Læsetid: 2 min.

Imamer udmåler straf i Vollsmose

I Vollsmose bliver størstedelen af alle politianmeldelser trukket tilbage og ender i stedet hos lokale imamer, der udmåler en passende straf. Politiet mener, den parallelle retspraksis underminerer deres arbejde - og lader kriminelle slippe for straf efter dansk lov
20. september 2008

Politiet i Vollsmose oplever, at op mod 90 procent af alle anmeldelser bliver trukket tilbage efter få dage, fordi imamer og andre magtfulde mænd i området selv løser sagerne.

"Som det er i dag, er der jo kriminelle, der aldrig får en straf efter dansk retspraksis," siger Torben Aagard, der er betjent i Odense-bydelen.

Han fortæller, hvordan der eksisterer et retsligt parallelsamfund, som gør det meget svært for politiet at udføre deres arbejde:

"Selvfølgelig er der mange herude, som lever efter dansk lov, men så længe, de ikke tør stille sig op mod de andre, er det svært at stille noget op," siger Torben Aagaard.

Han mener, der bliver brugt penge, trusler og sommetider også vold i forsøget på at løse konflikterne internt i de muslimske miljøer.

Alle slags konflikter

Og det er i følge imamen Abu Bashar mange former for konflikter, imamerne løser:

"Både nabostridigheder, problemer mellem mænd og kvinder og andre konflikter. Folk respekterer det, imamen siger, men de synes ikke om politiet," fortæller den lokale imam, der ofte bliver tilkaldt, når der opstår en konflikt i området.

Han vil ikke kommentere spørgsmålet om vold, men fortæller, at det er en del af kulturen at lytte til imamen, og derfor har imamen mege magt - også mere end politiet i nogle sammenhænge.

Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i islamiske studier, ved Københavns Universitet fortæller, at det er udbredt, at man i visse kulturer ordner konflikter internt:

"Mange andre steder i verden er det jo sådan, at konflikter løses udenom retssystemet, blandt andet fordi det kan tage meget lang tid at føre en sag. Så folk har været vandt til at løse konflikter lokalt, men det resulterer så også i, at nogle personer bliver meget magtfulde," siger han.

Og parallelsystemerne skal kædes sammen på en eller anden måde, mener professor i islamisk teologi og sharia-ret Jørgen S. Nielsen, der i mange år har studeret islamisk retskultur i Storbritannien:

"Der bliver uvægerligt konflikter, hvis man ikke på en eller anden måde skaber en berøringsflade mellem de to systemer," siger han, men forklarer, at det ikke nødvendigvis skal ske gennem reel implementering af sharia-ret:

"Man skal ikke implementere arabisk ret i vores nationale retssystem, men man skal tillade en vis fleksibilitet, så forskellige kulturer og individer finder pusterum," siger han.

Jørgen S. Nielsen peger desuden på, at problematikken måske forbedres med tiden:

"Udvandringen fra for eksempel Libanon er sket fra nogle bestemte områder, og de reetablerer sig så i Danmark. Kulturen vil ændre sig gennem nogle generationer, for der sker et slags skred mod at de yngre og mere veluddannede forsøger at bryde løs fra mindretalssamfundet," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Blue Leader:

"Måske kunne EL oprette en journalistuddannelse i samarbejde med Islamisk Trossamfund og HuT?"

Ikke for noget, Anders, men Marchen Neel Gjertsen kandiderer faktisk for Enhedslisten til byrådet i Odense. Hun tilhører tydeligvis den fraktion der forsøger at overhale Villy Søvndal højre om...

Hans Jørgen Lassen

Thomsen skriver:

"Der bliver fremsat nogle ekstremt grove, løgnagtige og urimelige beskyldninger "

Jeg kan ikke i ovenstående artikel få øje på noget som helst ekstremt groft. Hvad er det, du tænker på, Thomsen? Hvilken beskyldning falder dig især for brystet som ekstremt grov?

Hvori består løgnagtigheden?

Hvilke passager ovenfor er ekstremt grove og/eller løgnagtige?

Henrik Ilskov-Jensen

Hvad kalder man et menneske, der diskvalificerer et andet menneske på baggrund af hendes hudfarve, sådan som Per Thomsen gør det i ovenstående hadtirade...?

Et sådant menneske kalder man en RACIST...!

ERGO er Per Thomsen RACIST...!

Hvis racist Thomsen havde levet i 1930ernes Tyskland, ville han helt sikkert kunne være blevet en rigtig mønster-nazist af den "Sieg Heil"-brølende type: Manden udviser jo et nærmest manisk behov for at tænke i racekategorier...

Det kunne selvfølgelig aldrig falde mig ind at ønske racisten Per Thomsen "Sejrslykke", tværtimod vil jeg ønske ham stort "Sieg UNheil"!

Og selv om jeg normalt ikke har meget til overs for Enhedslistens sympatisører, vil jeg alligevel tage journalist Marchen Neel Gjertsen, der efter hvad jeg har læst er medlem af Enhedslisten, i forsvar over for den modbydelige racistiske tilsvining, som racisten Per Thomsen udsætter hende for.

Jeg mindes sjældent at have ses noget lignende...(heldigvis da)...!

I dyb væmmelse, Henrik Ilskov-Jensen

P.S.: Man kan få mistanke om, at racetænkeren Per Thomsen i virkeligheden er en provokatør fra den alleryderste racistiske højrefløj, som blot ønsker at parodisere venstrefløjen ved at antyde, at "de største racister findes blandt venstreekstremister". (Sådant noget kan skam forekomme: Jeg afslørede engang på en anden Internetdebat en dansk islamhader, der optrådte som muslim for at vise, "hvordan muslimerne i virkeligheden tænker", dog uden at besidde den fornødne viden om islam og muslimsk tankegang...)..

HVIS racist Thomsen vitterligt skulle være "venstreorienteret" - og hvis de øvrige venstreorienterede vil kendes ved ham - så må man til gengæld så sandelig sige, at venstreekstremisternes racisme ikke lader højreekstremisternes racisme noget efter...

Måske er det derfor man så ofte både før og nu har set eksempler på folk, der har skiftet politisk ståsted fra det yderste venstre til det yderste højre, og vice versa...!?

For som de siger nede i Tyskland: "Linksradikal oder Rechtsradikal? - Egal RADIKAL!" ("Om du er venstreradikal eller højreradikal er ligegyldigt - blot du er RADIKAL!").

Henrik Ilskov-Jensen

Til Katrine:

"Frihed betyder altid frihed for den anderledestænkende"!
(Citat af den ægte venstreorienterede ROSA LUXEMBURG, som fejt blev myrdet af de højreorienterede Frikorpsfolk i Berlin i 1919).

Jeg tilslutter mig fuldt og helt Rosa Luxemburgs ord, som naturligvis også inkluderer et ubetinget forsvar for Per Thomsens ret til at ytre sig, ligegyldigt hvor rabiat vi andre så end måtte anse ham for at være, og uanset om han i virkeligheden er højreekstrem eller venstreekstrem!

Henrik Ilskov-Jensen

Henrik Ilskov-Jensen

"Per Thomsen og hans ligesindende forsøger det bedste de har lært at opløse selve kernen i vores samfund - hvorfor gør de egentligt det?"

Det skal jeg såmænd sige dig, Katrine:

Ligegyldigt om Per Thomsen er venstreradikal eller højreradikal, tilhører han politisk set den gruppe af mennesker, som altid har hadet det Danske Hus, hvori en ond skæbne har ladet ham blive født...

De, som af et godt (eller måske knapt så godt) hjerte hader Huset, har i det meste af et århundrede af al magt forsøgt at rive Huset ned, med trods al den hadefulde energi har deres anstrengelser været forgæves.

NU ønsker de, som altid har hadet Huset, at lukke fremmede tigere ind i Huset, i håb om at det vil lykkes de fremmede tigere, der ikke kender Huset, og derfor heller ikke har grund til at holde af det, at rive Huset ned...

Vi, der ELSKER Huset, forsøger selvfølgelig så godt vi kan at værne om det...

Det er i al sin enkelhed forklaringen, Katrine --- Men det vidste du naturligvis godt i forvejen...

Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen

Selektivitet på racistisk basis.

Man behøver blot at nævne 24-årsreglen. Så kan man se at parallelle retssamfund eksisterer fint. Denne moderne tamilsag viste, at DF og regeringen ikke respekterer grundlæggende borgerlige rettigheder.

Det gode ved denne sag er, at DF og K nu anerkender et retssamfund, som skal være ens for alle. Det glæder jeg mig virkeligt over. Tak.

Henrik Ilskov-Jensen:

"derledestænkende"!
(Citat af den ægte venstreorienterede ROSA LUXEMBURG, som fejt blev myrdet af de højreorienterede Frikorpsfolk i Berlin i 1919)."

Rosa Luxemburg var om noget en stor internationalist. Det er næsten lidt for komisk når nationalromantikeren Henrik Ilskov-Jensen nu forsøger at stive sin argumentation af med Rosa Luxemburg citater...

Henrik Ilskov-Jensen

Til Morten Vidøe:

Det var nu mig, og ikke den såkaldt "venstreorienterede" racist Per Thomsen, der kaldte likvideringen af Rosa Luxemburg (og Karl Liebknecht) dengang under Spartakistkampene i de forvirrede, kolde og mørke vinterdage i Berlin anno 1919 for FEJ.

Og jeg er vel at mærke ikke en venstreorienteret revolutionsromantiker, sådan som Per Thomsen gerne vil bilde os ind, at HAN er...

Det feje ved Frikorpsfolkenes koldblodige mord på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht ligger selvfølgelig i, at de to venstresocialistiske førere blev myrdet, efter at de havde overgivet sig, hvorefter morderne i håb om at skjule deres forbrydelse kastede de myrdedes lig i Landwehrkanal.

AT Sovjetkommunister og alskens andre venstrerevolutionære har optrådt mindst lige så fejt og brutalt, gør for mig at se ikke Frikorpsfolkenes udåd mindre oprørende.

Men som sagt, Morten Vidsøe, jeg er bestemt ikke en "god"; men derimod en Ond, Ond "nationalromantiker"...! (For nu at bruge revolutions- og multi-kultiromantikeren Per Thomsens ord).

Venlig hilsen Henrik Ilskov-Jensen

Henrik Ilskov-Jensen

Per Thomsen:

"Frihed betyder altid frihed for den anderledestænkende"!
(Citat af den ægte venstreorienterede ROSA LUXEMBURG, som fejt blev myrdet af de højreorienterede Frikorpsfolk i Berlin i 1919)."

Det er ikke spor komisk; men udtryk for oprørende manipulation og historieforfalskning; når en racist og fortaler for religiøse domstole som Per Thomsen så meget som vover at påkalde sig socialisterne Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, som var de første til at afvise enhver gejstligt indblanding i lovgivning og domsudøvelse.

Henrik Ilskov-Jensen

Hvem det er, der driver gæk med alle de pæne, evasive og fobofobiramte deltagere i diverse ”muslimtråden” under navnet: Ali Hussein Abbas ved jeg ikke - det er næppe Søren Krarup, men det er lykkedes og komisk er det.

Med Katrine: Sim salam bim

Marchen Neel Gjertsen:

"Imamer udmåler straf i Vollsmose"

Immamernes påståede overtagelse af retssytemet i Vollsmose fremstår stadigvæk som en udokumenteretpåstand, men Informations kampagne ruller uanfægtigt videre på en måde som ville gøre Ekstra Badets journalister grønne af misundelse.

Ekstra Bladets hetzkampagner fra 1990érne som eksempelvis "Godhedens Pris" blegner i sammenligning med det vi oplever i disse dage...

Henrik Ilskov-Jensen:

"Det er ikke spor komisk; men udtryk for oprørende manipulation og historieforfalskning; når en racist og fortaler for religiøse domstole som Per Thomsen så meget som vover at påkalde sig socialisterne Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, (...)"

ja, det er vel nærmest blasfemi?

Hans Jørgen Lassen

Karl og Rosa kan man have respekt for, også selv om man ikke er enige med dem. De gav livet i en god sags tjeneste. De havde idealer, som stadig holder.

Det kniber derimod med respekten for Muhammed og hans tro discipel P. Thomsen. Hvori skulle en respekt begrundes?

Hans Jørgen Lassen:

"Karl og Rosa kan man have respekt for, også selv om man ikke er enige med dem. De gav livet i en god sags tjeneste. De havde idealer, som stadig holder."

Helt enig, Lassen. Synd at du ikke kan forstå, at Rosa Luxeburgs internationalisme står i skærende kontrast til og er i diametral modsætning til din provinsielle nationalromantisk opfattelse af virkeligheden.

Hans Jørgen Lassen

Nationalromantisk?

Hvilke udtalelser fra min side giver dig anledning til den betegnelse?

Provinsiel er derimod fuldstændig korrekt. Jeg er ikke københavner og blev det ikke i de år, jeg boede i denne storby. Jeg er og bliver provinsiel og hylder det enkle, nære liv i landsbyen.

Sider