Ingen kontrol med biologiske våben

Selv om der i dag findes en international konvention, der forbyder alle typer biologiske våben, er der ingen kontrol med, om konventionen overholdes. Eksperter advarer om, at biologiske våben udgør 'en massiv fremtidig trussel' og ser med bekymring på USA's massive forskning i 'forsvarsvåben'
Den amerikanske forsker i biologisk forsvar Bruce Ivins tog den 29. juli 2008 sit liv, efter han blev bekendt med, at de amerikanske myndigheder ville rejse sag mod ham for miltbrandangrebet i 2001, hvor fem personer blev dræbt. Billedet viser FBI, der åbner et brev med miltbrand sendt til senator Patrick Leahy, i Washington december 2001

Den amerikanske forsker i biologisk forsvar Bruce Ivins tog den 29. juli 2008 sit liv, efter han blev bekendt med, at de amerikanske myndigheder ville rejse sag mod ham for miltbrandangrebet i 2001, hvor fem personer blev dræbt. Billedet viser FBI, der åbner et brev med miltbrand sendt til senator Patrick Leahy, i Washington december 2001

4. september 2008

Assyrerne forgiftede fjendens vandforsyninger med svampe. Indianerne brugte huden fra døde dyr til det samme. Under første verdenskrig brugte tyskerne miltbrand til at forgifte de allieredes husdyrbestand. Japanerne blev efter Anden Verdenskrig beskyldt for at have brugt pest-bærende lopper som våben, mens amerikanerne blev anklaget for at bruge sygdomsbærende insekter under Korea-krigen.

Historiebøgerne beretter om et utal af krige, hvor biologiske våben er blevet anvendt. Amerikanerne oplevede så sent som i 2001 - kort efter 11. september - et miltbrandangreb, hvor fem døde og 23 blev inficeret, da stoffet i pulveriseret form blev sendt ud til nyhedsbureauer og regeringsinstanser med post - angiveligt af en forsker inden for området. Eksperter frygter, at vi også i fremtiden vil se angreb udført med denne type våben.

"Biologiske våben er en massiv fremtidig trussel, som vi må gøre alt for at forhindre. Historien viser, at fremskridt inden for videnskaben bliver udnyttet af stater, når de er i krig, så vi er nødt til at forhindre den revolution, vi i dag ser inden for biovidenskaben, fra at blive brugt til fjendtlige formål," siger Malcolm Dando, professor i international sikkerhed ved Bradford University.

"Bare overvej, hvilke krænkelser af menneskerettighederne biologiske våben kan medføre. Tænk, hvis der var stater, der begyndte at udvikle nye sygdomme eller gøre allerede eksisterende sygdomme mere smitsomme eller dødelige og derefter kun vaccinerede sine egne borgere eller soldater. Det er kun et simpelt eksempel på, hvad der måske kan blive muligt," siger han.

Papir tiger

Biologiske våben blev allerede i 1975 gjort forbudt, da 161 lande underskrev Konventionen om Forbud mod Biologiske Våben, BWC, der forbyder landene at udvikle, producere, lagre eller på anden vis at tilegne sig biologiske våben. Men med traktaten fulgte imidlertid ikke tiltag, der kunne sikre, at landene faktisk levede op til deres forpligtelser. Derfor er der i dag ingen kontrol med, om der er lande, der producerer biologiske våben.

"Som traktaten ser ud i dag, er den meget svag. Hvis den rigtig skal have effekt, bør der indføres en mekanisme, hvor det er muligt at efterprøve, om landene lever op til deres forpligtelser," siger Malcolm Dando, der dagligt arbejder med tiltag, der kan styrke effekten af BWC.

Det samme understreger Cindy Vestergaard, der forsker i ikke-spredning af biologiske våben ved Danish Institute for International Studies, DIIS. Hun kalder konventionen for en 'papir tiger'.

"Det var virkelig nemt for landene at underskrive den, når de vidste, at der ingen kontrolmuligheder fulgte med. Den mangler noget, der kan give den 'tænder', som eksempelvis at gøre det muligt for en tredje part at gå ind og efterse, om et land overholder konventionen. Ellers vil traktaten ikke have nogen betydning her i det 21. århundrede," siger hun og fremhæver konventionen fra 1997, der skal begrænse brugen af kemiske våben, CWC, som et eksempel på en aftale, hvor et langt mere effektivt kontrolsystem er på plads.

Risikogruppen

Der findes ingen internationale vurderinger af, hvilke lande der i dag kunne have et biologisk våbenprogram, men den amerikanske kongres laver hvert år et notat, hvor de vurderer, hvilke lande der er i risikogruppen. På listen står i dag Iran, Syrien, Rusland, Kina og Nordkorea. Uformelt tales også om Israel. Men det er ikke alene de lande, der i dag vurderes at producere biologiske våben, der bekymrer eksperterne.

"Min bekymring er ikke, at der i dag er nogle få lande, der muligvis producerer biologiske våben. Jeg er langt mere bekymret for, at der er mange flere lande, der måske ikke lige nu producerer biologiske våben, men som vedligeholder muligheden for at producere dem, og som måske endog udvider deres kapacitet på området, så de, hvis verdenssituationen ændrer sig, kan sætte en produktion i gang med kort varsel," siger Alan Pearson, der er leder af the Biological and Chemical Weapons Control Program ved den amerikanske tænketank Center for Arms Control and Non-Proliferation.

Et andet af traktatens svage punkter er, at der endnu er 34 lande, der enten ikke har underskrevet eller ratificeret den. Modsat den internationale traktat om atomvåben (NPT) og konventionen om kemiske våben (CWC), der har henholdsvis 190 og 184 signaturer, er konventionen om biologiske våben med sine 161 underskrifter ikke universel.

"Det er nødvendigt, hvis traktaten skal fungere, at den bliver universel. Det vil give den meget mere tyngde," siger Cindy Vestergaard.

Forsvarshemmeligheder

En årsag til, at landene ikke kan blive enige om kontrolforanstaltninger, er, at de ønsker at hemmeligholde deres forsvarsprogrammer inden for biologiske våben. Konventionen tillader, at landene kan forske og udvikle eksempelvis vacciner, så de kan forsvare sig selv i tilfælde af et angreb med biologiske våben. Blev en kontrolinstans indført, ville den være nødt til også at få adgang til denne forskning for at kunne vurdere, om et land producerer biologiske våben. I så fald ville kontrolgruppen have uhindret adgang til landenes forsvarsprogrammer. En tanke, der ikke huer de fleste regeringer. For falder så sensible informationer i forkerte hænder, udlignes effekten af forsvarsprogrammet, forklarer Alan Pearson, og derfor er landene tilbageholdende for at tillade kontrol.

"Det kan være meget påtrængende for landene, hvis der er nogen, der skal efterse dem, for de vil af indlysende grunde helst hemmeligholde deres biologiske programmer, så de kan bruges til deres eget forsvar. Balancen mellem at bevare de nationale hemmeligheder og være åben på samme tid er med til at skabe spændingerne i de multilaterale forhandlinger," siger Alan Pearson.

Vækst i programmer

Cindy Vestergaard understreger, at flere af de lande, der underskrev konventionen, aldrig har haft intentioner om at opgive deres biologiske forsvarsprogrammer. Tværtimod er forskningen inden for forsvar vokset massivt i de senere år. En vækst som Malcolm Dando mener i høj grad skyldes frygten for terror.

"Frygten for, at det skulle blive muligt for terrorister at få fat i disse våben, får landene til at udvide deres forsvar mod biologiske angreb," siger han. Særlig amerikanerne bliver fremhævet i denne sammenhæng, da de har haft den mest massive vækst inden for forsvar mod biologiske våben.

Mange mener, at amerikanerne i dag bevæger sig på grænsen af, hvad konventionen tillader i forhold til forskning i forsvar mod biologiske våben, mener Cindy Vestergaard.

Bekymringen over programmernes størrelse udspringer af, at grænsen mellem forskning i forsvar mod biologiske våben og udviklingen af dem er hårfin.

"Spørgsmålet er, hvornår et forsvar bliver et angreb. Vi så problemstillingen i forbindelse med miltbrandangrebet i USA i 2001, hvor en forsker, der arbejdede under forsvarsprogrammet, angiveligt valgte at putte miltbranden i en konvolut og sende det. En stat har altså mulighed for at skabe biologiske våben ved blot at ændre en smule på sit forsvarsprogram," forklarer Cindy Vestergaard

Også Malcolm Dando understreger, at netop USA's enorme fokus på forsvar er med til at skabe international usikkerhed.

"USA's forsvarsprogram er så massivt samtidig med, at der ingen gennemsigtighed er, så der er stor fare for, at andre stater begynder at sætte spørgsmålstegn ved amerikanernes hensigter med programmet," forklarer Malcolm Dando.

Cindy Vestergaard forklarer, at miltbrandangrebet i USA i sig selv vakte stor bekymring i andre lande, men at det nemt kunne have været endt værre.

"Bare tænk på, hvordan den internationale reaktion havde været, hvis det var en iransk forsker, der havde sendt brevene," siger Cindy Vestergaard, der understreger, at den bedste vej til at sikre tillid blandt landene er, hvis der er en mulighed for at kontrollere, om landene overholder konventionen.

Malcolm Dando er enig. Tillid er essentielt, hvis ikke der skal ske en nyt kapløb inden for biologiske våben.

"Det vigtigste her er at forstå, at der har være nogle enorme biologiske våbenprogrammer på statsniveau i et stort antal lande i løbet af de sidste hundrede år, og der kan nemt ske en oprustning igen," siger han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Thomas Holm

Konventionen om Forbud mod Biologiske Våben eksisterer, ja, og langt de fleste lande har underskrevet og ratificeret den.

Men gæt engang hvilken nation blokerer konventionen om dens gennemførelse og kontrol? Den konvention der virkelig ville give den første konvention tænder og bid.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vilhelm  von Håndbold

""Bare tænk på, hvordan den internationale reaktion havde været, hvis det var en iransk forsker, der havde sendt brevene," siger Cindy Vestergaard, der understreger, at den bedste vej til at sikre tillid blandt landene er, hvis der er en mulighed for at kontrollere, om landene overholder konventionen."

Tak for Cindy idet hun udpeger hyklerismen i internationale affærer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thor Hansen

Tænk engang at de mennesker der sidder på magten rundt om i verden, rent faktisk mener at der kan blive behov for at slippe dødbringende sygdomme løs blandt andre mennesker, således at disse kan dø en grusom død.

Det er godt nok sygt.
Skal man være ekstremt forkert skruet sammen oven i hovedet for at blive statsleder?

anbefalede denne kommentar