Note
Læsetid: 1 min.

Claus Hjort får påtale

Indland
18. september 2008

Forberedelserne til ny lov om ferie var ikke grundig nok, og det koster nu en alvorlig påtale til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) ministerium fra de seks statsrevisorer. Skatteborgerne må dog betale langt mere, for lovsjusket har foreløbig givet en ekstra regning til statskassen på 420 millioner kroner. Sagen handler om et hul i ferieloven, der gav efterlønsmodtagere mulighed for at få efterløn og feriepenge samtidig. Det fik ministeren til at bede Finansudvalget om en ekstra pose penge til landets a-kasser, der blandt andet udbetaler efterløn. Men forløbet var ifølge statsrevisorerne noget rodet, og ministeriet får den tredjemest alvorlige kritik. Det forventes, at de samlede omkostninger vil blive 450-600 millioner kroner.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her