Læsetid: 4 min.

Det går ufattelig godt for de danske uddannelser, eller ...

Danmark er helt i front, når det gælder uddannelse, skriver Undervisningsministeriet på baggrund af den seneste OECD-rapport. Elever, studerende og lærere mener omvendt, at de danske uddannelser bliver ringere år for år, men hvem har egentlig ret?
Ifølge OECD sidder der i gennemsnit kun godt 20 elever i klasserne på de danske ungdomsuddannelser. Men det tal kan hverken Gymnasieskolernes Lærerforening eller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning få til at stemme overens med virkeligheden.

Ifølge OECD sidder der i gennemsnit kun godt 20 elever i klasserne på de danske ungdomsuddannelser. Men det tal kan hverken Gymnasieskolernes Lærerforening eller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning få til at stemme overens med virkeligheden.

Jørgen Schytte

17. september 2008

Danmark er et af de vestlige lande, der bruger flest penge på uddannelse. Og vi ligger også i top, når det gælder befolkningens uddannelsesniveau.

Det konkluderer Undervisningsministeriet på baggrund af OECD's nye rapport Education at a Glance 2008. Men hvis det går så ufattelig godt, hvordan kan det så være, at danske elever, studerende og lærere bliver ved med at klynke over, at klasseværelserne er overfyldte og skolerne ved at falde sammen, at der bliver færre timers undervisning, og at de alle er ved at få stress?

Peter Allerup, der er professor i uddannelsesstatistik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole mener, at de internationale tal er meget langt fra virkeligheden ude i klasseværelserne.

"Det kan godt være, at OECD's tal fremstår som objektive, men det er jo ministerierne, der betaler for undersøgelserne og giver input til organisationen om, hvad der er relevante synsvinkler, så OECD's rapporter er ligesom PISA's ikke specielt uafhængige," forklarer Peter Allerup.

Et andet problem ved internationale undersøgelser som OECD's er, at de kun giver et meget bredt og overordnet syn på landenes uddannelsessystemer. Peter Allerup er dog enig i, at Danmark har et af de dyreste uddannelsessystemer i verden.

"Vi har en høj studiestøtte og gode lønninger til lærerne på ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. I grundskolen har vi et system, der fokuserer meget på bløde kompetencer, som ikke kan måles i de her undersøgelser, men tilsammen gør det omkostningerne til uddannelse høje," siger Peter Allerup, der derfor heller ikke mener, at de danske studerende og elever har særligt meget at brokke sig over, når det gælder studieforhold og levevilkår.

For undervisernes vedkommende er det især på ungdomsuddannelserne, at lærerne får meget i løn. Faktisk dobbelt så meget som OECD-gennemsnittet. Og ifølge ph.d. i uddannelsesøkonomi Torben Sørensen er lærerlønninger netop et af de områder inden for uddannelsessektoren, som vi putter lidt for mange penge i.

"At det danske udgiftsniveau er så højt, skyldes primært, at vi bruger mange penge på lønninger til undervisere - især på ungdomsuddannelserne, hvor de oven i købet ikke behøver at undervise særligt meget. Men de overordnede udgifter siger ikke noget om, hvor god undervisningen er, hvor godt bygningerne er vedligeholdt, eller hvor kloge eleverne bliver," siger Torben Sørensen, der er ansat på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Misvisende tal

Det kan godt være, at danske gymnasielærere får meget mere i løn end i andre lande, eller at Danmark er et af de lande i OECD, der bruger flest penge på uddannelse, men når det gælder OECD's beregninger af klassekvotienter, er tallene direkte misvisende. Det mener formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly. Ifølge OECD sidder der i gennemsnit kun godt 20 elever i klasserne på de danske ungdomsuddannelser, hvilket er fire elever mindre end gennemsnittet i en OECD-klasse.

"Jeg fatter ikke, hvordan de når frem til sådan nogle tal. Vi lavede en undersøgelse sidste år, der viste, at der i gennemsnit var 28,4 elever i gymnasieklasserne, derfor har jeg også svært ved at tage sådan en rapport seriøst. Når vi gør opmærksom på de kritiske klassekvotienter, så kan undervisningsministeren bruge OECD's tal til at benægte klassernes størrelse. Det er en underlig måde at gøre noget ved det faktum, at antallet af unge, der får en ungdomsuddannelse, støt er gået tilbage under den her regering," siger Gorm Leschly.

Set fra de studerendes synsvinkel er det ligegyldigt, om forholdene er dårligere i andre lande.

"Vi kan se, at man i gymnasieklasser i København sidder langt over 30 mennesker i lokaler, der er beregnet til 24, og så er det sådan set ligegyldigt, hvad gennemsnitstallene er," siger Mina Bernardini, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og fortsætter:

"Jeg er træt af ministerens overspringshandlinger, hvor han prøver at modbevise helt konkrete problemer. Man kan altid finde værre eksempler i udlandet, men derfor behøver vi vel ikke at gå efter laveste fællesnævner. Hvis vi kigger på vores uddannelsessystem ude i virkeligheden, så synes jeg ærlig talt, det er vældigt skræmmende, hvis Danmark er et af de lande, der bruger flest penge på uddannelse."

Mina Bernardini mener dog, at en del af forklaringen er, at rigtig mange penge er låst fast i puljer til bestemte formål, som ikke nødvendigvis forbedrer uddannelserne.

Tænk nyt

Spørgsmålet er så, om der er andre end Undervisnings- og Videnskabsministeriet, der kan bruge OECD's tal til noget.

Uddannelsesøkonom Torben Sørensen mener, at tallene er interessante set over en længere tidsperiode:

"Det, der springer i øjnene, er, at vi er stagneret, når det gælder vores uddannelsesniveau sammenlignet med de øvrige lande, og det er jo en rigtig uheldig udvikling."

Torben Sørensen mener ikke, at Danmarks høje udgifter er noget prale af, hvis vi ikke får valuta for pengene.

"Vi får ikke så meget for pengene, og det kunne måske indikere, at vi er nødt til helt at gentænke vores uddannelsesstruktur," mener Torben Sørensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu