Læsetid: 5 min.

DONG på vej mod stor bioethanol-fabrik

Der var officiel byggestart og feststemning i Kalundborg i går, for måske verdens første halmbaserede bioethanol-anlæg. Men projektet har kritikere
-En stor dag for Danmark,- sagde klima- og energiminister Connie Hedegaard, da hun i går afsatte håndaftryk i våd cement på grundstenen til måske verdens første halmbaserede bioethanol-anlæg af såkaldt 2. generation.

-En stor dag for Danmark,- sagde klima- og energiminister Connie Hedegaard, da hun i går afsatte håndaftryk i våd cement på grundstenen til måske verdens første halmbaserede bioethanol-anlæg af såkaldt 2. generation.

Jørgen Steen Nielsen

6. september 2008

"En stor dag for Danmark," sagde klima- og energiminister Connie Hedegaard, da hun og DONG Energys administrerende direktør, Anders Eldrup, i går afsatte håndaftryk i våd cement på grundstenen til det, der i ekspresfart skal blive til Danmarks, måske verdens første halmbaserede bioethanol-anlæg af såkaldt 2. generation.

Håndspålæggelsen fandt sted ved siden af DONGs kulfyrede Asnæs-værk i Kalundborg, hvor byggeriet af ethanolfabrikken allerede er i gang - endnu inden det regionale Miljøcenter Roskilde har nået at udstede den forventede miljøgodkendelse.

"Vi håber at kunne starte anlægget lige før klimatopmødet i København til december næste år, så de fine mennesker kan køre til og fra Bella Centret på noget bæredygtigt," sagde Anders Eldrup ved den formelle byggestart, der samlede honoratiores fra Kalundborg, EU-parlamentarikere, kinesiske tv-folk og hjemlige medier.

Bioethanol-anlægget opføres af DONG-datterselskabet Inbicon som et storskala demonstrationsanlæg, der skal sprøjte 15.000 liter bioethanol ud i døgnet. Råstoffet er overskudshalm fra dansk landbrug, som i en mængde af fire ton i døgnet skal mades ind i systemets ene ende, hvor det forbehandles, gøres flydende, gæres og i den anden ende destilleres som bioethanol. Det kan hældes i biler som supplement til benzin og dermed være med til at bremse væksten i transportsektorens CO2-udledninger.

Foreløbig skal teknikken afprøves, og hvis demonstrationsanlægget til en pris af 300 mio. kr. fungerer tilfredsstillende og rentabelt, er det hensigten at gå videre i endnu større skala.

"Vi har på testanlæg vist, at det virker, men når man går fra lille til stor skala, er det ikke altid, man bare kan gange op. Vi er meget spændt på, om det store anlæg her i Kalundborg kan indfri vore forventninger. Hvis det lykkes, vil det blive et af de første anlæg i verden, hvor man producerer ethanol fra affaldsstoffer," sagde Anders Eldrup, hvis projekt nyder godt af en støtte fra staten på 76 mio. kr.

Skeptisk minister

Klimaminister Connie Hedegaard, der har distanceret sig fra andre landes biobrændstoffer baseret på landbrugsafgrøder - majs, hvede, soja m.m. - i de såkaldte 1. generations-anlæg, har store forventninger til DONG's halmbaserede projekt.

"Jeg har hele tiden været meget kritisk over for 1. generation. Men dette projekt er et på alle måder fornuftigt projekt," sagde Connie Hedegaard.

"På Asnæsværket her ved siden af producerer vi kraftvarme, dvs. el og varme, men Kalundborg er for lille til at aftage varmen. I stedet for at hælde denne overskudsvarme ud i havet, bruger vi noget af det i bioethanol-anlægget til at koge halmen," forklarer Anders Eldrup.

I DONG's beregninger bliver nyttiggørelsen af Asnæs-varme til en årlig CO2-besparelse på 10.000 ton.

Dertil resulterer 2. generationsprocessen i produktion af fast biobrændsel som biprodukt til ethanol-produktionen, og dette biobrændsel kan fyres ind i Asnæs-værket og nedsætte dets kulforbrug, svarende til en CO2-reduktion på 25.000 ton. Som ekstra gevinst resulterer omdannelsen af halm i betydelige mængder dyrefoder.

Den store CO2-effekt opnås via selve bioethanolen, som ifølge Eldrup kan reducere transportsektorens udledninger med 600.000 ton CO2, hvis ethanolen bruges som 10 pct. tilsætning i bilernes benzin.

Kritikken

Kalundborgs borgmester, Kaj Buch Jensen (S), kaldte den officielle byggestart for "en stor dag for Kalundborg". Men trods dagens feststemning er projektet kontroversielt. For selv om Kalundborg-projektet nyder godt af overskudsvarmen fra Asnæs og samtidig laver fast biobrændsel, som kraftværket kan bruge, så er selve 2. generationsprocessen energikrævende, fordi man - i modsætning til 1. generation - skal gøre halmens modstandsdygtige cellulose tilgængelig for gæringsbakterier.

Energistyrelsen har i rapporten Alternative drivmidler i transportsektoren sammenlignet energiregnskabet ved forskellige drivmidler til danskernes biler - naturgas, el, 1. og 2. generation biethanol m.m. - og om et kommende bioethanolprodukt baseret på halm konkluderet:

"Hvis den forventede udvikling materialiseres, vil den samlede systemvirkningsgrad i 2025 være blandt de ringeste af de alternative drivmidler, der her er set på."

Energibalancen for bioethanol er altså ikke optimal, sammenlignet med f.eks. elbiler, som også indgår i DONG's planer.

Hvad selve CO2-gevinsten angår, har livscyklus-forskeren Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, beregnet, at det danske samfund kan få mærkbart større CO2-reduktion pr. investeret krone, hvis DONG bruger halmen direkte som brændsel i kraftvarmeværker som erstatning for f.eks. naturgas og så anvender den sparede gas som brændstof i biler - frem for at sende halmen gennem processen, der giver bioethanol.

"Det er naturligvis smart at lægge bioethanol-anlægget ved Asnæsværket, som har det store overskud af varme. Men det er ikke en rigtig langsigtet løsning. Asnæs-værket er egentlig alt for stort, og på sigt bør man ikke have større kraftvarmeværker, end det lokale varmebehov tilsiger," mener Henrik Wenzel.

Eldrup ser anderledes på det.

"I vore beregninger siger vi, at det ikke koster noget energi at varme halmen i anlægget op, fordi det er energi fra Asnæs, vi ellers var nødt til at smide ud. Anskuet på den måde er projektet en klar energimæssig overskudsforretning og bedre end at brænde halm af i kraftværker," siger Eldrup.

Ingen bekymring

DONG Energy er imidlertid ved det seneste energiforlig blevet pålagt også at brænde væsentlig mere halm af i kraftværkerne for at nedbringe deres fossile energiforbrug. Ifølge Energistyrelsen anvendes ca. en tredjedel af landbrugets halmressource i dag til energiformål.

"Der er ingen aktuel grund til at være bekymret for, om den danske halmressource slår til," siger Søren Tafdrup, biogasekspert i Energistyrelsen.

Henrik Wenzel vurderer, at den allermest omkostnings- og miljøeffektive måde at anvende halmen på, er at blande 10-15 pct. i de kul-fyrede værkers brændsel.

"Men gør man det, svarer det næsten til vores eksisterende halmoverskud. Så hvis man begynder at bruger halmen til den mindre CO2-effektive bioethanol, kan man komme til at spænde ben for det, der er den bedste anvendelse," mener Wenzel.

DONGs Anders Eldrup erkender, at der ikke er endeløse halmmængder.

"Men det store, globale perspektiv er da også at anvende denne teknologi til at lave biobrændstof på andre typer biomasse-affald, som ikke i dag udnyttes. Græs, træ, affald fra sukkerproduktionen i Brasilien osv. Det er den egentlige udfordring," siger Eldrup.

Men foreløbig handler det om den danske halm, dekorativt illustreret ved en talerstol opbygget på en halmballe ved byggepladsen i Kalundborg.

"Hvem havde dog troet, at man skulle se Anders Eldrup på toppen af en halmballe. Det er en stor dag for Danmark og sindbilledet på den ny udvikling," sagde en fornøjet Connie Hedegaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu