Interview
Læsetid: 4 min.

Københavnerne er gået bananas

Teknik- og miljøborgmesteren i Københavns Kommune, Klaus Bondam, mener, at danskerne er præget af uvilje mod forandringer, og at en del af de borgerinitiativer, der protesterer mod alt fra højhuse til metrostationer, er et utryk for den såkaldte BANANA-tendens: 'Build Absolutely Nothing Anywhere Near Anything'
-Jeg er i min gode ret til at anskue sagen fra en anden vinkel, selv om man så får skudt i skoene, at man er højrøvet og blæser på borgerne,- siger Klaus Bondam om de mange protester mod byplanlægningen i København.

-Jeg er i min gode ret til at anskue sagen fra en anden vinkel, selv om man så får skudt i skoene, at man er højrøvet og blæser på borgerne,- siger Klaus Bondam om de mange protester mod byplanlægningen i København.

Kristian Juul Pedersen

Indland
30. september 2008

'Københavnere mod højhuse'. 'Nørrebroparken er urørlig'. 'Imod metrostation på Gammel Strand'.

Der er opstået en hær af initiativer, der gennem medier og lokale arrangementer mobiliserer stor uvilje mod forskellige dele af Københavns Kommunes byplanlægning.

Det ene øjeblik vil beboere have bilerne ud af byen og styrke den kollektive trafik, det næste vil ingen lade metrobyggeriet opføre i deres bydel. Og junglen af modstandsgrupper placerer alle ansvaret og kritikken på samme bord - teknik- og miljøborgmesteren Klaus Bondams (R).

Sagerne med brok og klager på Bondams bord vokser for tiden, fortæller han selv:

"Der er jo ikke nogen tvivl om, at der i disse år kommer flere og flere, og også mere ressource- og kompetencemæssigt stærke, synlige borgergrupper."

- Lytter du så til alle de her grupper?

"Jeg lytter sådan set til alt, hvad der bliver sagt, og også til de gode argumenter, der sommetider kommer frem. Men at lytte er jo ikke det samme som at give ret, og det er der, kæden sommetider hopper af. Jeg bruger rigtig meget tid på at tage ud af rådhuset og høre nogle af de her grupperinger, og jeg tror ikke, du finder nogen politikere på mit niveau, som har så aktiv en hjemmesidedebat, som jeg har."

Forandringsuvilje

Men selvom borgmesteren fortæller, at han stiller op til diverse borgermøder og svarer på spørgsmål på www.bondam.dk, så er det ikke det hele, han tager lige alvorligt:

"Jeg må også sige, at der blandt de her initiativer er sådan noget 'NIMBY'. Altså not i my back yard (ikke i min baghave, red.), eller måske et skridt videre til det vi har døbt 'BANANA' - build absolutely nothing anywhere near anything (byg absolut ingenting nogensteder i nærheden af noget som helst, red.). Og det kan man sige, i hvert tilfælde set fra min stol, er et vigtigt aspekt at have med også."

- Men tror du da københavnerne er særligt reaktionære eller småkonservative?

"Nej, men jeg tror danskerne generelt har en udpræget grad af forandringsuvilje og også har en manglende evne til omstillingsparathed. Vi har et meget stort behov for tryghed og for, at det hele glider nemt og uforstyrret. Men man kan ikke gennemføre metroarbejdet, uden at det kommer til at kunne mærkes i byggeperioden."

- Men hvorfor kan borgerne ikke se din logik?

"Jeg tror, den kommer fra sådan en vanlig dansk 'det- ordner-systemet-nok-tanke'. Systemet skal nok sørge for, at det hele bliver smertefrit, og at vi ikke får nogle gener af nogen art."

- Så de har bare en fejlopfattelse af det?

"Ja, men det sjove er, at når det så er overstået, er der en tilbøjelighed til at glemme, at det overhovedet har fundet sted."

- Så tror du så på sigt, at de fleste københavnere bliver tilfredse?

"Nej, jeg tror aldrig, at man kan gøre alle tilfredse. Det har jeg erkendt for lang tid siden."

Og nogle af dem, som Bondam aldrig kan stille tilfreds, er ellers pæne, borgerlige mennesker, fortæller han:

"Jeg har været til et borgermøde, der havde stemning af en FCK-Brøndbykamp, hvor der blev buet og ævet, når folk var uenige. Og det er altså pæne almindelige mennesker, som lever et almindeligt liv, og stemmer et sted pænt på midten og muligvis borgerligt. Men de opfører sig, som om de er gadedrenge. Og det er skræmmende, at det er blevet tilladeligt at kalde folk for idiot, hvis man ikke er enig."

- Fordi du selv bliver kaldt for idiot sommetider?

"Nej, det gør ikke noget. jeg er relativt immun."

Ingen effekt

For tiden er det debatten om den nye metroring, der får tusindvis af københavnere til at protestere.

Senest har beboerne omkring havneområdet Gammel Strand igangsat underskriftsindsamlinger, fordi området ifølge beboerne er så bevaringsværdigt, at der ikke kan blive plads til den planlagte metrostation.

Men borgmesteren lader sig slet ikke påvirke af underskriftsindsamlinger, fortæller han:

"Jeg er valgt i et repræsentativt demokrati. Og det siger jeg, fordi det er min helt personlige holdning og også en del af en grundfæstet radikal politik, at antallet i underskriftsindsamlinger og medlemmer i eventuelle protestorganisationer ikke gør indtryk på mig. Det, der gør indtryk på mig, er gode argumenter".

- Hvorfor betyder størrelsen af modstanden ikke noget?

"I et repræsentativt demokrati afgiver du din stemme, når der er valg, og hvis du er utilfreds med den politik, som dem, du har valgt, fører, så må du selvfølgelig arbejde på, at nogle andre får magten."

- Ved du bedre end beboerne, bare fordi du er politiker?

"Nej, jeg er jo sådan set bare en borger, der har fået et kontor på rådhuset. Men som borger skal man huske at udvise en respekt over for nogle faglige beslutninger, og ikke altid kun se tingene ud fra sådan et individuelt behov. Til grund for metroanlægget ligger flere års teknisk og fagligt forarbejde. I hele den her moderne 'høhøhø-retorik', som blandt andet den borgerlige regering har ført med sig, er det blevet fuldstændig legitimt at sige: 'Hvad ved eksperterne om den slags ting?' Men de ved faktisk en hel del."

- Frustrerer det dig så, at 10 naboer, der har lavet en lille forening stiller sig op på tv og brokker sig?

"Nej, det er de i deres gode ret til. Men jeg er så også i min gode ret til at anskue sagen fra en anden vinkel end dem, selv om man så får skudt i skoene, at man er højrøvet og blæser på borgerne."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Undskyld, men det er måske Bondam (Betondam) selv, der er gået Bananas :-D

I stedet for at bygge betonmetrocityringen kan kommunen lave letbane/sporvogne i egne spor på vejene, så der ikke skal graves huller i jorden og køres op til 700 (?!) lastbiler om dagen i op til 8 år fra hver byggeplads.

Byggepladserne vil slet ikke være nødvendige og diverse parker vil ikke blive ødelagt i årevis.

Desuden kan man få fem gange så meget for pengene med letbaner/sporvogne. Dermed ville vi faktisk kunne få et ret stort net af letbane/sporvogn ud i hele København for den pris som metrocityringen koster.

Det er da besynderligt, at Bondam gør Nørrebrogade mere eller mindre bilfri, men at der stadig ikke må køre sporvogne.

Metro = biler og mindre kollektiv trafik.
Fordi metroen giver plads til at bilerne kan beherske overfladen ligesom maskinerne i The Matrix og fordi metroen er ekstremt dyr, så man får meget lidt for pengene.

Sporvogne = færre biler og meget mere kollektiv trafik.
Fordi sporvognene tager spor fra bilerne på vejene og tilbyder meget kollektiv trafik for pengene (fem gange så meget som metroen).

Forureningen ved byggeriet er meget mindre og strømforbruget i driften er cirka det halve pr.strækning, da der ikke er rulletrapper eller særlig meget ekstra belysning.
Det er godt både for driftsøkonomien og miljøet.

Den samlede økonomi bliver naturligvis også meget bedre af at have fem gange så lang strækning for den samme pris.

Det er altså modsat af, hvad artiklen antyder: i virkeligheden er modstand mod det nye metrobyggeri lig med en støtte til en bæredygtig og udbygget kollektiv trafik.

I hvert fald hvis kommunen giver sig og lader sporvognsprojekter indgå i debatten.

Men måske er de bange for at letbaner/sporvogne bliver en så stor succes at de aldrig får lov til at bygge mere metro?

Jeg er helt enig med Bondam!

Jean Thierry, du har en pointe i, at Metroen er dyr, men sporvogne er er dårligt alternativ. København har i forvejen et ganske udmærket busnetværk og sporvogne ville bare komme til at køre på omtrent samme præmisser.
Du bruger som eksempel Nørrebrogade, en gade hvor der i forvejen kommer en bus hvert tiende minut når du har ventet maksimalt. Jeg ser ikke behovet på den strækning.
Eller forestil dig at tage sporvognen til lufthavnen - det ville være som at tage 5A hele vejen.
Idéen med Metroen er vel, at den skal være hurtig og stoppe på centrale steder i byen?

@ turbo boost

Moderne sporvogne/letbane er hurtigere og langt mere konfortabel end busser og skal snarere sammenlignes med metro og S-tog.

Det er endda en stor fordel, synes jeg og garanteret også turister, at sporvognene kører i den levende gade, og ikke i et betonhul under jorden, som metroen gør.

Miljømæssigt er letbane/sporvogne også langt overlegen i forhold til dieselbusserne og pointen er jo netop, at sporvognene kan afløse busserne lige over, bare uden forurening og med højere hastighed og bedre komfort.

Og med bedre driftsøkonomi, ikke mindst.

Den store busforurening på Nørrebrogade var et argument på høringen for at det ikke er noget særligt med lastbilforureningen fra en kommende metroudgravning i Nørrebroparken.

Men begge forureninger kan jo afskaffes, hvis vi får letbaner i stedet for metrocityringen og de tungeste af buslinierne.

Desuden er sporvogne/letbane i dag altid signalprioriteret (grønt lys) og har deres egne bilfri spor i vejen, så de kan hverken sammenlignes med de plagede busser eller de forhold, som sporvognene havde for 40 år siden. Allerede dengang var busserne vist en stærk forringelse (siger dem, der har oplevet sporvognene).

Erfaringer fra udlandet siger at omlægning fra bus til sporvogne/letbane giver mindst 30 % flere passagerer, og at biltrafikken mindskes tydeligt.
Det sidste kan metrocityringen ikke byde på. De officielle tal siger 1% og det er meget lidt.

Metrocityringen er noget helt andet end letbane/ sporvogne med meget længere mellem stationerne og en lang tur med rulletrapper ned under jorden. De tal, jeg har set, siger at en letbane i praksis er hurtigere end metro på ture under 10 km. Metrocityringen kører også en omvej for de fleste ture, f.eks. Nørrebros Runddel til Nørreport, hvor det er en stor omvej.

Metrocityringen kommer heller ikke ud udenfor brokvartererne.

Og tænk på, at vi selv efter kommunens egne tal kan få tre-fem gange så meget letbane/sporvogne for pengene som hvis vi bruger dem på metro.

Bondam er værre end Urban Hansen, Egon Weidekamp, Jens Kramer Mikkelsen og Ritt Bjerregaard tilsammen, og hans arrogance er uden sidestykke i nyere dansk politisk historie. Han må tilbage til teaterverdenen, så vi kan slippe for vanvidsprojekter i stil med de såkaldte Copenhagen Twin Towers (selv om det ville gi' ubetalelig glamour-omtale i bedste fald med efterfølgende valutaspenderende krydstogt-turister, hvis nogen fløj ind i dem).

"Moderne sporvogne/letbane er hurtigere og langt mere konfortabel end busser og skal snarere sammenlignes med metro og S-tog."

Det må da også være dyrt, at føre ALLE veje under
sporene til sporvogne/letbane. For det bliver jo nødvendigt når lyskurvene skal fjernes, for at tillade sporvognene/letbanerne skal køre lige så uhindret gennem byen som metro og S-tog. Sporvogne og letbane er jo åbenbart lige så hurtige som S-tog og Metro, hvilket kræver uhindret adgang til vejnettet.

Mere alvorligt.
Sporvogne/letbaner er kun en løsning på VISSE strækninger. Hvor sporvognene ikke har uhindret brugsret til vejnettet, er de ikke hurtigere end busser.