Læsetid: 3 min.

K: Folkeskolen skal niveauopdeles

26. september 2008

Uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K) har kun tre minutter til sin tale på Det Konservative Folkepartis årlige Landsråd, der begynder i morgen. Men noget af det, hun i hvert fald vil nå at fortælle partikammeraterne om, er hendes visioner om en niveaudelt folkeskole:

"Jeg vil lade lærerne inddele eleverne efter niveau. Der er sådan et lighedsmageri i dag - vi skal alle sammen være lige, men det at være lige hjælper jo ikke børnene. Det, der hjælper, er at give dem lige muligheder, og så er vi altså nød til at behandle dem forskelligt," siger hun.

Lærerne skal allerede undervisningsdifferentiere, men det er ikke godt nok, mener Charlotte Dyremose.

"Det er ikke nok at tale om undervisningsdifferentiering, og vi stiller alt for høje krav til, at lærerne skal kunne det. Vi er nødt til at tænke i niveaudeling. Det er fuldstændig absurd, at man godt må opdele holdene noget af tiden, men man lader det ikke være op til læren at vurdere, hvor længe behovet er der," siger hun.

Niveauer

Charlotte Dyremose forestiller sig, at Peter fra 4. klasse skal kunne få matematik sammen med 3. klasserne i et år, hvis det vurderes at være bedre for ham. Mens flittige Lise skal kunne rykke et klassetrin op eller være på et særligt tværgående hold, der tilgodeser hendes behov for øgede udfordringer uanset hendes alder og klassetrin.

I dag må skolerne kun niveaudele i op til halvdelen af undervisningstiden, og altså ikke placere eleverne på niveaudelte hold i et helt skoleår eller mere.

Men Dyremoses forslag deler regeringen.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener dog ikke, der er brug for en lovændring:

"Charlotte Dyremose har ret i, at det er en af de måder, hvorpå man kan hjælpe de elever, der har særlige behov. Men det er der allerede gode muligheder for i den eksisterende lov. Lærerne må bare ikke beslutte en gang for alle for et helt år, at eleven skal være på et særligt hold," siger han, og frygter at en mere fast niveauinddeling kan svække elevernes udviklingsmuligheder:

"Det skal være muligt, hvis eleven udvikler sig, at de så hurtigt kan hoppe op på et andet niveau."

Charlotte Dyremose mener dog, at hendens forslag nok skal finde opbakning med tiden.

"Vi har med folkeskoleforligene stille og roligt trukket i Socialdemokraterne, og SF begynder også at ville gå mere i retning af at styrke fagligheden. Så må vi jo teste, om de mener det alvorligt," siger Charlotte Dyremose.

Men SF's uddannelsespolitiske ordfører Pernille Vigsøe Bagge afviser niveaudeling: "Aldrig i livet. Vi står helt fast på, at niveaudeling ikke skal være reglen i folkeskolen, og en pisa-undersøgelse har også vist, at det ikke gavner eleverne," siger hun og sætter sin lid til, at folkeskolelærerne kan differentiere, hvis de får muligheden for det:

"Hvis vi skabte de rigtige rammer for lærerne, så ville de sagtens kunne finde ud af at undervisningsdifferentiere."

Men niveaudelingen vil komme både stærke og svage elever til gavn, mener Charlotte Dyremose:

"Tanken er jo også, at de fagligt stærke godt kan være nogle flere i klasserne, hvor de svageste så skal være nogle færre, så de kan få den intense støtte, de måske har behov for," siger Charlotte Dyremose og mener, at det er langt mindre stigmatiserende af lave forskellige niveauer, end at flere og flere skal have specialklasseundervisning.

Hun peger på, at det også kan hjælpe til at skabe mere ro og faglighed på skolerne:

"Hvis elever bliver stimuleret på det niveau, de selv er på, så laver de heller ikke så meget larm," siger hun.

Forældreopbakning

I følge en undersøgelse foretaget af Capacent Epinion for Dagbladet Information, så vil forældre til folkeskolelever have mere disciplin i folkeskolen, og hele 61 procent vil have niveaudeling i centrale fag som matematik og dansk, mens kun 13 procent er uenige i, at eleverne skal undervises hver for sig.

Charlotte Dyremose hjåber også på Landsrådets opbakning til hendes forslag.

Og de konservative skal ikke kun diskutere folkeskolelov, men også rygelov og lukkelov. Så skal de sige farvel til partiformand Bent Bendtsen, som nu satser på en plads i Europa-Parlamentet, og goddag til Lene Espersen, der skal vælges som ny formand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu