Læsetid: 5 min.

Grønne boligeksperter: Danmark har sovet i timen

Danmark lå engang forrest med klimavenligt lavenergibyggeri, men omkring år 2000 gik tingene i stå. Nu anbefaler fagfolk, at der laves en handlingsplan for at hente energi-besparelser og CO2-reduktioner. Mulighederne er enorme, siger de i ny rapport
Indland
18. september 2008

Tænk, hvis Danmark ikke havde sovet i timen. Tænk, hvis man havde fortsat den udvikling i byggesektoren, der startede i 1970'erne med 'Nul-energihuset' i Lundtofte og videreførtes op gennem 1980'erne og 90'erne. I så fald kunne samfundet have sparet tocifrede milliardbeløb, og atmosfæren kunne være skånet for millioner ton CO2.

Desværre gik tingene i stå efter år 2000. Danmark har fuldstændig mistet sin førerposition inden for det grønne, klimavenlige og energiøkonomiske byggeri.

Det fremgår af en ny rapport fra Teknologirådet, udarbejdet af en planlægningsgruppe med nøglepersoner fra bygge- og boligsektoren. Rapporten Klimarigtigt byggeri - vi kan, hvis vi vil offentliggøres i København i dag og beskriver det meget store potentiale for lønsomme energibesparelser i byggeriet i sammenhæng med de forpligtelser til CO2-reduktioner, der hviler på Danmark.

I dag er udviklingen så småt ved at blive løbet i gang på ny, men rapporten efterlader ingen tvivl om, at vi er kommet langt bagud.

"I Danmark har udviklingen af miljørigtigt, klimavenligt og energieffektivt byggeri været marginal i en årrække, både når det gælder nybyggeri og renovering af ældre ejendomme," hedder det.

Initiativerne med at udvikle lavenergibyggeri blomstrede frem til år 2000 og kaldte f.eks. mange interesserede hertil fra udlandet.

"Derefter stoppede interessen for lavenergiforsøg brat," konstaterer rapporten og skriver under overskriften "Fem spildte år" om den opstramning af Bygningsreglementet, der først skete i 2006:

"Hvis reglerne var blevet strammet fem år tidligere, ville man have undgået et CO2-udslip på omkring 125.000 tons hvert år fra bygningernes opførelse, til de måske en dag bliver renoveret og gjort CO2-neutrale."

Over en 30 årig periode kunne man herved "have undgået udslip på 3,7 millioner tons CO2 og sparet mellem 18 og 28 milliarder kroner, afhængigt af energiprisernes udvikling i fremtiden."

Som eksempel nævner rapporten, at: "Hvis man i tide havde skærpet energikravene til byggerierne i Ørestaden ved København og Nordhavnen i Århus, kunne man næsten have halveret udslip og energiudgifter langt ud i fremtiden."

I stedet er situationen den, at Danmark nu har store vanskeligheder med at leve op til sine klimaforpligtelser.

"Danmarks faktiske udslip er ikke mindre i dag, end det var i 1990. For at opfylde den nuværende forpligtelse, Kyoto-aftalen, skal udslippet begrænses meget kraftigt i de kommende fire år."

Med klimatopmødet i København næste år vil forpligtelserne blive skærpet yderligere. Regeringen vurderer det imidlertid ikke som realistisk at nå målene på hjemlig grund, og derfor satser man på delvis at lukke hullet ved at købe CO2-kvoter og -kreditter fra klimaprojekter i bl.a. u-lande.

Spar op til 90 pct.

Bygningssektoren rummer imidlertid store uudnyttede potentialer.

"40 pct. af Danmarks energiforbrug finder sted i landets boliger, det offentliges bygninger og det private erhvervslivs bygninger. Det svarer til en årlig udgift i størrelsesordenen 50 milliarder kroner. To tredjedele af dette energiforbrug går til opvarmning og drift af bygningerne."

Om det allerede eksisterende byggeri siger rapporten:

"Statens Byggeforskningsinstitut og Danmarks Tekniske Universitet har påvist potentialer for energibesparelser på 20 til 90 pct. af det nuværende forbrug, afhængigt af hvor drastisk man går til værks."

"Hvis man tilrettelægger en gennemgribende energirenovering af alle bygninger jævnt fordelt over 25 år, kan de fleste bygningsarbejder foretages, samtidig med at husene alligevel skal sættes i stand."

"Med en sådan samlet indsats, kombineret med klimarigtigt nybyggeri, kan 80 pct. af det nuværende energiforbrug til opvarmning undværes. Resten kan dækkes af vedvarende energi," vurderer eksperterne bag rapporten.

Varmeudgifterne vil ved gennemførelse af en samlet renovering falde med næsten 50 mia. kr. årligt og CO2-udledningerne med 10 mio. ton.

"Det er hovedparten af Danmarks underskud på klimaregnskabet, CO2-mankoen," konstateres det.

Et væsentligt potentiale ligger i statens og kommunernes egne bygninger:

"Energistyrelsen har vurderet, at der her og nu kan spares mellem 20 og 40 pct. af energien til opvarmning af offentlige bygninger. En undersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet sætter tallet højere: 74 pct. af energiforbruget, svarende til en udgift på 3,8 mia. kr. om året, kan spares med en investering på 2,9 mia. kr. om året frem til år 2020."

Men statens muligheder og en formel beslutning om at gå forrest udnyttes ikke.

"(Energi-)mærkningen er blevet udskudt, og de energimæssige bygningsforbedringer venter i stort omfang på at blive realiseret (...) Statens medarbejdere har typisk kun ressourcer og beføjelser til daglig drift og vedligehold."

Mindst lige så slemt er det i kommunerne.

"To tredjedele af landets kommuner kæmper med underskud, og det offentlige efterslæb på bygningsvedligeholdelse er så stort, at mange kommuner ikke er i stand til at realisere de mulige energibesparelser. De føler sig nødsaget til at nøjes med at 'lappe huller i taget' og bekæmpe råd og svamp," konstaterer rapporten.

National handlingsplan

Rapporten fra Teknologirådet beskriver, hvor meget længere man er kommet i lande som Østrig og Tyskland med både at opføre og renovere bygninger til såkaldt 'passivhusstandard', dvs. til et forbrug af tilført energi der ligger 75 pct. under de nuværende krav i Bygningsreglementet. Populært sagt: Huse uden radiator. Østrig har i dag over 2.000 passivhuse, Tyskland mere end 10.000, takket være en kombination af støtteordninger, lavt forrentede lån, skærpede renoveringskrav samt forsknings- og udviklingsstøtte.

På den baggrund anbefaler fagfolkene de danske politikere at vedtage en national handlingsplan, der sætter konkrete mål og definerer effektive virkemidler.

"Et ambitiøst mål er at halvere udslippet i løbet af 10 år, jævnfør det østrigske forslag. Et rimeligt mål kan også være 80 pct. reduktion i løbet af 30 år, med klare delmål, f.eks. en årlig reduktion på fem pct." i energiforbrug og CO2-udledning fra bygningssektoren," skriver planlægningsgruppen.

Dette mål kan nås, hvis man bl.a. vedtager, at tre-fire pct. af de eksisterende bygninger skal energirenoveres hvert år.

Dertil anbefaler man, at Bygningsreglementet skærpes, så kravet om at nybygge til såkaldt lavenergiklasse 1 - dvs. 50 pct. lavere energiforbrug end dagens nybyggeri - kommer til at gælde fra 2010 og ikke først i 2015, som det i dag er politisk aftalt. I sig selv kan det give en CO2-reduktion på 80-100.000 ton pr. år.

Fagfolkene ønsker, at det offentlige også ved renovering af eksisterende bygninger forpligtes til at leve op til den laveste energiklasse. For private bygherrer og boligejere foreslår man tilskud til alt nybyggeri og renovering, der når mindst en energiklasse længere ned i forbrug, end krævet i Bygningsreglementet. Man peger på behovet for at kunne give billigere lån til energieffektivt byggeri og renovering. Og man vil have en aftrapning af boligers ejendomsværdiskat, hvis de gøres mere energieffektive.

Når rapporten og forslaget til handlingsplan i dag præsenteres i Dansk Arkitektur Center, vil udspillet blive kommenteret af de politiske partiers energiordførere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Guldet har flydt i gaderne og fra undergrunden.
Det, der var let at samle op, har regeringen ladet ligge.
Det, der var fællesskabets ejendom, har regeringen foræret bort til private stormoguler.
En slags initiativ har da været udvist.

Nu siger man jo at dem der sover ikke synder. Så er forklaringen at den borgelige regering ikke har være rettidige ansvarlige over for vores allesamens fremtid.
Sagt på en anden måde, det har været et helt klart valg at prioritere samtalekøkkener frem for miljø.