Læsetid: 3 min.

Klimakrise kræver forskning

Det er ikke nok med en lille sang - løsningen af klimakrisen kræver hårdt arbejde - ikke mindst af forskerne
10. september 2008

FN's klimakonference i København, COP15, nærmer sig, og det er blevet in at være bekymret for klimaet. Det er der også god grund til, men bekymringen skulle nødigt blive et formål i sig selv.

På en international konference, Citris, om klima og energi på Københavns Universitet før sommerferien lød det således i slutbemærkningerne:

"Vi skal tale i overskrifter, ikke videnskabelige detaljer."

Og Ugebrevet Mandag Morgen skrev:

"Den vigtigste forudsætning for at løse klimakrisen er at skabe en fælles forståelse."

Det er ikke nok med en lille sang - løsningen af klimakrisen kræver hårdt arbejde - ikke mindst af forskerne.

Det Internationale Energiagentur (IEA) fremlagde før sommerferien den omfattende rapport Energy Technology Perspectives 2008, hvor en række teknologier analyseres, og hvor der foretages et skøn over, hvordan de kan bidrage til at fastholde eller reducere CO2-indholdet i år 2050. Det første vil kræve en årlig økonomisk indsats på størrelse med Hollands nationalprodukt, og det sidste en indsats på størrelse med Italiens ditto.

Det er måske overskueligt på globalt plan, men næppe hvis det kun er den rige del af verden, der skal betale. Det kan også blive vanskeligt at finde ingeniører og hænder til de mange nye elværker, som rapporten forudsætter, der skal bygges hvert år, deriblandt ca. 30 atomkraftværker og over 10.000 vindmøller i megawatt størrelse. Hertil kommer transportsektoren.

Paradigmeskift

Der kan derfor stilles spørgsmål ved. om de teknologier, vi har eller er i færd med at få i værktøjskassen, er tilstrækkelige til at løse problemet, før de fossile brændstoffer er brændt af. Der er behov for teknologier, der kan give et paradigmeskift, f.eks. ved at koble transportsektoren til den vedvarende energi. Det gør man ikke ved at indkøbe dieseltog og fastholde indenrigsflyvning på de korte afstande, vi har her til lands.

I dette perspektiv er det bemærkelsesværdigt, at de fleste lande ifølge OECD og IEA har holdt igen med energiforskningen siden 1980'erne, således at den udgør en faldende andel af den samlede forskningsindsats. Nok bryster regeringen sig af nu at fordoble indsatsen bl.a. via det nye EUDP program og Højteknologifonden. Det er også fint, og ordningerne har den rette orientering mod erhvervslivet, men det skal ses i sammenhæng med, at elselskaberne (Elkraft og Elsam) før privatiseringen gjorde en stor indsats for implementering af nye energiteknologier. I EU-regi er det mere hensigten end midler, der er bag EU's nye SET-plan (Strategic Energy Technologies).

Nødvendigt at handle

Hvis vi skal have et paradigmeskift, er der behov for en massiv indsats inden for grundforskningen på områder, der kunne have potentiale (fotosyntese, transport af elektroner over lange afstande etc.).

I Danmark har vi flere forskergrupper, der kan bidrage på verdensplan, men det kræver en lang og tålmodig indsats og inden for områder, hvor det ikke er sikkert, at der bliver noget at publicere. Vi må have kræfter til at frigøre os fra krav om citation index og andre indikatorer og kunne satse på forskning i det, vi ikke ved, på områder, hvor der er en stor risiko, men også stort potentiale. Det, som amerikanerne kalder transformative research. Problemerne er i detaljen i det grundlæggende, og ikke i det fashionable. Det kræver mod fra forskerne og tillid fra universitetsledelse og forskningsråd.

Det er ikke nok at synes. Det er nødvendigt at handle - at være - også for dem, der skal betale.

Jens Rostrup-Nielsen er direktør for special projects hos Haldor Topsøe og medlem af ERC's videnskabelige råd samt af DTU's bestyrelse

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu