohde.

"Men jeg synes ikke, at vi skal stå i Venstres liste og diskutere eller kritisere hinanden. Jeg synes, at vi har større fjender end hinanden," siger hun.

Kasper Elbjørn vil ikke uddybe sin kritik.

"Jeg har hæftet mig ved, at Jens Rohde nu siger, at han er blevet fejlfortolket. Så jeg har ikke yderligere at tilføje," siger han.

Samme linje anlagde Venstre næstformand Lars Løkke Rasmussen, da han i går gav fortsat opbakning til Jens Rohdes kandidatur.

"Det afgørende for mig er, hvad der er det sidste, der er sagt i den her sag. Det er det, Jens sagde i går (søndag, red.), og det står rimeligt præcist," sagde han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der var tre argumenter, lige som DR har P1 Radioavisen for de aktivt informationssøgende, P4 Radioavisen for dem, der skal have det til at glide nemmere ned, og P3 Nyhederne for dem, der skal have korte, hårdtslående ungdomsegnede nyheder:

1) Resolution 1441 - det helt unikke, for andre ukendte, specielt danske argument, som Per Stig Møller udlagde med uhørt spindsfindighed og senere igen og igen blev nødt til at benytte som det officielle, fordi argument 2 måtte udskiftes:

2) Hans masseødelæggelsesvåben, efter (PSM) "Powell's overbevisende fremlægning" (den mærkelige video, der under stor pædagogisk højtidelig blev præseneteret som forestillende de hemmelige installationer i Irak).

3) Hvorfor skulle vi egentlig ikke give dem frihed, især kvinderne og børnene? Hvad har de gjort, at de skal unddrages Demokratiets velsignelser? Hej, vi kan gøre en forskel!

Vilhelm von Håndbold

Hvis Rohde trækker sin beskedne erklæring tilbage, er han ikke blot en fej hund, men så er han også bagud i de konventionelle politiske trends.

Man har dykket rigeligt ned i krigens rødder og der findes masser af bøger skrevet af specialister, strateger osv, så der eksisterer ikke mange illusioner om situationen længere. Hvis Rohde dyrker apostasiske bemærkninger, så er det fordi hans kollegaer lever i en løgn eller et par måneder bagud! Der var ingen ”casus belli” (krigshandling) fra Iraks side, og krigen mod Irak var/er en korrupt aggressiv handling i direkte modsætning til Genevekonventionen og FN's charter. Det er så ukontroversielt efterhånden, at Washington Post i en leder om Irak-krigens rødder og præsidentvalget skriver, at Irak "ligger i Mellemøstens geopolitiske center, som indeholder nogle af verdens største oliereserver," for at irettesætte Obama's beskrivelse af Afghanistan som "den centrale front." En temmelig uforskammet omend sand udmelding om motivationen bag krigen, som har fundet sin vej til etablissementets sympatisører og politiske ledere. I lederen står der yderligere, at "selvom USA har en interesse i at standse Talebans genoprejsning i Afghanistan, så blegner landets strategiske betydning i forhold til Irak." Det kan godt være, at disse udtalelser flyver lige henover hovedet på en selvforherligende politiker, som er overbevist om vor uselviske og noble intentioner; eksport af demokrati og beskyttelsen af vores "nationale sikkerhed"… men banale sandheder om krigens fakta på jorden; udspredelsen, samt forøgelsen af terror op til nu og forringelsen af irakisk livskvalitet, er der ingen grund til at spekulere over længere.

Det er ikke hemmeligt, at det siden 2. verdenskrig har været erkendt, at Mellemøsten er en ”enorm kilde til strategisk magt,” og ”en af de mægtigste materielle gevinster i verdenshistorien.” Af disse grunde er Golfregionen det ”mest strategisk betydningsfulde område i verden,” og kontrol over regionen vil give ”vetomagt” og ”kritisk indflydelse” over industrielle rivaler. [State Department, Eisenhower, Kennan, Brezinski]. Man kan argumentere, at olien ikke er ”sine qua non” (den eneste grund), men den er så betydningsfuld, at de andre årsager, som dem i Afghanistan, ikke er vigtige nok, hvis de står alene. Nu hvor det også er erkendt, at verden ikke er en uendelig skraldespand og at olie er en knap ressource, er kontrollen over reserverne af afgørende betydning for stormagternes hegemoni i et system, som er afhængigt af fossile brændstoffer. Da verdens befolkninger er mindre begejstrede om denne idé, er konkurrencen om disse ”mægtige materielle gevinster” steget og derfor er kontrollen over reserverne af altafgørende betydning for Washingtons snævre industrielle interesser.

Hverken Rohde eller andre politikere herhjemme burde have været i tvivl om motivationerne bag krigen og vi må antage, at der er en række mennesker herhjemme, som ikke længere nærer nogle som helst illusioner. Hensigterne bag krigen er nedskrevet temmelig klart i det Hvide Hus’ ”Declaration of Principles” i november sidste år (2007) – som er en aftale sikkerhedsaftale mellem Præsident Malaki og Bush regeringen, der siden 2007 har været gennem en række drafts. Jeg opfordrer enhver skeptisk politiker at gennemgå dette dokument. I dokumentets mange versioner, afhængig af hvilken man læser, kan man bl.a. sammendrage flg. punkter i aftalen:

• Amerikanske tropper får permanent ophold i på ubestemt tid.

• Tropperne og militærentreprenørene bliver immune under irakisk civil lov.

• Amerikanske tropper kan påbegynde militære angreb inden for Irak, uden at konsultere den irakiske regering.

• Amerika bibeholder sine 58+ militærbaser i Irak, inklusive ubestemt tilstedeværelse af 5 megabaser.

• Iraks forsvars-, indenrigs- og nationale sikkerhedsministerier, samt al irakisk våbenhandel forbliver under USA’s opsyn de næste 10 år.

• USA bibeholder kontrollen over irakisk luft.

Deklarationen fæster amerikanske troppers ubestemte tilstedeværelse, så de kan ”afværge udenlandsk aggression.” Deklarationen forpligter Irak til, at ”tilskynde en strøm af udenlandsk investering, i særdeleshed amerikanske investeringer,” med en hentydning til privilegeret amerikansk adgang til ”nogle af verdens største oliereserver.” Jeg formoder, at aggression i denne sammenhæng ikke gælder USA selv, men ethvert land, som vil udfordre amerikansk dominans på slagmark(edet). Bush regeringen er både kendt og kritiseret for at udstede utallige ”signing statements,” som skal bypasse kongressens indflydelse og placere beslutningsmagten hos administrationen ”under krigstiden.” Efter aftalen med Præsident Maliki i 2007 underskriver Bush en af disse erklæringer, hvori der står, at regeringen vil ignorere enhver indblanding fra kongressens side i etableringen af ”ethvert militæranlæg eller base til permanent udstationering af amerikanske armerede tropper i Irak” og forhindre kongressens insigelse mod ”udøvelsen af USA’s kontrol over oliereserverne i Irak.”

Ovenstående ”sikkerheds-aftale”, som i sagens kerne undgår international indblanding, er en afledning fra den kommende FN konvention nr. 2 mellem Irak og USA. Men vi behøver atter ikke at nære nogle illusioner om amerikanske intentioner om permanent besættelse af regionen: Bush-regeringen fortsætter med kongressens opbakning at bygge flere baser i Irak og fortsætter udvidelsen af ambassaden i Irak. Dette er af særlig betydning, da ambassaen i Baghdad ikke er lig de konventionelle ambassader, som vi kender dem i Danmark. Det er en kvalitativ anderledes ambassade, med 30+ bygninger, restauranter, militærbaser, shopping-malls og er på størrelse med en dansk provins. Disse bygninger og denne infrastruktur bliver ikke bygget, for at blive nedrevet i den nære fremtid!

I øvrigt har man specifikke planer for genoprettelsen af Iraqi Petroleum Company (IPC), som blev etableret under britisk herredømme i det tidligere århundrede, for at tillade vestlige oliekoncerne at ”mæske sig i Iraks rigdom i en berømt udnyttelsesaftale.” (Seamus Milne). De tidligere vestlige koncerner som udgjorde IPC i Irak under britisk herredømme, får igen i dag ”no-bid contracts” til udvikling og kontrol af irakisk olie. Rusland, som i sin tid havde en andel af kagen med Russisk LukOil, får som det eneste tidligere medlem af IPC ikke lov til at være med i dne lukrative nye aftale.

Politikerne herhjemme burde diskutere de reelle forhold i Irak, i stedet for at spille uskyldige i deres deltagelse i en aggressiv krig og holde befolkningen, som ved bedre, for nar.

Apropos

"..Jeg har aldrig mødt et menigt menneske uden for Christiansborg, som ikke havde opfattelsen, at masseødelæggelsesvåben var den centrale grund til krigen.."

Jens Rohde skal have al mulig ros for at bringe et nyt og ubeskrevet element ind i Christiansborg-jargongen: "et menigt menneske "

Godt set Jens, og tænk hvis det bliver trendy..

Grab Ibesen
Mon ikke Rohde var "politisk korrekt" da han valget at formulere sig: "et menigt menneske".

"Menigmand" er jo et godt folkeligt begreb, som der godt nok ikke er det store bedreb om på Christiansborg.

Men som du ved, så kan uniformer aflægges og så ser man en menigmand eller en menigkvinde...

sammenfattet til "et menigt menneske"