Læsetid: 3 min.

Kriminaliteten kan nedbringes med uddannelser

Der er fokus på straffe og på kriminalitet. Men hvad er det kriminelle landskab, og kan det politisk kultiveres bedre?
15. september 2008

Nogle tager sig af de fængslede og andre tager sig af dem med betingede domme eller af efterværnet af de løsladte. I en tid hvor der mangler arbejdskraft, og skatten på arbejde skal ned, er det helt oplagt at tænke i, hvordan kriminalitet kan forebygges. Det er det ikke mindst, fordi ledighed er roden til alt ondt, og arbejdsløshed er det mest karakteristiske ved dem, der begår kriminalitet.

Sidst er det dokumenteret i Rockwool Fondens undersøgelse Forbryderen og samfundet. Livsvilkår og uformel straf og i den netop offentliggjorte 'Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet'. Kommissionen og Justitsministeriet holdt i den anledning konferencen 'Hva' ved vi - Hva' virker', hvor de mange praktikere på feltet skulle give deres besyv med som inspiration for kommissionen.

Af dem der begår kriminalitet er to tredjedele arbejdsløse, halvdelen har ikke en uddannelse og en tredjedel har ikke 9. klasse.

Isoleres efter straffen

Rockwool Fondens undersøgelse viser, at der efter en fængsling følger en uformel straf, da det efter udsoningen er endnu sværere at få job, en ordentlig løn, familie og gode sociale tilhør. Straffeattesten samt de faglige og sociale kompetencer klæder hverken det jobmæssige eller det personlige cv. Jo længere straffen er, jo mere omfattende er den efterfølgende uformelle straf, hvor flere lever alene og er på overførselsindkomst. Det er ifølge Rockwool Fonden i højere grad forklaringen på, at de løsladte laver ny kriminalitet, end at det er en følge af fængselsopholdet.

Det skal sammenholdes med, at Danmark skiller sig ud fra de øvrige nordiske lande, selv om vi har nogenlunde den samme andel kriminalitet. Her bruger vi oftere fængsling som sanktion og fængselsstraffene er længere end i de andre nordiske lande. Alligevel har Danmark ikke en lavere kriminalitet. Så der er alt i alt god musik i at samtænke behovet for en udvidet arbejdsstyrke med forebyggelse af kriminalitet gennem uddannelse og arbejde til de socialt udsatte unge.

"Kriminalitet udspringer først og fremmest af sociale problemer og skal håndteres som sådan," siger Jens Bay, medlem af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet. Han advarer mod udviklingen af lukkede institutioner, der bygger på behandling.

Historien viser, at det ikke fører til noget godt. Han er forstander på TAMU - Træningsskolernes Arbejdsmarkedsuddannelser. Dem er der seks af ud over landet, og de har ressourcesvage og belastede unge som deres målgruppe.

Uddannelse før dom

Her kan de få en uddannelse, der er godkendt som en arbejdsmarkedsuddannelse men ofte gennemført over længere tid og med brug af konsekvenspædagogik på et humanistisk grundlag. De unge fastholdes i ansvaret for deres valg herunder deres kriminelle handlinger.

"De skal forstå, at der er store omkostninger ved at blive sat udenfor. Det centrale er, at der kommer noget konkret ind i deres hverdag, som har betydning for andre."

Ved betydning forstås der, at det er til gavn for andre, og at det anerkendes af andre. Derfor er der til flere af TAMU-uddannelsescentrene knyttet konferencecentre, hvor eleverne oplæres i service. Jens Bay understreger, at TAMU er lærende organisationer, der omfatter lærere og elever og både faglige og sociale kompetencer.

Et fængsel i Norge og et kommende i Sverige bygger på principperne på TAMU.

Det kunne være en konstruktiv udfordring for danske fængsler også at skulle forstå sig selv som lærende organisationer for både indsatte og personale.

Det vil kvalificere de indsatte til at klare sig, når de bliver løsladt og kvalificere fængselsbetjentenes arbejdsmiljø og dermed nedbringe deres store sygefravær. Udgangspunktet kunne være forbedring af de indsattes cv forstået som deres sociale og faglige kompetencer. Det vil give dagligdagen indhold og mening, gensidig stolthed og arbejdsglæde. Fængselsopholdet bør også bygge bro ud til uddannelserne og arbejdslivet, så arbejdsstyrken øges, og de løsladte undgår at falde i hullet, der fører til ny kriminalitet.

 

Gunvor Auken er socialrådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu