Interview
Læsetid: 4 min.

'Det handler om alt muligt, både narko og ekskærester'

I det seneste år har der været mere end 30 skudepisoder som følge af konflikter mellem rockere og indvandrerbander. I august blev to såret, og alene i weekenden var der fem voldelige bandeopgør. Måske på tide at bruge rockerloven, siger vicepolitiinspektør Jørgen Isalin fra Rigspolitiet
23 biler fik smadret ruderne, da cirka 100 personer fra indvandrermiljøet natten til mandag drog hærgende gennem Jægersborggade på Nørrebro i København. På billedet er Keld Frimann i gang med at reparere sin bil efter nattens ballade.

23 biler fik smadret ruderne, da cirka 100 personer fra indvandrermiljøet natten til mandag drog hærgende gennem Jægersborggade på Nørrebro i København. På billedet er Keld Frimann i gang med at reparere sin bil efter nattens ballade.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

Indland
9. september 2008

- Det virker, som om der lige nu finder en optrapning sted i konflikten mellem Hells Angels og forskellige indvandrergrupperinger. Er der tale om en krig à la den rockerkrig, Danmark var vidne til i 1990'erne?

"Nej slet ikke. For det er ikke to veldefinerede parter, der står over for hinanden. Det, vi ser lige nu, er Hells Angels (HA) sammen med deres nye supportergruppe AK81 på den ene side, der støder sammen med en række forskellige mere eller mindre løst grupperede personer fra indvandrermiljøet på den anden side," siger vicepolitiinspektør Jørgen Isalin fra Rigspolitiet.

"En stor del af grunden til det er, at HA med oprettelsen af AK81 har inviteret omkring 100 personer inden for i deres klub. Disse personer kommer med en hel masse problemer og konflikter, som så pludselig bliver til HA's problemer frem for de enkelte personers problemer. Mange af de sammenstød, vi har været vidne til i den seneste tid, hænger sammen med AK81's konflikter med personer fra indvandrermiljøet."

- Er konflikten mellem AK81 og indvandrergrupperingerne en konflikt om narkomarkedet?

"Det er ikke min opfattelse, at konflikten kun handler om narkotika. Langtfra. Den handler om alt muligt. Både narko og ekskærester, som personerne fra grupperingerne er blevet uenige om. Nogle gange er det også hævn for hævn for hævn. I de tilfælde har det enkelte sammenstød ikke anden årsag end et modsætningsforhold mellem 'dem og os' og så noget, der er sket på et tidspunkt, der nu fortoner sig."

- Har indsatsen mod hashsalget på Christiania forstærket konflikten? På den måde, at markedet er blevet åbnet og spredt, så der lige nu er stigende kamp om at få overtaget?

"Mange af de konflikter, vi ser, hænger helt sikkert sammen med øget kamp om hash- og narkotikamarkedet, men som sagt er der også andre elementer i kampen. hævn, kærestekonflikter osv.

- Rockerne er jo - som en slags spejdere i læder på den forkerte side af loven - meget præcise med at udstille deres interne hierarki, hvilke medlemmer der har begået hvilke former for kriminalitet osv. for omverdenen. Det fik på et tidspunkt en anonym politimand til at sige, at rockerne var en meget mere taknemmelig modstander for politiet end de kriminelle indvandrergrupperinger, der ikke signalerer den slags til omverdenen. Håber du i dit stille sind, at rockerne komme stærkest ud af den nuværende konflikt?

"Sådan kan man slet ikke stille det op fra vores side. Vi er optaget af at bekæmpe alle store aktører inden for den organiserede kriminalitet, uanset hvem disse aktører er. I den kamp favoriserer vi naturligvis ikke nogle kriminelle aktører over andre. Vi bekæmper dem, der er."

- Er det din opfattelse, at der lige nu er en klart svagere part i konflikten?

"Det er umuligt at sige noget om styrkeforholdet. Både fordi den ene part består af en række grupperinger og altså ikke er 'en part' som sådan. Men også fordi der internt mellem indvandrergrupperingerne er konflikter. Vi har bl.a. set stridigheder mellem Burhan-gruppen og Black Cobra (to indvandrergrupperinger, red.)."

- Politiet har oplyst, at der findes omkring 150 personer med tilknytning til HA. Hvor mange personer findes der i de grupperinger, der lige nu udfordrer HA?

"Det er svært at sige præcist. En af grundene til det er, at kun to af indvandrergrupperingerne opfatter sig selv som en bande. Det er Den Internationale Klub og Black Cobra, mens det, vi kalder for Burhan-gruppen og Blågårds-gruppen, er navne, vi har sat på for overblikkets skyld for at have noget, vi kan operere ud fra."

"Men med hensyn til antallet så monitorerer vi omkring 150 personer i indvandrermiljøet. Omkring dem er der så en række medløbere. Hvor mange personer, der kan mobiliseres fra gang til gang ved konfrontationerne med AK81, handler meget om den enkelte persons netværk."

- Jægersborggade på Nørrebro blev søndag aften hærget af 100 personer fra indvandrermiljøet. Det vidner vel om, at der er rigtig mange personer på den modsatte side af HA i konflikten?

"Jamen hvem siger, at det lige havde noget med den nuværende konflikt at gøre. Det kunne lige så godt være på grund af et hashsalg, som HA ikke har noget at gøre med. Det er ikke belæg for at sige, hvad baggrunden for det var."

- Det har været på tale, at det nu er på tide at aktivere rockerloven (lov fra 2003 der giver politiet mulighed for bl.a. at rømme rockerklubhuse, hvis de skønner at naboerne er i fare, red.) for at sikre de omkringboende københavneres ve og vel. Skal det til for at genoprette ro og sikre, at ingen uskyldige borgere kommer til skade i den nuværende konflikt?

"Selv om man ikke kan udstede garantier for, hvornår der bliver ro igen, vil jeg gerne understrege, at vi koncentrerer os om at holde øje med de toneangivende i miljøet, og vi bruger alle de værktøjer, vi har til rådighed. Det kan være visitationszoner, og det kan være det, du kalder for 'rockerloven'. For at bruge den, skal der dog være visse betingelser opfyldt. Hændelserne skal have en særlig farlig karakter, og det må de vurdere i de enkelte politikredse, om hændelser så har, siger vicepolitiinspektør Jørgen Isalin fra Rigspolitiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

For at sige det rent ud.
Der vil altid være forskellige grupperinger af organiseret kriminelle bander, så længe der er et marked for illegal handel. F.eks. hash, narko, hormoner, prostitution. Dvs. at omfanget af organiseret kriminalitet, er sammenhængene med mulighederne for at profitere på den kriminelle gerning.

Man kunne derfor med et slag bekæmpeden organiseret kriminalitet, ved at afkriminalisere dele, af den organiseret kriminalitets forretninger.
F.eks. skulle forsøgsordningen i Odense med heroin, gøres permanent og landsdækkende. Det ville gøre det vaskelige for de illegale handlende at oprette et konstant eller ekspanderende marked, da forburgerne ville kunne få produktet gratis imod at indgå en i behandling, og uden risikoen for at få lort blandet emd andet lort, og de efterfølgende konsekvenser, som tilstoppet blodårer, m.m. Man skal ikke glemme at den sociale faktor i misbruget og den sociale faktor i vejen til misbrug. Hvilket fører mig til hash.

Hashen skulle afkriminaliseres til eget forbrug, sælges via licens fra udvalgte salgssteder. Det ville betyde at en forebyggende indsats ift. til misbrug og mistrivsel som konsekvens af hashrygning, blev sponsoret via punktafgifter på hashprodukter, ligesom på alkohol. Ved at hashen blev fjernet fra legepladser efter lukketid, og små kælderlokaler, under dække af en venskabs eller sportsforening.og over i autoriseret forhandlere, ville rekruttering af nye rygere mindskes, samt det oprørske i at ryge den fede som teenager, ville mindskes.

Hormoner og andre præstationsfremmene produkter fra medicinal industrien, skulle kunne erhvers via samtaler og konsultation med autoriseret doping konsultenter.

Også skulle der gøres et million gange så kraftig indsat imod illegale kvindehandel. Det er en afskyelig og umenneskelig faktum, at Danmark er blandt menneskehandlers foretrukne lande, at handle i, pga. den reelt ikke eksisterende efterforskning af sager.

Og ja så kunne man bruge rockerloven og randersmodellen, og gå efter de mennesker der hæver bistand og kører i en stor BMW. Det vil betyde at der ville blive brug for flere pladser i fængslerne , men årsagen eller markedsandelen vil man ikke ændrer noget på ved sådanne øvelser.

Jeg ved godt at mine skriblerier intet ændre og man vælger den samme ubrugelige metode, som man plejer til at løse problemet med. Dvs, slår lidt med armene og fanger lidt banditter, som sætter en midlertidig dæmper på, imens problemet ligger uforløst hen, og gror videre.

Hvis man er hasbruger, har man nu en chance for at give sit bidrag: hold op med at købe det , så længe man åbenbart støtter rivaliserende bander. Sørg for at de har lidt mindre at slås om.

Du kan jo sagtens undvære hash, ik?

Ellers må du dyrke det selv i altankassen.

Hvorfor skal det være nødvendigt at bruge en speciel rockerlov for at få skovlen under dem der med våben gør gaderne usikre, laver hærværk eller handler med narko. Alle disse aktiviteter er vel ulovlige i forvejen. Måske politiet skulle stoppe med at hyle over politireform og stress hver gang man kræver at de passer deres arbejde.
Det virker umiddelbart ret udygtigt at 100 forbrydere i fuld offentlighed kan udøve deres kriminalitet og politiet er ikke i stand til at fange en eneste. 100 unge mennesker der samles på en gade i København må vel påkalde sig en vis opmærksomhed forud for udøvelsen af deres misgerning og forhåbentligt betyde at en indledende mobilisering af politi påbegyndes. Hvis man virkeligt ikke var i stand til ar reagere hurtigt nok til at gribe dem på fast gerning, så må de vel findes i gaderne i tiden efter.

Erik Willadsen: Hvis man virkeligt ikke var i stand til ar reagere hurtigt nok til at gribe dem på fast gerning, så må de vel findes i gaderne i tiden efter."

Bøllerne vælger tid, sted og fremgangsmåde. Et løst sammensat netværk er svært at have med at gøre. En hurtig gennemført nålestiksoperation som i Jægersborggade er svær at stille noget op med, hvis der ikke er vidner (gadelyset blev taget ud) og ingen identificerede gerningsmænd. Så spiller det ingen rolle at de findes i gaderne rundt omkring åstedet. Det er for nemt med billig kritik af og hån imod politiet.

E W: "Måske politiet skulle stoppe med at hyle over politireform og stress hver gang man kræver at de passer deres arbejde."

Hvad med at vise lidt respekt for politiets arbejde? Du kan kræve en opklaringsprocent på 100 for hver en baldret rude lige så tosset du vil. Nogen forbindelse med virkeligheden har det ikke.

Mvh

Jeg har næsegrus rspekt for politiet når de altså udfører deres arbejde, men jeg nages ofte af en mistanke om at der holdes igen med arrestationer af politiske årsager. Jeg husker da politiet under Erling Olsen eskorterede en flok ballademagere fra Nørrebro til Christiansborg og undlod at gribe ind overfor deres hærværk undervejs og til sidst pralede med at de havde undgået konfrontation! Herre Jemeni, politiet skal da ikke undgå konfrontation med forbrydere. De skal tage konfrontationen på de borgeres vegne som de er sat til at beskytte.
Men min mistanke er at politiledelsen og politikerne tænker at man risikerer at få optøjer og social uro hvis man anholder 100 unge indvandrere og så lader man som om at de ikke lod sig gøre.

Loven skal være en ubøjelig jernnæve som man løber ind i hvis man ikke opfører sig ordentligt.

Erling Olsen gik af som justitsminister for over 14 år siden og meget har ændret sig siden. Katastrofen i maj 1993 ændrede givetvis taktikken ved demonstrationer og optøjer. Hollændervognene blev indkøbt nogle år efter.

EW: "Men min mistanke er at politiledelsen og politikerne tænker at man risikerer at få optøjer og social uro hvis man anholder 100 unge indvandrere og så lader man som om at de ikke lod sig gøre."

Hvis det er så let at finde, anholde og domfælde 100 personer, så er det jo bare at gentage succesen ved de påståede efterfølgende optøjer. Sandheden er, at der kan udøves masser af hærværk på fem minutter, og hvis man fjerner gadebelysningen og maskerer sig, så er det overordentligt svært at identificere de skyldige.

Indvandrere mørklagde gaden
"Københavns Politi måtte igen i aftes sande, at indvandrergrupperne er hurtigere til at samle et stort opbud af mennesker.

"De unge andengenerationsindvandrere har via deres mobilnet nemmere ved at stille en deling, end politiet har. De har et stort netværk af kammerater, fætre og familie, og alle kender alle," siger Københavns Politis centrale vagtleder John Hansen. "
http://jp.dk/indland/kbh/article1431551.ece

EW: "Loven skal være en ubøjelig jernnæve som man løber ind i hvis man ikke opfører sig ordentligt."

Total retfærdighed findes ikke i den virkelige verden. Her opereres med opklaringsprocenter, ja for nogle kriminalitetstyper opklaringspromiller (cykeltyverier, graffitti, rudeknusning ved optøjer).