Læsetid: 3 min.

EU-skepsis vokser i DF

Baglandet i Dansk Folkeparti er klar til at vælte regeringen, hvis den ikke makker ret i udlændingesagen. Flere MF'eretaler om udmeldelse af EU
Pia Kjærsgaard vil ikke stille ultimative krav til regeringen, mens der i partiets bagland er røster, der ønsker Danmark ud af EU i protest mod EU-Domstolens indflydelse på dansk udlændingepolitik.

Pia Kjærsgaard vil ikke stille ultimative krav til regeringen, mens der i partiets bagland er røster, der ønsker Danmark ud af EU i protest mod EU-Domstolens indflydelse på dansk udlændingepolitik.

Claus Fisker

Indland
22. september 2008

Da flere taxier ankommer samtidig til hotellet, er der lidt tvivl om, hvem der har bestilt hvilken.

"Værelse 36?" spørger den ene taxichauffør.

"Det er mig," siger journalisten.

"En vogn uden sort chauffør?," spørger den anden.

"Det er os!," siger parret med Dansk Folkeparti-skilte på.

Visse ting var helt ved 'det gamle', da Dansk Folkeparti lørdag indledte sit årsmøde i Herning Kongrescenter. Som erstatning for kolonihavehuset ved sidste årsmøde, havde partiet i år valgt at parkere en pølsevogn i foyeren som symbol på den danskhed, partiet vil bevare.

Men i år var omverdenens evige pres på de danske værdier langt mere følelig for deltagerne. EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Metock-sag er for DF's medlemmer en tydelig bekræftelse af alt det, de har frygtet fra EU-overherredømmets nedbrydelse af danske grænser og danske værdier.

Som partileder Pia Kjærsgaard selv opsummerede det, så "mindes jeg ikke, at vi nogensinde før har haft så megen diskussion om EU på et årsmøde".

Det fremtrædende folketingsmedlem Jesper Langballe gik i går på talerstolen for at kræve en redegørelse fra regeringen af, hvilke konsekvenser en udmeldelse af EU vil have for Danmark.

'I want my country back'

"Når man ser på stemningen her på årsmødet, er det tydeligt, at tanken om helt at træde ud af EU ikke ligger Dansk Folkepartis bagland særlig fjernt. Det kunne være, at vi i hvert fald skulle begynde at nævne muligheden," siger han.

MF og nykåret kandidat til Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt greb efterfølgende bolden og vil nu bringe det op i Europa-udvalget.

"I want my country back!" (jeg vil have mit land tilbage, red.), tordnede han fra talerstolen med henvisning til Margaret Thatchers berømte "I want my money back" (jeg vil have mine penge tilbage, red.) om EF - og klapsalverne i salen brød ud.

Pia Kjærsgaard tror ikke på den store effekt af at tvinge sådan en undersøgelse igennem. "Men det er da helt fint, hvis det er noget, Europaudvalget kan arbejde med," sagde hun.

På trods af, at hun selv lancerede overvejelsen i Jyllands-Posten fredag, er hun ikke klar til at erklære sig for en udmeldelse.

"Der er masser af andre lande, der har det fremragende uden at være medlemmer af EU. Men diskussionen er lidt diffus, så lad os tage den senere," siger Kjærsgaard.

Også Kristian Thulesen Dahl opfordrede til besindighed, da en årsmødedeltager direkte spurgte ham i forbindelse med en 'politisk spørgetid' i mødesalen.

"Vi skal jo hele tiden prøve at finde ud af, hvordan vi fremmer Dansk Folkepartis synspunkter bedst muligt. Gør vi det ved at gå ud og sige, at vi anbefaler en udmeldelse, som af mange vil blive opfattet som et urealistisk projekt - eller gør vi det ved at være modstander af det, som foregår, og så prøve at få lavet tingene om?" sprugte han retorisk.

Nej til domstolen

Meget tyder på, at en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udlændingespørgsmålet er lige om hjørnet. Og selv om man i DF ikke har for vane at skændes offentligt, så vil indholdet af den givetvis føre til nogen debat for lukkede døre i partiet. Ifølge Berlingske Tidende vil 41 ud af 42 lokalformænd ikke acceptere et resultat, hvor regeringen ikke vil ignorere EF-domstolen. 18 af dem er klar til at vælte regeringen på spørgsmålet.

Jesper Langballe høstede bifald for at udtrykke samme holdning fra talerstolen.

"Jeg har spekuleret og spekuleret, men jeg kan ikke se nogen anden løsning. Det her haster. Spørgsmålet er her og nu, hvordan Udlændingeservice skal stille sig i spørgsmål om familiesammenføring. Derfor er det os, der skal handle ved at sige, at vi ikke vil acceptere EF-domstolens afgørelse," siger han.

Pia Kjærsgaard vil ikke stille ultimative krav til regeringen. "Men vi anviser den vej, som vi mener rigtig: At man ignorer dommen og får et femte forbehold. Så er det op til regeringen at sige, hvad den ellers kan levere," siger Pia Kjærsgaard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Flere MF'eretaler om udmeldelse af EU"

Var det ikke mere praktisk hvis medllemmerne af Dansk Folkeparti tog konsekvensen og meldte sig helt ud af det hele?

Vile det ikke være det bedste for alle parter hvis de grundlagde deres egen republik eksempelvis på Bornholm. Her kunne de gå og være noget så danske fra morgen til aften i deres helt eget frilandsmuseum...

Peter Jespersen

Jeg så godt noget af uddraget fra det danske partis lille samling - det er som en hel anden verden, dybt rystende, lige fra Langballe og til Kong Christian - jeg kan kun spørge hvilken farve himlen har i deres verden.

Tom W. Petersen

Kære Per Thomsen
Anser du Bornholm for en særlig uværdig del af dit land?

Peter Jespersen

Det er nok mest et spørgsmål om areal og beliggenhed.