Interview
Læsetid: 4 min.

'Fogh har soldet syv fede år væk'

Regeringen har misset chancen for at komme en truende økonomisk nedtur i forkøbet, lyder det fra Helle Thorning-Schmidt forud for Socialdemokraternes kongres
Indland
6. september 2008

De fede flødeskumsår er forbi, og recessionen truer. Men i stedet for at se virkeligheden i øjnene og gribe til nødvendige økonomiske vitaminindsprøjtninger, fortsætter VK-regeringen, som om intet var hændt.

Det siger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt på dagen, hvor partiet indleder sin kongres i Aalborg.

"Statsministeren befinder sig i sin egen virkelighed, når han taler om, at vi stadig har en stærk økonomi. Vi har mange forudsætninger for igen at få det - men lige nu kræver det en ekstra indsats," siger partiformanden.

Når Thorning-Schmidt i dag kl. 12 taler på kongressen, vil hun gå skarpt i rette med regeringens manglende indsats for at imødegå en økonomisk nedtur.

"Vi er nødt til at sige sandheden: Vi er jo inde i en recession. Det betyder, at vi nu er nødt til at tage nogle ganske hårde diskussioner om, hvilken økonomisk politik vi vil føre. Det er spørgsmål, som regeringen slet ikke har haft inde på livet før. De har spildt syv fede år på at give skattelettelser og føre en forkert økonomisk politik frem for at få investeret i vores langsigtede holdbarhed".

R skal ikke dømme

S-formanden vender sig især mod regeringens loft for kommunernes investeringer og ønsket om at genindføre SP-opsparingen. Og når partiet mandag præsenterer sit finanslovsudspil, vil næste års skattelettelser være rullet tilbage.

"Det er fem milliarder, som vi hellere over en årrække vil afsætte til at redde en af kronjuvelerne i vores velfærdssystem, nemlig sundhedsvæsenet."

S vil desuden foreslå en storstilet investeringsplan i infrastruktur og kollektiv trafik. Pengene hertil skal blandt andet findes ved at omlægge erhvervsstøtteordningerne.

- De radikale har kritiseret jer for en uansvarlig økonomisk politik?

"Jeg synes ikke, at de radikale skal stille sig op som overdommere over vores økonomiske ansvarlighed," siger Helle Thorning-Schmidt og varsler en fuld finansiering af de forslag, som partiet præsenterer mandag.

"Ja, faktisk er det overfinansieret. Vi siger, at man skal give et lille, kontrolleret skub til økonomien, mens regeringen hellere vil bremse ned. Og det er måske en helt klassisk modsætning mellem højre og venstre."

Regeringens arbejdsmarkedskommission foreslog i sidste uge, at efterlønsalderen skal udskydes for skaffe den fornødne arbejdskraft i de kommende år. Forslaget blev hurtigt skudt ned af Socialdemokraterne og et bredt flertal i Folketinget - til kritik fra både de radikale og en række økonomer. Selvom S-formanden medgiver, at det ville være et 'quick fix' for at sikre flere hænder, står hun ved sin fredning af efterlønnen.

"Alt andet ville være fuldstændig urimeligt over for borgerne to år efter, at vi sidst lavede en efterlønsaftale - og det handler politik jo også om."

Kunne snuppe 0,3 pct.

Da DSU i foråret foretog et formandsskifte, var opfordringen fra den afgående formand, Jacob Bjerregaard, klar:

"Vi skal vise socialdemokraterne, at de skal turde vinde i stedet for at være bange for at tabe."

Det skete i forlængelse af det historisk dårlige valgresultat, hvor S efter en tilbagegang på 0,3 pct. fik 25,5 pct. af stemmerne. Men S-formanden afviser, at nederlaget skyldtes frygt:

"Hvis vi i valgkampen havde været bange for at tabe, skulle vi have kørt et klart sololøb. Jeg kunne nok godt have snuppet de 0,3 pct., hvis jeg havde kørt rent sololøb i valgkampen. Det er jo det, der er forskellen på et godt valg og et historisk dårligt valg. Jeg brugte meget af min valgkamp på at samle oppositionen med de konsekvenser, det havde: Beskyldninger om kovendinger og alt muligt andet."

I dag står S til en tilbagegang på én procent i forhold til valgresultatet. Alligevel glæder Helle Thorning-Schmidt siger over, at man efter en forbrødring med SF står endnu mere samlet end under valgkampen: "Jeg er stolt af det, vi har opnået. Vi har et bedre forhold til hinanden, end vi måske har haft i mange år. På et meget vanskeligt område, nemlig udlændinge og integration, har vi samlet de to store partier i oppositionen. Dermed har vi givet et meget klart bud på, hvordan det bliver, når vi får flertallet."

R får også lyst

- Er forventningen, at de radikale på et eller andet tidspunkt vil tilslutte sig S-SF-projektet?

"Jeg synes, det, der sker hos SF, er meget fint. Vi arbejder os tættere på hinanden og har et rigtigt godt forhold. Og jeg er sikker på, at de radikale også på et tidspunkt har lyst til at være med - netop fordi, der er mere, der samler end skiller oppositionen."

I forbindelse med kongressen har Socialdemokraterne lanceret et nyt partiprojekt med titlen 'Trivselssamfundet', som overordnet lægger an til at prioritere fællesskab frem for markedskræfter. Blandt andet vil S bremse udliciteringer og frasalg af offentlige virksomheder: "Jeg opfatter det ikke som en venstredrejning, men som en reaktion på 90'ernes politik og på, at Venstre ser ud, som om de går til højre på det her."

Også den verserende udlændingesag vil utvivlsomt fylde på kongressen. Ifølge Thorning-Schmidt har regeringen 'tumlet rundt' i sin håndtering af sagen - og hendes opfordring er klar:

"Jeg tror, der kan findes en løsning, og vi bidrager gerne. Vi står bag Europa-politikken sammen med regeringen, og vi står også bag en stram udlændingepolitik. De kan bare kalde, så kommer vi og hjælper med det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

At sløjfe skattelettelser for at få mere offentligt forbrug - klassisk socialdemokratisme.

Men ville den politik virkelig have afhjulpet recessionen?

Nej.

Den primære grund til, at vi i dag har en recession er, at private virksomheder mangler arbejdskraft, så de må sige nej til ordrer.

Socialdemokraternes skatteplagende alternative politik ville mindske incitamentet til at arbejde mere i den private sektor, og den ville suge arbejdskraft fra det private erhvervsliv over i det offentlige.

Kære Helle, din kritik er helt forfejlet, idet den socialdemokratiske politik kun vil gøre recessionen langt værre.

Ærgreligt, at socialdemokraterne altid er mere optagede af at fordele en skrumpende kage, bare man kan skære den i stadig mere ens stykker, end af at få kagen til at hæve.

At sløjfe skattelettelser for at få mere offentligt forbrug - klassisk socialdemokratisme.

Men ville den politik virkelig have afhjulpet recessionen?

Nej.

Den primære grund til, at vi i dag har en recession er, at private virksomheder mangler arbejdskraft, så de må sige nej til ordrer.

Socialdemokraternes skatteplagende alternative politik ville mindske incitamentet til at arbejde mere i den private sektor, og den ville suge arbejdskraft fra det private erhvervsliv over i det offentlige.

Kære Helle, din kritik er helt forfejlet, idet den socialdemokratiske politik kun vil gøre recessionen langt værre.

Ærgreligt, at socialdemokraterne altid er mere optagede af at fordele en skrumpende kage, bare man kan skære den i stadig mere ens stykker, end af at få kagen til at hæve.

Den borgerlige regering har, med asistance fra Dansk Folkeparti, gjort det som den er bedst til: sende folk ud i arbejde, ligegyldigt hvilket arbejde, det er. Den har forfejlet at indse at folk uden uddannelse er de første som ryger når økonomien vender; vi står altså med et stort behov for efteruddannelser.

Den borgerlige regering har desuden også givet skattelettelser for i alt 20 mia. kr., nægtet at indføre en oliefond efter norsk model ligesom den har fastfrosset ejendomsskatterne på 2002 niveau. På et eller tidspunkt skal det gå galt.

Regeringen taler stadig om de manglende hænder... -øhm - da byggeriet var på sit højeste hentede vi polakker, rumænere mv. hertil; vi henter syge-plejersker i Tyskland og Sverige. Jeg ved ikke lige hvor regeringen mener der mangler folk - undtagen måske lige i folkeskolen...

Den borgerlige regering har, med asistance fra Dansk Folkeparti, gjort det som den er bedst til: sende folk ud i arbejde, ligegyldigt hvilket arbejde, det er. Den har forfejlet at indse at folk uden uddannelse er de første som ryger når økonomien vender; vi står altså med et stort behov for efteruddannelser.

Den borgerlige regering har desuden også givet skattelettelser for i alt 20 mia. kr., nægtet at indføre en oliefond efter norsk model ligesom den har fastfrosset ejendomsskatterne på 2002 niveau. På et eller tidspunkt skal det gå galt.

Regeringen taler stadig om de manglende hænder... -øhm - da byggeriet var på sit højeste hentede vi polakker, rumænere mv. hertil; vi henter syge-plejersker i Tyskland og Sverige. Jeg ved ikke lige hvor regeringen mener der mangler folk - undtagen måske lige i folkeskolen...

Kristian Juul, det er snarere således, at grådigheden må have en grænse! Flere penge i kassen med stigende omsætning må være nok, og den kan sagtens spredes ud over flere år med de folk, man allerede har i beskæftigelse. Det er en god ting at kunne sige nej, når man når toppen af sin kapacitet.

Jeg har en erindring om socialdemokratisk økonomisk politik under Krag og Anker Jørgensen - det var noget med rullende inflation, høje renter, lejlighedsvise devalueringer o s v.

Nyrup Rasmussen var økonomisk ansvarlig og byggede videre på Schlütters gevinster fra kartoffelkuren, men det ser ud som om den nuværende socialdemokratiske ledelse er på vej tilbage til fortidens letbenede og letkøbte økonomiske stil - desværre.

Der mangler noget "format" i den nuværende socialdemokrtiske person-stil.

Lennart Kampmann

Ja, regeringen har da forspildt muligheden for at afskaffe efterlønnen. Glemt at sætte skatten ned. Glemt at mindske staten.

Nå men hvad er det så de socialdemokrater vil? De er jo stolte af at miste vælgerandele, og glæder sig allerede til at komme i flertal med oppositionen.

Som det ser ud nu har socialdemokratiet opfyldt sin rolle, og kan ikke forvente at få flere vælgere på parolen om højere skat og mere velfærd. Fornyelse skal der til, samt en ny vision.

Snart må Helle til at erkende at hun alligevel ikke kan slå Anders. (men det kan Villy eller Pia måske??)

med venlig hilsen
Lennart

Dorte Sørensen

Robert H hvorfor altid denne evindelige skyde skylden på Anker Jørgensen?
Hverken Hartling eller Henning Christoffersen kunne gøre det bedre. Anker Jørgensen havde 2 oliekriser og en verdensomspændende lavkonjunktur imod sig.
Hvorfor ikke se Anker Jørgensens regeringstid, hvor grunden til vindmølleeventyret blev lagt med støtteordninger så udviklingen rigtig blev sat i produktion. Ligeledes begyndte kampagner for energibesparelser både i husholdningerne og i erhvervslivet samt i det offentlige. For ikke at nævne at Nordsøolie produktionen blev sat i gang, dog ikke med de bedste betingelser for det danske samfund, men det er en anden sag.
Alle disse områder lever det danske samfund højt på i dag og tilmed bliver rost for i udlandet.

Man behøver bare at lytte til Uffe Ellemann-Jensens genfortælling af årene i 70erne, så er Anker Jørgensen stort set rehabiliteret.
Danmark er, som rigtig mange udvandrere ti f.eks. USA fortæller os, dejlig billigt i forhold til de mange forpligtelser, man har, når man skal betale alting selv, måned for måned. Den på papiret lavere skat giver ikke højere rådighedsbeløb, tværtimod - og det er jo da det, netto efter de nødvendige faste udgifter, det kommer an på.
Derfor kan jeg heller ikke forstå, at folk frivilligt investerer i bil, og da slet ikke i biler, der er alt for dyre at køre i og/eller har mange værkstedsudgifter.

Lennart Kampmann

@ PeterH

Det er i orden at du ikke forstår hvorfor folk anskaffer sig biler. Lad være at bekymre dig for meget, de har hver deres gode grunde, der giver mening for dem.

Det er fint med kollektiv transport, hvor der bor mange mennesker sammen, men ellers giver det ikke så meget mening.

med venlig hilsen
Lennart

Jeg gider slet ikke arbejde. Det kan ikke betale sig. Det gik egentligt først op for mig fornyligt. Jeg har slet ikke lyst til at yde noget.

Jeg fik regnet på at jeg ca. arbejder gratis hver fredag. Jeg får faktisk næsten ikke noget for at arbejde denne 5 dag i hver eneste uge. Så det lader jeg så være med fremefter. Jeg går bare på deltid - hvorfor skulle jeg arbejde gratis?

Kristian Juul.
Grunden til den truende økonomiske nedtur har ikke kun noget at gøre med "manglende hænder" at gøre. Den indvirkning de manglende hænder har, vil være lig o når arbejdsløsheden begynder at stige. Og det spår ALLE økonomer jo om. Det er jo også en logisk konsekvens at en svigtende købekraf hos befolkningen. Tænk bare på hvad de stigende oliepriser, pristigninger på dagligvarer, stigende renter. Hertil kommer afdrag / renter på forbrugslån optaget i de fede år til rejser, biler osv.
Baggrunden er de prisstigninger på fast ejendom i de sidste 4-5 år.
Ejendommene var blevet alt for dyre og nu er der mange, der kun lige har råd til at blive i deres huse.

Derfor står en nedtur på programmet.

Regeringen handlede ikke i tide trods den har haft alle muligheder.
I stedet for at brgrænse rentefradraget da renten var ekstremt lavt ( hvilket ville bremse prisstigningerne på ejendomme ) indførte de gud-dødme afdragsfrielån. Direkte åndsvagt. Dette blev endda gjort i en periode hvor der var stor økonomisk vækst.
De stigende oliepriser har givet et solidt tilskud til betalingsbalancen samt tilført EKSTRA-indtægter på ca. 40 milliarder på statsbudgettet.
Uden disse penge, der iøvrigt kommer fra investeringer foranlediget og betalt under Anker Jørgensens regeringstid !!!!!!, ville dansk økonomi ligge i grus.

Robert H.
Jeg må sige du tillægger Danmark stor økonomisk betydning, idet du åbenbart mener at dansk økonomi IKKE var underlagt verdensøkonomien op gennem 70'erne.
Læs Dorte Sørensen's indlæg og kom tilbage med saglige mod-argumenter.
Dine bemærkninger om Schlutter overdragelse af en stærk økonomi til Nyrup, er jo helt hen i hampen.
Schlutter lod økonomien køre los til fordel for de bedrestillede i starten af 80erne. Det betød højere forbrug, lavere undeskud på statsfinanserne samt lavere arbejdsløshed. Problemet var bare at det var for lånte penge. Da man i 70'erne og starten af 80'erne talte om afgrunden, var det fordi betalingsbalancen udviste et under på omkringe 10 - 15 milliarder kr.
Efter 3-4 år ved magten og en ukontrolleret økonomisk politik opnåede Schlutter en "flot" Danmarksrekord med 36 miiliarder i underskud på betalingsbalancen. Se det i forhold til 10-15 milliarder, der jo blev beskrevet som afgrunden.
Derfor blev kartoffelkuren indført.
"Kuren" havde den indvirkning at da Nyrup kom til i starten af 90'erne var betalingsbalancen ganske rigtigt blevet forbedret men :

KÆMPE underskud på statsfinanserne
KÆMPE arbejdsløshed på op mod 400.000 arbejdsløse
Tusindsvis af tvangsauktioner
80'erne blev omdøbt fra guld-youppie perioden ( starten af firserne) til
fattigfirserne.

Det var i øvrigt også i den periode at der bev skåret ned på uddannelsessystemet, herunder uddannelsen af læger. Som bekendt tager det ca. 14 år at uddanne en kirurg. Besparelsen betøde ikke så meget i starten idet der jo allerede var læger under uddannelse, men efter 5-6 år begyndte der at blive færre ny-uddannede læger og dermed også færre potentielt uddannede kirurger. Effeketen af besparelsen blev logisk nok først
synlig i 90erne hvor manglen på læger/kirurger afstedkom lange ventelister.

Præcist, Jens Sørensen.
Og til Hansi, så kan det jo netop betale sig at arbejde, fordi du har meget mere til dig selv netto end i lande, hvor man selv skal betale/spare op til enhver udgift. Der er simpelthen mængderabat for danskere.

martin sørensen

Helt enig Helle Thorning-Schmidt,

Problemet kerne er energi energi og attere energi,.

Fogh overtog i 2001, et Danmark der var 200-250% selvforsynet med olie og naturgas. Det var tilbage til de tider hvor olie prisen var 20-25$ pr tønde. , Nyrup SR regeringen. gav fogh et danmark med overskud på både statsfinanserne og , Den Daværdende Nyrup SR regering kunne godt erstatte olie energi fra nordsøen med vedvarnde energi i form af vindmøller mm. trods meget, lavere indtægter fra olien og en mindre export mængte af samme olie og naturgas, så kunne Nyrup balancere bugetet og finde økonomisk råderum til at ersatte forsil energi med vedvarnde energi, fogh stoppede alt dette med et fuldt stop, for ny vedvarnde energi, Siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten, er antallet af nye vindmøller faldet fra 1.344 vindmøller i 1999 til stort set ingenting. Fra 2002 til 2006 VKO har sat Danmarks forspring over styr ved at sætte næsten 30 års satsning på vedvarende energi på vågeblus. Derfor er det fx udlandet der skummer fløden af dansk forskning i bølgeenergi.

Den danske olie produktion toppede under Foghs. regerings periode, det skete i 2004, og siden da er olie produktionen styrtdykket med et årligt fald på 8-10% siden 2004 er produktionen nu faldet med ca 25%. siden 2001 er olie prisen steget op til 140 dollar pr tønde som der var rekorten i juli månede nu er prisen godt nok faldet til ca 110-120$ pr tønde som resultat af den ressision som der nu er realitet, dyr olie giver lavere vægst så enkelt er det. Uden olie så har danmark ikke længere overskud på statsfinanserne, uden olie så har danmark ikke længere overskud på betalings balancen.
Fogh uklogt og inkomptent, valgte at solde danskenes olie arv, på ufianceret skattelettelser og skattestop.

Men det behøver ikke at være hele sandheden. Hade Fogh nu bare erstattet ligeså meget olie med nyvedvarnde energi så energi balancen var status q. Så ville Danmark faktisk, ha tegnet en forsikrings polise på velfærdssamfundet , for vedvarnde energi det er inflasions sikker energi for vinden blæser og solen skinner til samme pris, ( nærmest gratis), uanset hvor meget inflasion det øvrige samfund nu faktisk er i . Derfor kan opbygningen af det samfund der drives vedvarnde faktisk vende krisen og skabe den nye vægst som vi har så meget behov for, opsig aftalen med mærsk og DUC, den er unfair og ikke rimelig aftale. Overfor det danske folk det er Danskernes olie, ikke hverken mærsk eller DUC´s eller DONGs egendom.

Danmark kunne bare ved at bruge dette overskud løfte sig selv ud af krisen og vende nedgang til ny vægst der kan fiancere flere 100 år med evig velfærd.

helt enig helle,

'Fogh har soldet syv fede år væk'

http://vedvarendeenergi.skrivunder.dk/

Opret en dansk oliefond

Peter Jespersen

Bravo Helle - i denne tid viser du for første gang tænder.

Selv med kun sporadisk modstand har VOK dette forår haft et stigende problem med at forklare sin fejlagtige politik og har lige med nød og næppe kunnet klare sig med teflon effekt og lovændringer med tilbagevirkende kraft.

Ja, nu har VOK haft en historisk chance for med overskudsmidler at gøre samfundet bedre - istedet er alt forfaldet med dobbelt hastighed. Nu hvor vi er i en situation hvor vi i bedste fald kan kalde det stilstand, er denne chance forpasset.

Men martin sørensen - nu er VK slet ikke interesseret i velfærd.

martin sørensen

"nu er VK slet ikke interesseret i velfærd."

Se her er vi enige Peder Jepersen.

VK har forført vælgerne og føre velfærds politik på skrømt, det er den klassikske borgerlige diseplin man skære først med grønt høsten 2-5% over alt, for at være "flottenheimer" med de 1-2% som man giver som tilskud på tydeligte områder hvor det har en klar politisk synlighed.

Vores før så kære offenlige sundheds system er nu ved at blive reduceret til en tom skal, VK har effektivt med fradrags retten for sundheds forsiklinger, målrettet ødelagt danskerens sikkerhed for lige ret til behandling.

Kristian Juul, du er vist ikke klar over at de lande der har balance i skatttrykket med forskning, miljø, uddannelse, sundhedsvæsenet er de lande der gennemsnitlig vil have den største vækst i levestandarden.

Der er de borgeliges ideolog på samme måde som Bush i USA, at staten ikke skal invester i de områder.

De borgelige med Fogh og Bendt vil meget hellere brænde pengene af på skattelettelser til charterrejser sydpå, for det er det skattelettelserne er blevet brugt på, har det vist sig.

Der skal ikke investers i fremtiden, med en fond som Helle Thorning vil.

Fogh vil hellere brænde pengene af på skattelettelser, for at holde gang i en forbrugsfest, der er baseret på lånte penge.

Den gode liberale politik Fogh fører med forbilled i Bushs politik, har jo kun vist at levestandarden for mellemklassen er faldet helt vildt under Bush og den amerikanske nationalbank må den ene gang efter den anden poste milliarder ud i samfundet for at redde den amerikanske økonomi og fået den amerikanske udlandsgæld til at eksploder..

Lad os da endelig fortsætte med en politik, hvor vi ikke skal invester i fremtiden.

Peter Jespersen

Det minder rent faktisk lidt om den økonomiske boble i de amerikanske 20'ere - her var mantraet også "Hvis man forgylder de rige, så regner det ned på de fattige".
Dermed ikke sagt at det ender med en depression, men der kommer sandsynligvis en fin lille gåtur i ørkenen.