Dansk Folkeparti har erobret danskheden

Halvdelen af danskerne peger på Dansk Folkeparti som det parti, de forbinder mest med danskhed, viser en ny meningsmåling. Socialdemokraterne erkender, at partiet har svigtet i formidlingen af danske værdier
Halvdelen af danskerne peger på Dansk Folkeparti som det parti, de forbinder mest med danskhed, viser en ny meningsmåling
18. september 2008

Pia Kjærsgaard har patent på danskheden - hele 48,1 procent af vælgerne peger på Dansk Folkeparti (DF), når de bliver spurgt om, hvilket parti, de forbinder med danskhed. Det viser en meningsmåling, som Interresearch har foretaget for tænketanken Cevea.

"Det er jeg både glad for og stolt over. Det var det grundlag, som DF blev stiftet på i 1995; et værn om nationalstaten og danskheden," siger DF-formanden.

Målingen viser, at hver tredje centrum-venstrevælger peger på DF som leverandører af danskheden, mens blot 14,8 pct. af danskerne fremhæver Socialdemokraterne som danskhedens fremmeste repræsentant.

Ifølge vicedirektør i Cevea, Peter Westermann, er der grund til selvransagelse hos Socialdemokraterne, SF og de radikale:

"Det er overraskende, at DF står så markant som repræsentant for danskheden. Centrum-venstre står over for en meget stor udfordring, når halvdelen af vælgerne abonnerer på DF's begreb om danskhed, der er en fremmedfjendsk og nationalkonservativ udlægning. Det giver grund til dyb bekymring," siger han.

S: Vi har svigtet
Også den tidligere minister for Socialdemokraterne og partiets nuværende integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, er overrasket over, at Dansk Folkeparti har sat sig så tungt på danskheden. Han erkender at Socialdemokraterne har svigtet i formidlingen af de nationale værdier.

"Vi har ikke været gode nok til at gå op imod DF's definition af danskhed som en meget indadskuende holdning med blafrende dannebrog og hvidkalkede kirker. De har været dygtige til at gøre det danske til en del af politikformuleringen. Det har vi ikke været tilstrækkelig opmærksomme på hverken i forhold til EU, globaliseringen eller miljø, hvor vores afsæt jo også er Danmark," siger han.

Til trods for at Dansk Folkeparti også har slået sig op på begrebet solidaritet, peger blot 6,4 pct. af vælgerne på Kjærsgaard som repræsentant for netop det værdipolitiske standpunkt. Det skyldes ifølge DF-formanden, at begrebet er for diffust:

"Danskhed er meget enkelt, men når man spørger til solidaritet er det vanskeligt at definere: For solidarisk - med hvem?" siger hun.

Til gengæld er Socialdemokraterne med 37,2 pct. topscorer på både solidaritet og på lighed, hvor hver tredje vælger henviser til Henrik Dam Kristensens parti. Og det er han glad for:

"Det er kernedanske værdier, som vi er stolte af, og som vi har bygget vores samfund op omkring siden andelsbevægelsen," siger S-ordføreren.

V: Mere end kolonihave

Peter Westermann opfordrer S, SF og R til at generobre danskheden.

"Der er grund til at tage det seriøst. Centrum-venstre er ikke inde i danskhedsdebatten, som i stedet er blevet tæt koblet til udlændingepolitikken. Man er nødt til at tage en diskussion om kerneværdierne i det danske og skabe en positiv danskhed - et folkeligt fællesskab med fokus på tolerance og humanisme. Hvis danskheden lukkes i en 'model 1930' vil de unge ikke længere definere sig som danske," siger vicedirektøren.

Henrik Dam Kristensen er enig og påtager sig sin del af ansvaret som integrationsordfører.

"Der er brug for, at jeg får signaleret, at Danmark er vigtigt for mig personligt og i mit politiske virke. Noget af det unikke omkring Danmark er vores fællesskab, som blandt andet ved hjælp af DF er ved at gå fløjten," siger han og lister endvidere lighed, religionsfrihed og ligestilling som betydningsfulde aspekter af danskheden.

"Det, vi som parti bygger på, er gedigen dansk tradition sat ind i en nutidig sammenhæng. Det har vi et stykke hen ad vejen glemt at gøre opmærksom på," siger Henrik Dam Kristensen.

Hver femte vælger fremhæver SF, når der spørges til tolerance og retfærdighed - her står V og S side om side. Til gengæld topper Venstre markant med 28,6 pct., når det kommer til frihed. Det er politisk ordfører Inger Støjberg godt tilfreds med, selv om hun mener, at målingen er problematisk, fordi man kan lægge meget forskelligt i begreberne. Når kun hver tiende vælger forbinder det store regeringsparti med danskhed, kan det ifølge ordføreren skyldes, at Venstre er meget globaliseringsvenligt.

"Men for mig er danskhed mere end kolonihaver. Det handler også om at værne om ytringsfrihed og frihedsrettigheder," siger Støjberg.

Ny forening blander sig
I det socialdemokratiske bagland er man klar med et nyt værdipolitisk initiativ.

Tirsdag aften holdt foreningen 'Dansk Frisind' stiftende generalforsamling og lancerede samtidig sit første initiativ med mottoet "Genfortæl Danskheden."

Foreningen baserer sig på frisind, tolerance, medmenneskelighed, åbenhed, demokrati, retfærdighed og ligestilling. Ifølge formand Michael Lemberg, byrådsmedlem for S i Hillerød, skal foreningen dog ikke ses som en protest imod DF, men et forsøg på at højne niveauet i værdidebatten.

"Værdidebatten er blevet for ensporet og foregår ikke længere ude blandt danskerne," siger han og opfordrer alle til at bidrage til foreningens kampagnefilm på YouTube.

"Det lyder spændende. DF har haft en bevidst strategi om at tage patent på danskheden, det skal de ikke have lov til. Det er den for vigtig til," siger Dam Kristensen.

Undersøgelsen viser desuden, at hver tiende dansker slet ikke forbinder et politisk parti med danskhed.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Analyseinstituttet Interresearch har for tænketanken Cevea spurgt 1.253 danskere hvilket parti, de forbinder mest med danskhed:

Enhedslisten: 1,0 pct.

SF: 5,4 pct.

Socialdemokraterne: 14,8 pct.

Radikale: 2,8 pct.

Liberal Alliance: 0,6 pct.

Venstre: 9,6 pct.

Konservative: 8,0 pct.

Dansk Folkeparti: 48,1 pct.

Ingen af dem: 9,7 pct.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Bruun

'Solidarisk med hvem' udtaler kun folk, der grundlægende ikke føler sig som del af et samfund!

Vil i øvrigt foreslå samtlige øvrig partier i Dk om at indføre det danske flag i deres partilogo. Her scores for alvor billige points.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Når man ser de blonde unge mennesker fra Dansk Folkepartis ungdom marhere rundt med Dannebrog i forbindelse med partiest årsmøder, minder det unægtelig om noget, som vi kender kun kender alt for godt fra Nürnberg...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Når man ser de blonde unge mennesker fra Dansk Folkepartis ungdom marchere rundt med Dannebrog i forbindelse med partiest årsmøder, minder det unægtelig om noget, som vi kender kun kender alt for godt fra Nürnberg...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lone Wienberg Hansen

Til grunds for bulner offer skræk som siges. Syndebukkes med blå fingre. Hovens svulmer og strutte. Udstyrer jeg mig for et tryllemiddel. Teatralsk absurd væsen i naturtro blænde. Som det skær i øjnene. Sagesløs fremtoning svajer jeg trofæer skitse. Betræder tivoli. Går hjem med en melon. Eksponent manierisme o. detaljer ind føle og afslørende. Tilfreds fromhed åbenbarer blotte formode. Venter jeg genstridige livskræfter i vågen vantro genvinde. Uselviske fastholder livskraften og gemmeleg. Fremragende skrifter og vide opblæste skikkelser omkranser jeg følelsesmæssigt. Mæler jeg detaljer komisk i dette elite vejr tæller tolerancen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Sørensen

Hvis jeg blev spurgt, hvilket parti jeg forbandt med "danskhed", ville jeg da også pege på DF, af den simple grund, at det er det eneste parti, der ideligt bruger det begreb i deres valgprogram, kampagner og udmeldinger. Det betyder kun, at jeg forbinder DF med ordet, ikke med dets indhold, ligesom jeg i sin tid forbandt ordet "papirnusseri" med Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet. Meningsmålinger kan bruges til så meget, men ikke nødvendigvis til at skaffe reel oplysning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Pallesen

"Danskhed er meget enkelt", siger DF-formanden i artiklen. Det er netop sådan de har forsøgt at 'vinde' denne kamp - ved at gøre begrebet 'danskhed' til noget simpelt og primitivt, et vulgært unuanceret begreb.

Men som det også nævnes i artiklen af venstres politiske ordfører, er "målingen er problematisk", og på flere måder.
Målingen kan bruges til at vise, hvor mange der mener, at deres personlige definition af danskhed, stemmer overens med hvad DF (og resten af partierne) repræsenterer.
Desuden ligger det i artiklens diskurs, at danskhed er et godt og positivt begreb. Et lille tankeeksperiment: Lad os forestille os, at 30% af respondenterne tænker på begrebet 'danskhed' som et symbol på snæversynethed og/eller meningsløs nationalpatriotisme. Så er det måske ikke så appellerende, at modtage flertallet af stemmerne.
Men dette kan vi ud fra undersøgelsen naturligvis intet sige om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for L. Rasmussen

Hvornår slipper vi for alle de intetsigende meningsmålinger? Selv hvis folk vidste, hvad spørgerne mente med "danskhed", hvad kan svarene så bruges til? Har vi i en globaliseret verden brug for mere eller mindre "danskhed" - og til hvad? Min "danskhed" er ved Gud ikke den "danskhed", DF mener at have patent på - og heldigvis for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Bjerregaard

Jeg går udfra at CEVEA også har spurgt vælgerne om
- hvilket parti man forbinder med landbrug,
- hvilket parti man forbinder med højskole,
- hvilket parti man forbinder med godsejere og hvilket parti man forbinder med arbejderklassen.

Jeg havde forventet højere niveau af både Information og CEVEA - og det er da også kun ret få , og ikke særligt eksponerede politikere man har kunnet få til at kommentere på artiklen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Travis Malmzon

Tja.

Eftersom hele det nuværende velfærdssystem er bygget i en national kontekst, og hviler på solitariteten blandt dennes indbyggere, har det altid forbløffet mig at venstrefløjen har overladt dyrkningen til denne til højrefløjen.

Og når samme venstrefløj, i hvert tilfælde i mange år, foragtede og modarbejdede EF/EU, er det svært at se indenfor hvilke fysiske rammer fællesskabet skal udfolde sig, hvis det ikke er nationalstaten.

Man har troet man kunne være solidarisk med hele verden, men det er realistisk set ikke muligt.
Og iøvrigt noget sprogligt vås.
Solitaritet fordrer en vis form for gensidighed, og må ikke forveksles med godgørenhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

I stedet for at kæmpe 'danskheden' burde socialdemokratiet kæmpe for de kerneværdier der er vigtge for dem. 'Danskhed' kan ingen definere og derfor kan alle gøre det til 'deres' . Det var måske der de burde sætte ind: vise af DF's 'danskhed' er et blålys eller rettere en spændetrøje man vil tvinge ned over os

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter jensen

jeg købte den anden dag en pose æbler, med masser af dannebrogsflag uden på posen!
Desværre smagte æblerne ikke godt så de blev smidt ud.
Det kan man så tænke lidt over.

Og så burde det være ulovligt at offenliggøre og skrive om sådanne undersøgelser uden links til undersøgelsens udforming, spørgsmål osv.
mvh peter jensen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lotte R

De værdier DF forfægter er i hvert fald ikke de samme værdier min frihedskæmperfar kæmpede for og lærte sine børn, men ellers er det jo rigtigt at man får svar som man spør.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas

Jeg begriber ikke hvad det er der er dansk ved DFs intolerance, marginalisering af de unge, frygtpolitik og hysteriske drømme om straf og strafferammer på amerikansk plan.

Men hvad ved jeg om "danskhed"? Jeg har rejst kloden rundt i mine 20'ere og mødt alle slags mennesker af alle baggrunde, og jeg kan på ingen måde genkende den verden, som DF præsenterer. Mage til andedam skal man kiigge længe efter.

Da jeg vokesede op var danskhed, noget som slet ikke var et buzzword på det tidspunkt, ganske enkelt at have et åbent sind, være toleant og altid revurdere verden når nye informationer kommer ind. Hvor er den afvejede danske udenrigspolitik henne?
Set i lyset af Foghs klinkevals med Bush & Cheney, de to mest forhadte mænd i deres hjemland (måske med undtagelse af George HW Bush, Kissinger og Nelson Rockefeller), er den fuldstændig skudt i sænk af private interesser, Statsministerens traumer omkring fodnotepolitikken, utallige lodrette løgne fra Det Hvide Hus samt efterretningstjenesterne og "Cover Your Ass" mentalitet.

Det siger en hel del, at tidskrifterne i USA, med undtagelse af "Establishment Press" som NY Times, Washington Post & Times, dagligt skriver om fascismens indtog idet højredominerede Washington (ikke byen, men magtcentret) og den dybe bekymring det skaber.

Men bare rolig, for Henrik Fogh Rasmussen siger at det er noget sludder med militarisme og fascisme i USAs elite. Han har jo vist som en troværdig analytiker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vivi Andersen

Det Dam Kristensen siger om at det unikke ved Danmark, vores fællesskab er ved at gå fløjten på grund af DF er ikke helt rigtigt.

Vores fællesskab undermineres ved den opdeling i parallelle samfund som pågår overalt i landet.

Og det er vel at mærke ikke Danskerne der har villet dette.

Presset på den oprindelige befolkning - og dette foregår overalt i Europas lande - er stort.

Vi skal lære at acceptere Islam, at være åbne og imødekommende overfor Islam og være inkluderende overfor muslimer.

Det er den opdragelse af både børn som de voksne i de Europæiske lande der forlængst er blevet søsat og i funktion af EU.

Samtidig kan de oprindelige befolkninger opleve, hvordan de, kan man kalde det fremmedgøres ?, i egne lande bl.a. ,fordi vores samfund lidt efter lidt på forskellige områder og niveauer tilpasser sig den islamiske kultur .

Ikke på voldsomste vis, men lidt efter lidt med små tiltag her og der.

Desuden bliver de oprindelige indbyggere dagligt konfronteret med at ikke alle muslimer ønsker at integrere sig - og slet ikke at assimillisere sig - i de Europæiske samfund.

Foruden dette kan vi se, at de integrations tiltag der er gjort gennem snart mange år,ikke rigtig virker selvom man hele tiden hæver både beløbene der bruges til dette, samt søsætter nye eller videre udvikler tiltagene.

Tværtimod er problemerne vokset i omfang og voldsomhed.

Det samme mønster kan erfares i samtlige de øvrige Vestlige indvandrelande og problemerne er præcist de samme.

Var det så de Vestlige idnvandrelande det var rent galt med, så udviste ikke-muslimske indvandrere vel tilsvarende reaktioner mod indvandrelandene.

Men det er ikke tifældet.

Så hvad er et så der udvirker de mange vanskeligheder og problemer mellem Islam, muslimer og de Vestlige indvandrelande og deres oprindelige befolkninger ?

Det ,der træder frem som fællesnævner er ...Islam.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Skaarup

jeg hader at DF har blandet national stolthed, sammen med fremmedfrygt.

For jeg elsker mit land, med sine korte sommere, lange efterår, kolde vinter, og dejlige forår.
Jeg elsker mit land, fordi jeg fri til at være uenig.
jeg elsker mit land, fordi det er fyldt med dejlige mennesker.

men hader også de, der kommer til vores land, og vil ændre og ødelægge det. jeghad er de der vil Indføre og opretholder religiøst had og undertrykkelse.

Jeg tænker at det er indvandrene der skal ændre sig ift. samfundet, og ikke samfundet der skal ændre sig ift.. indvandrerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vivi Andersen

Og forøvrigt mener jeg at Danskhed er ved at være et udvandet begreb.

Nogen nævner noget om Danskhed for år tilbage.

Men det er jo netop kernen i dette her, de dage er forlængst forbi og ændringerne til noget andet forlængst er begyndt.

Hvad skal lime samfundet sammen, når det at være Dansker er en betegnelse som følger af at man bor og er statsborger indenfor en region ,der kaldes Danmark ?

At landets historie er uden betydning og det samme er ord som Dansk, Danmark osv. også.

At det at have emotioner ,og føle veneration, for landets historie, dets flag, dets navn er noget der har været og som nu er benævnelser for hvor på kloden man bor og derfor er indskrevet som Dansker i passet .

Alle med et dansk pas er dansker - uanset om man føler sig emotionelt knyttet til landet eller ej, om man taler sproget rimeligt eller ej, om man er parat til at forsvare landet eller ej.

Det eneste man skal er, at opfylde visse betingelser for at kunne blive gjort til en Dansker eller man skal være født her.

Den sociale kapital er på vej væk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Skaarup

Vivi Andersen

Sådan kan du også se på det.

Jeg mener dog at demagogien fra DF, er så hadsk og nedladende generaliserende at jeg anser det som frygt for fremmede.

Der er intet i galt at være islamkritisk, - men det er helt forrykt kæde sin islamkritik sammen med integrationproblemer og bruge det som modsætningsforholdet til ægte danskhed eller dansksindehed.

islam kritik er ligeså vigtig som end enhver anden kritik af samfundets magtinstitutioner.
Men at bygge sin politik på et modsætningsforhold til en minoritet, der magtmæssigt tilhører underklassen i samfundet, der pga. deres udseende og påklædning, er let synlige i gadebilledet.

Det er derfor ærgerligt at national stolthed og national ære er blevet til et populistisk forsvar/angreb imod andre kulturelle værdier og normer, fremfor en hæder af vores nationale kultur og historie.
Dvs. hædrer det som vi er stolte af som danskere og det vi praler med på vores ferier i udlandet..

- Vores demokrati, (fyldt med karrierepolitikere og demagoger)
- vores velfærdsystem(så længe det varer),
- vores kongehus(som er fin lille turistreklame).
- Christiania (den forhenværende samfundsventil) - gratis uddannelse, grundskoling, og lægehjælp ( indtil de bliver nedlagt og privatiseret)

fortsæt selv rækken..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Travis Malmzon

@peter jensen
"jeg købte den anden dag en pose æbler, med masser af dannebrogsflag uden på posen!
Desværre smagte æblerne ikke godt så de blev smidt ud.
Det kan man så tænke lidt over."

Jeg erindrer Mogens Camres kronikker i Politiken hvor han fortalte om sine dårlige oplevelser med indvandrere, og siden konkluderede at de var forbrydere alle til hobe.

Jeg ser at du overhaler ham nedenom, ved at mene at man kan uddrage noget fra en oplevelse med en pose æbler.

Det kan man så tænke lidt over.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Troels:

"Mht det nationale fællesskab, patroitisme og kærlighed til Moder Danmark har socialdemokratiet og venstrefløjen vel nærmest gjort en dyd ud af at det synes de er latterligt."

Ja, det er da egentlig underligt at nogen kan mene, at retoriske perler som "kærlighed til Moder Danmark" kan virke patetiske og ufrivilligt komiske...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Peter Jensen:

"jeg købte den anden dag en pose æbler, med masser af dannebrogsflag uden på posen!
Desværre smagte æblerne ikke godt så de blev smidt ud. Det kan man så tænke lidt over."

Spørgsmålet er om det efterhånden overhovedet er muligt at købe en danskproduceret vare, der ikke er dekoreret med nationale symboler ad absurditum.

Jeg havde for nogle år siden besøg af nogle udelandske gæster, der undrede sig meget over, hvordan vores land er fuldstændigt plastret til med Dannbrogsflag. Én af dem følte sig overbevist om, at de prostituerede i København med stor sandsynlighed alle har et Dannebrog tatoveret på bagdelen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frej Klem Thomsen

"Målingen viser, at hver tredje centrum-venstrevælger peger på DF som leverandører af danskheden, mens blot 14,8 pct. af danskerne fremhæver Socialdemokraterne som danskhedens fremmeste repræsentant.

Ifølge vicedirektør i Cevea, Peter Westermann, er der grund til selvransagelse hos Socialdemokraterne, SF og de radikale:

"Det er overraskende, at DF står så markant som repræsentant for danskheden. Centrum-venstre står over for en meget stor udfordring, når halvdelen af vælgerne abonnerer på DF's begreb om danskhed, der er en fremmedfjendsk og nationalkonservativ udlægning."

Hele artiklen bygger på det, når man betragter undersøgelsen, højst besynderlige præmis at det skulle være en målsætning for politiske partier at blive "forbundet med danskhed" af vælgerne. Kun i den optik kan det blive et problem for venstrefløjspartierne at de ikke gør det.

Mon ikke både venstrefløjspolitikere og og -vælgere kan være ganske godt tilfredse med istedet at blive forbundet med substantielle værdier og konkrete politiske indsatsområder, som f.eks. det i artiklen udskældte solidaritet og øget finansiering til velfærdssystemet?

De tiltag der på dele af venstrefløjen har været i retning af at tilpasse politikken den mytologiske og vagt definerbare "danskhed" og den nationalistiske retorik som den er knyttet til bør snarere anses som et problem - måske den største udfordring for dansk politik i d.21. århundrede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter jensen

@Travis Malmzon 18. september, 2008 #
det var da en spændende tydning af min lille æble allegori! Og meget overraskende. Hvordan søren får du mig til at overhale Mogens Camre indenom ? *gg*
Min lille allegori er med vilje ret absurd og uden direkte logisk betydning. Tydningen af den tror jeg siger mere om personen der tyder end om mine holdningen. (Lidt lissom undersøgelsen der omtales i artiklen)

Mit bud på en tydning ville være i retning af at ikke alt der defineres som "danskhed" er spiseligt når man når ind til substansen bag flosklerne og dannebrogsflagene.

PS. syns det er en uvane og ikke specielt elegant at udråbe de man er politisk enige med til "begavede". En sådan indbygget selvros må man imo finde bedre og mere perfide måder at komme omkring. ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Peter Jensen:

”PS. syns det er en uvane og ikke specielt elegant at udråbe de man er politisk enige med til "begavede". En sådan indbygget selvros må man imo finde bedre og mere perfide måder at komme omkring. ;-)”

Nu er der ikke nogen adresse på Jensens beskyldninger om ”indbygget selvros” og ”perfide måder” at udtrykke sig på, men da jeg netop har rost Frej Klem Thomsen, er det nærliggende at gætte på at det er undertegnede flasken peger på.

Hvis det er tilfældet må jeg imidlertid melde hus forbi. Når jeg kalder Frej Klem Thomsens indlæg for velbegavet så er det ikke fordi jeg har skumle motiver om at fremkomme med en indirekte ros af mig selv, men simpelthen fordi indlægget ER velbegavet.

Frej kommer meget dybere ned i substansen end de andre kommentatorer i denne tråd, inklusiv mig selv, og det skal han da have ros for. Frej viser meget overbevisende hvordan det er en forkert præmis vi diskuterer ud fra i denne tråd, og det er sgu da godt set.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon Kongshøj

Frej,

Jeg tænkte faktisk nogenlunde det samme. Skulle jeg sætte navn på hvilket parti, jeg mest forbinder med begrebet "danskhed" ville det enten være DF eller socialdemokraterne, selvom jeg aldrig kunne drømme om at stemme på nogen af dem.

vh Simon

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thor Hansen

"Mht det nationale fællesskab, patroitisme og kærlighed til Moder Danmark har socialdemokratiet og venstrefløjen vel nærmest gjort en dyd ud af at det synes de er latterligt."

Der er ifølge venstrefløjen ikke noget galt med at være solidarisk. Det er først når DF's betændte menneskesyn bliver promoveret, og desværre også i visse kredse modtaget, som renskuret danskhed, at der er grund til at finde det latterligt.
Det vil sige: Kærlighed til "Moder Danmark" er ikke at sidestille med kærligehed til Moder Pia.
Lidt på samme måde, som at uenighed med Moder Pia, ikke er at sidestille med landsforræderi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Bruun

Øvrige partier burde netop tage broden af denne patent på 'danskhed' ved at anvende begrebet i sammen omfang som DF blot i deres egen værdipolitiske virkelighed. Værdier er jo netop hvad DF har i posen og krydderiet er så det vidunderlige 'Vi er røde vi er hvide'. Tag det dog fra dem med enkle virkemidler!!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Thomas Bruun:

”Øvrige partier burde netop tage broden af denne patent på 'danskhed' ved at anvende begrebet i sammen omfang som DF blot i deres egen værdipolitiske virkelighed.”

Det er simpelthen noget af det dummeste man kan gøre. Den nationalromantiske ”Blut und Boden” ideologi vælter ud af knaphullerne på medlemmerne af Dansk Folkeparti som en tykflydende brun sovs i skræmmende mængder.

Det vil man aldrig kunne konkurrere imod i andre partier, og det er torskedumt at forsøge, sådan son man i øjeblikket kan iagttage det hos S og SF.

Man bekæmper ikke nationalismen ved at begynde at konkurrere med nationalisterne om, hvem der kan fremstå som fyren med den største rød-hvide klaphat.

Man kommer nationalismen til livs med oplysning og viden. Man må oplyse vælgerne om at nationalismen er den mest morderiske ideologi, vi har haft i Europa i de seneste mange århundreder. Nationalismen var skyld i både Første- og Anden Verdenskrig, plus alle de nuværende ulykker på Balkan. Nationalismen er den største dræber overhovedet, og en langt større trussel mod danskerne end islamisme, klimakatastrofer og lavkonjunktur.

Vælgerne er ikke dummere end at de sagtens kan forstå et sådant, budskab, hvis der ellers var nogen politikere der turde formidle det, og som kunne få tilladelse til det af sin spindoktor…

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for martin sørensen

DF har ikke eroberet Danskheden, nej det er værre endnu. DF tager patent på at definere Danskheden.

DF er dansk resten er udansk så enkel er både retorik og holdning hos det såkalde danske folkeparti. DF homogenisere og ensretter vores danske nasion så det passer ind i DF´s billede af vores danske kultur arv.

Homogeniseringen (ensretningnen) af vores nasionale sindelag foregår helt åbentlyst.

homogenisering foregår rent teknisk ved at man først sortere de emler væk der i sin molykyle størrelse . ikke kan ensrettes, hvorefter man ved højt tryk tvinger emlet igennem en indsnævning hvorefter alle molykyler ensrettes ned til samme størrelse.

I samarbejde med VK´s kulturkamp har DF skabt kulturkanonerne, og de danske núrenberg love (udlænningeloven) til sammen går den nye danske kultur polik og udlænningelovnen et bilelde af, en klar defineret danskehed der kan måles og vejes. Vi klemmes alle igenem denne kultur homogenisator og efterlades som "ny dansker", der har den ensrettedede kultur neo danskheden. Der defineres ved at udråbe klare tydelige fjende billeder, som udlænninge og eu.

DF´s idiologi kan nærmest beskrives som demokratisk neo Facistisk, eller demokratisk, neo nasional socialistisk. Der går politisk setm en lige linje direkte. fra itaniens diktator, Benito Amilcare Andrea Mussolini til Pia Kærsgaards "danske folkeparti". idologisk set er det samme idiologi hvor DF har fortiden valgt en reform demokratisk side af facismen der valgte Benito Amilcare Andrea Mussolini den voldlige side af facismen men det er og bliver samme idologi.

Alt det der ikke er neodanskhed er ikke dansk så enkelt er logikken i det såkalde Danske folke parti.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Thomsen

Morten Vidøe:

"Uha uha Thomsen, man bliver sgu næsten helt nervøs for de danske nationalister, der med fråde og brunsovs i mundvigene, overalt marcherer i gader og stræder bevæbnet med dannebrogsflag og frikadeller!"

Ja, det er godt nok ikke spøgeværk når først nationalisterne begynder at marchere i gaderne. Den europæiske historie er jo desværre fuld af krytalnætter og etnisk udrensninger...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Forfatteren Hunter S. Thompson, kendt af Informations læsere som Onkel Duke i tegneserien Doonesbury, betegnede borgerskabets fascination af Hell's Angels som en art psykisk onani. Nøjagtgt samme diagnose kan stilles omkring den etablerede medieverden med dens svæklinge af chefredaktører og journalister, der måber i begejstring og lefler for Kjærsgaard og Espersen og deres appel til folkedybet og hele den nationalt-sexuelle underbevidste kaos-tilstand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ulrik Høstblomst

Morten

Du skal nok slet ikke ønske dig en "frikadellenat"

Den kunne gå langt værre ud over din genmasse end du havde forestillet dig og jo mindre du tænker dig om i dine udtalelser jo færre vil der være til at stille spørgsmål om rimeligheden i den dispostion.

Du ved . først tog de kommunisterne -etc

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter jensen

jeg mener så ikk frejs udlægning er så begavet som nogen påstår ;-)

misforståelsen ligger et andet sted imo.

jeg har på fornemmeren(har jo ikk adgang til info om undersøgelsen) at det undersøgelsens konklusion burde være er :
danskerne er rimeligt enige om at DF (på godt og ondt) er de eneste som i længere tid har interesseret sig for begrebet "danskhed".

For andre partier har danskhed været noget det kun kunne gå for langsomt med at få "globaliseret", "EUropæiseret" , "multietnicifiseret" , etc(alt efter politisk ståsted).

Altså mener jeg slet ikke der er belæg for påstanden om at "halvdelen af vælgerne ABBONERER på DF's begreb om danskhed" som Cevea vicedirektøren Peter Westermann kommer med.

Jeg må desværre konkludere at cevea synes lisså utilregnelige som deres "modpart" cepos.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Nu er "danskhed" pludselig a priori et positivt begreb; for få år siden - mere præcist indtil den 11. september 2001 kl. ca. 09.00 - var det et pudsigt odiøst udtryk, der i øvrigt næppe eksisterede, idet de irrationelle varme følelser for nationalstaten var erklæret død efter globaliseringens og postmodernismens indtog ad den nedbrudte Berlin-mur. Historikere overvejede at afskaffe ordet dansk og tale om sydskandinaver eller nordgermanere og Søren Bjerregaard Mørch skrev Den Sidste Danmarkshistorie. Der var naturligvis undergrundsbevægelser, udover Dansk Folkeparti var der Claes Kastholm Hansens Kampagne mod De Fremmede ("Hvem er de egentlig?") i Ekstra Bladet i 1996.

Og så kan vi lige så godt få forklaringen, men den har en konspiratorisk klang: De in-the-know og klarsynede politikere og beslutningstagere ved, at nationalismen er lige så svær at afskaffe som onani, alkoholisme og spiseforstyrrelser (det lader sig dog forhåbentlig gøre ad åre ad frivillighedens vej). Lige som afhængighedssygdommene dukker den op igen og igen klar i underbevidstheden og kan dermed benyttes på reklamebranche-vis til de formål, man måtte have. Det er det mest geniale og sørgeligt ufejlbarlige middel at styre befolkningen med. Dermed vandt Fogh magten i november 2001.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thorning

Der var også historiken Uffe Østergaard, som syntes, at slesvig-holstenernes oprør mod danskerne i 1849 var berettiget og drog positive paralleller til Kosovo-albanernes opstand mod serberne. Er han på Foghs sorte liste? Var han så en kulturradikal venstreorienteret set i bakspejlet og har han "ændret" mening? Fogh mener vistnok, at Danmark skulle have kæmpet i 1. Verdenskrig side om side med czar Nikolai II af Rusland, Clemenceau og Lloyd George mod kejser Wilhelm II for at få Slesvig-Holsten tilbage - eller også simpelt hen for Ærens skyld. Vi betaler jo stadig af på æresgæld til USA i Afghanistan efter Irak, og det går helt forrygende med 17 døde eller dobbelt så mange som de syv-otte OL-medaljer, Brian Mikkelsen krævede, at vore sportsfolk skulle hjemføre fra Kina. Nogle af dem, der ikke indfriede forventningerne, blev i øvrigt indkaldt til skoleret efterfølgende, nøjagtigt som Saddam, der angiveligt truede med at lade et evt. tabende irakisk fodboldlandshold mishandle ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas

Cypher:

Det håber jeg fordi lige nu er USA ved at kollpase pga. Federal Reserve's (der slet ikke er 'federal') gældspolitik og et topstyret, profitorienteret (pga. private contractors) nationalt sikkerhedsapparat. Det smager da ret meget af fascisme.

anbefalede denne kommentar