Læsetid: 8 min.

En grøn revolution fra oven

I Frederikshavn vil de gøre, hvad ingen anden by i verden på den størrelse har gjort: Omstille byens energiforsyning til 100 procent vedvarende energi på syv år. Byens borgere ved det knap nok endnu. Er de mon med?
Allerede om få uger indvier Strandby Varmeværk lidt nord for Frederikshavn et stort solvarmeanlæg. 640 solpaneler med et samlet areal på 8.000 kvadratmeter skal fremover forsyne varmeværkets kunder med op mod en fjerdedel af deres varmebehov og samtidig reducere CO2-udledningen med knap 1.500 ton pr. år.

Allerede om få uger indvier Strandby Varmeværk lidt nord for Frederikshavn et stort solvarmeanlæg. 640 solpaneler med et samlet areal på 8.000 kvadratmeter skal fremover forsyne varmeværkets kunder med op mod en fjerdedel af deres varmebehov og samtidig reducere CO2-udledningen med knap 1.500 ton pr. år.

Henning Bagger

30. september 2008

Det er ikke så tit, politikere løber foran folket. I klimadebatten hagler kritik jævnligt ned over beslutningstagere for at trække forhandlinger i langdrag, prioritere kortsynede interesser eller undlade at sætte mål, som erhvervsliv og borgere kan tage pejling efter.

Anderledes i Frederikshavn. Her er en grøn revolution brudt ud fra oven. Fra borgmesterkontoret på rådhuset. Byrådet har besluttet at gennemføre en omstilling af det nordjyske samfunds energisystem, der er så ambitiøs, at der for et byområde af den størrelse - 25.000 indbyggere - ikke findes sidestykke i verden: Om bare syv år skal hele Frederikshavns energiforsyning være baseret på CO2-fri vedvarende energikilder. Rub og stub.

Boliger, institutioner, virksomheder og byens biler og busser skal kunne hente energien fra sol, vind og biomasse. Anders Fogh Rasmussens vision - på langt sigt, plejer statsministeren at understrege - om frigørelse fra olie, kul og naturgas skal i den nordjyske by være virkelighed i 2015.

Og byens borgere ved det knap nok. Som Bernhard Simonsen, indehaver af Computershoppen på Frederikshavns hovedgade, siger:

"Det har jeg intet hørt om. Men det lyder helt sikkert som et godt initiativ. Vi skal alle passe på miljøet, og det er godt, hvis vi kan skille os ud ved at være de reneste. Også for turismen, som Frederikshavns eksistens hviler på."

På Rådhuset kalder man sig nu 'Energibyen Frederikshavn' og håber også at få det som statsligt stempel, når klima- og energiminister Connie Hedegaard på mandag udpeger tre officielle danske energibyer.

"Vi greb dagen for to år siden, da vi besluttede, at Frederikshavn skal være 100 pct. forsynet med vedvarende energi," sagde borgmester Erik Sørensen (S), da han forleden talte på Frederikshavns Gymnasium og HF-kursus, hvor 800 elever brugte en hel dag på at diskutere energi og klima.

Ifølge Erik Sørensen er projektet et stykke overlevelsesstrategi i dobbelt forstand.

"Vi påtager os et ansvar for at sikre klodens og i særdeleshed kommunens overlevelse," siger han.

"Vi har lært, at intet sker af sig selv i den landsdel, hvor vi bor. For ti år siden stod vi med en gigantisk udfordring, da værftet lukkede, og det toldfri salg stoppede. Frederikshavn mistede 7.000 arbejdspladser! Vi kunne vælge at dø eller kæmpe for overlevelse."

Byen valgte overlevelsen, og det lykkedes faktisk at genskabe de tabte arbejdspladser.

"Nu står vi over for en ny udfordring: Verdens enorme forbrug af fossil energi ødelægger vilkårene for liv på kloden. I Frederikshavn har vi valgt at se udfordringen som en chance, der rummer mulighed for udvikling af ny viden, ny teknologi, nye virksomheder og nye job."

"Energibyen Frederikshavn er altså et erhvervsudviklingsprojekt med positive sideeffekter for klima og miljø," understreger borgmesteren.

Projektets synlige vartegn er der allerede. I byens havn snurrer fire vindmøller, og DONG Energy har netop afleveret en VVM-miljøredegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet, red.) om seks nye havmøller, som efter planen skal rejses næste år og i sig selv kunne dække omkring 25 pct. af kommunens elbehov.

Arbejdspladser

Betoningen af, at dette handler om erhvervsudvikling, går igen hos Mikael Kau, direktør for Energiby-projektet.

"Det, der er politisk opbakning til i Frederikshavn, er at få skabt nogle arbejdspladser. Hvor andre kommuner som f.eks. Sønderborg og Albertslund har klart fokus på at påvirke folks adfærd omkring energi og klima, så understreger vore politikere, at dette som udgangspunkt er et erhvervsfremmeprojekt," siger Kau.

"Virksomheder skal via gunstige rammebetingelser kunne bruge Frederikshavn som et testcenter, hvor de ved at være med til at omstille et samfund til 100 pct. vedvarende energi kan markedsføre sig og blive first movers i denne udvikling. En række virksomheder synes, det er en rigtig god idé, og er villige til at investere," fortæller Mikael Kau.

Han nævner som eksempel det igangsatte arbejde med en ny type fundament til store vindmøller, som lettere og billigere kan installeres i havbunden. Det patenterede 'bøttefundament' er udviklet af selskabet MBD Offshore Power, ejet af DONG Energy og Aalborg Universitet, i samarbejde med ingeniørvirksomheden MarCon i Frederikshavn. MBD's direktør Kelly Langkilde siger, at test af det ny fundament foregår i Frederikshavn, hvor en af de eksisterende havmøller allerede står godt forankret på det.

"En afledt effekt af dette udviklings- og testarbejde kan blive egentlig produktion af nye vindmøllefundamenter, hvor nogle af opgaverne meget fint kan ligge i Frederikshavn," siger Kelly Langkilde.

Andre elementer i byens store omstillingsplan rummer andre erhvervsperspektiver. Det ny forsyningssystem, der er udformet og gennemregnet i samarbejde med professor Henrik Lund, energiplanlægger ved Aalborg Universitet, rummer flere vindmøller - op til 35 i alt - til sikring af elforsyningen i kombination med el fra kraftvarmeanlæg, der fyres med affald og biobrændsel. Varmen til borgerne kommer også fra disse kraftvarmeanlæg samt fra et udbygget affaldsforbrændingsanlæg, en halmfyret kedel, nye varmepumper plus solvarme.

I projektområdets udkant, i Strandby nord for Frederikshavn, er man allerede om få uger klar til at indvie et stort solvarmeanlæg som del af Strandby Varmeværk. 640 solpaneler med et samlet areal på 8.000 kvadratmeter skal fremover forsyne varmeværkets kunder med op mod en fjerdedel af deres varmebehov og samtidig reducere CO2-udledningen med knap 1.500 ton pr. år. Inden 2015 skal der formentlig være etableret et tre gange så stort solfangerareal i Energibyens projektområde.

De svære biler

En nok så stor udfordring som el og varme er ifølge Mikael Kau drivmidlerne til byens biler og busser. Man planlægger foreløbig med både elbiler og biler, der kan køre på biogas eller biomethanol.

"Vi går efter, at en stor andel af drivmidlet bliver biomethanol produceret lokalt i Danmarks første biomethanolanlæg," siger Kau.

Biomethanol og biogas kan fremstilles af affald, halm og gylle.

"Vi har sonderet hos landmænd i Nordjylland, og de er meget interesserede i at gå ind i et biogasanlæg med en eventuel methanol-overbygning. Desuden er Naturgas Midt-Nord interesseret i at stille naturgasnettet til rådighed for distribution af biogassen."

Kommunen vil ikke kunne påtvinge frederikshavnerne at købe elbiler eller at køre på biobrændstofferne, så målet er at sikre, at alternativerne er til rådighed, og så søge at inspirere borgerne til at vælge den grønnere transportform - bl.a. ved at kommunen går forrest og selv skifter til de klimavenlige køretøjer.

Vil frederikshavnerne?

Det med at gå forrest er et kritisk punkt i planerne for den vedvarende energiby. Accepterer Frederikshavns borgere ikke det revolutionære projekt og går med, risikerer det fra oven udtænkte scenarie at strande.

"Hvis Energibyen på langt sigt skal blive et vinderprojekt, er borgernes opbakning helt afgørende," siger Marie Halgaard Nielsen, nyansat kommunikationskoordinator i Energibyen med ansvar for at udvikle strategien for borgerinvolvering.

Den er der brug for. En spadseretur i Frederikshavn gør det klart, at mange af bysbørnene ikke ved besked om det store projekt.

Det gælder f.eks. Torben Østergaard, der står bag disken på Shell-tanken.

"Næ, det kender jeg ikke," siger han.

Efter en kortfattet beskrivelse erklærer han sig positiv, hvis det kan hjælpe miljøet og skabe nye arbejdspladser.

"Men meget af det, der skal bruges ved omstillingen, bliver nok fremstillet andre steder end i Frederikshavn," mener Torben Østergaard.

På spørgsmålet om, hvad han siger til at skulle til at sælge biobenzin på Shell-tanken, siger han:

"Gerne, men det kommer an på, hvad prisen bliver. Det skal ikke blive meget dyrere, før folk holder sig til det, de kender."

Før sin ansættelse i Energibyen har Marie Halgaard Nielsen sammen med studiekammeraten Maria Wael lavet speciale på Aalborg Universitets kommunikationsuddannelse om netop frederikshavnernes inddragelse. Specialet havde karakter af fokusgruppe-interviews med borgere over 20 år.

"Det var sporadisk, hvad folk på det tidspunkt vidste om Energibyen. Og vi blev egentlig overraskede over, at der ikke var en højere grad af grøn bevidsthed," siger Marie Halgaard Nielsen.

Hun fortæller, at frederikshavnerne stadig er præget af værftslukningen for ti år siden.

"Arbejdspladser betyder rigtig meget for dem. Det er det at sikre Frederikshavns overlevelse og komme på landkortet, der kan give Energibyen opbakning. Selvfølgelig er der en del, der bekymrer sig om miljøet og har idealistiske holdninger om at gøre noget. Men undersøgelsen viser også, at der er frederikshavnere - især ældre - som afviser, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og som vender sig mod flere vindmøller."

De fleste vil dog gerne, at byen handler energirigtigt - så længe det ikke indebærer for store økonomiske omkostninger eller anstrengelser for den enkelte. Af samme grund lægger projektet vægt på, at borgerne får den vedvarende energi serveret og ikke i første omgang skal tænke i adfærdsændringer og energibesparelser. Det hører en senere fase til.

"Politikerne er meget opmærksomme på at sikre, at vi ikke løber ind i modstand," siger Mikael Kau, Energibyens direktør.

Derfor planlægger han, Marie Halgaard Nielsen og deres kolleger bl.a. at etablere en følgegruppe for borgerne, hvor interesserede kan involvere sig. Man begynder snart udgivelsen af et særligt magasin om Energibyen, og man afholder allerede i starten af november en offentlig Energiuge som en ny årligt tilbagevendende begivenhed.

For også at sikre kompetence i byen til at udvikle den ny vision er Danmarks første energi- og miljøskole under opstart i tilknytning til Nordjyllands Maritime Uddannelsescenter i Frederikshavn, ligesom Frederikshavn Gymnasium fra næste skoleår vil oprette en studieretning om klima og energi. Et besøg på gymnasiet under temadagen om klima forleden efterlader ingen tvivl om, at de unge frederikshavnere i høj grad har taget projektet til sig. Det er i den voksne generation, at nogle gerne vil se initiativet lykkes, før de erklærer deres opbakning.

Andre tøver dog ikke. Tag Jan Erik Gustafsson, indehaver af MC-shoppen, der sælger både motorcykler og cykler.

"Perspektivet i det her er fantastisk. Vi skal have nogle vindmøller op, vi skal spare på energien, og så er det er en rigtig god ting, hvis motorcykler og biler kommer til at køre på biobrændstof. De skal bare huske også at gøre noget for cyklisterne. Flere cykelstier, tak," siger han.

Eller Bernhard Simonsen i Computershoppen:

"Jeg tror, langt de fleste mennesker tænker mere og mere over det med klimaet. Vi er selv med i ordningen Grøn Butik og prøver at leve op til det med nye tiltag. Indtil nu har vi sparet stigningen i energipriser væk. Jeg har dog til gode at møde den første kunde, der spørger til elforbruget, når de køber ny computer."

Barriererne

På Frederikshavns Rådhus og i Energiby-sekretariatet krydser man fingre for, at klimaministeren på mandag giver den nordjyske vision sin officielle opbakning. Men også for, at titlen af dansk energiby i givet fald vil betyde mere end pæne ord og skulderklap.

"Det er svært at forestille sig, at regering og folketing giver opbakning til vedvarende energibyer og så opretholder de barrierer, der vanskeliggør deres realisering," siger Mikael Kau.

"Afgiftspolitikken er den største eksterne barriere i vores projekt. Vi kan f.eks. blive nødt til at anlægge og bekoste et helt nyt kabel ved siden af det eksisterende kabel til projektets store varmepumpe for at undgå at betale den gældende transmissionsafgift. Vi skal også betale transmissionsafgift, hvis vi skal sende biogas gennem naturgasnettet, og folk der vælger en hybridbil med biobrændstof og brændselscelle, kommer til at betale højere registreringsafgift, fordi det ekstra, klimavenlige udstyr i bilen også er afgiftsbelagt."

"Andre steder i verden sover man jo ikke, og hvis Danmark skal bevare en førerposition, ville det være klogt af regering og folketing at justere skatte- og afgiftspolitikken, så den fremmer og ikke hæmmer indfasningen af vedvarende energi," siger Mikael Kau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Også her fra.

Det er altid fornøjeligt at se, at der på trods af en konsekvent gennemført fornægtelsespolitik fra regeringens side i alle årene fra 2001 alligevel er bevægelse i tingene.

Der må alligevel være en del, der har forstået situationens alvor.

Rasmus Johnsen

Faldt lige over denne her - og må sige, at jeg også tager hatten af for Frederikshavn. Det er virkelig fantastisk at følge byens beslutsomhed på en række områder.

Selv kommer jeg fra Thisted Kommune. Som faktisk har gjort meget de sidste 30 år.

Her er tingene dog ikke kommet fra oven, men nede fra gennem i række private initiativer - med kommunen som medspiller.

I dag kommer 100% af el-produktionen og over 80% af varmeproduktionen fra vedvarende energikilder.

Jeg har netop hjulpet kommunen med at lave en film, som skildrer udvikling, status og fremtid. Den kan findes på: http://climate.thisted.dk/the-thisted-video/