Læsetid: 3 min.

Når kvinde er kvinde værst

Med en midtsøgende strategi håber de radikale at hente stemmer fra de konservative. Men weekendens landsmøde afdækkede uenigheder om både samarbejdspartnere og værdipolitik
De radikales leder, Margrethe Vestager, håber at vinde -anstændige borgerlige- stemmer fra de konservative.

De radikales leder, Margrethe Vestager, håber at vinde -anstændige borgerlige- stemmer fra de konservative.

Sonny Munk Carlsen

22. september 2008

Kvinderne var på. På papiret stod de voldsramte, de prostituerede, indvandrerkvinderne og (fraværet af) kvinderne i bestyrelseslokalerne.

På talerstolen stod den radikale gruppeformand, Margrethe Vestager. Og næste år vil partiet stille med den eneste kvindelige spidskandidat til EP-valget - den 33-årige Sofie Carsten Nielsen blev foretrukket frem for tidligere kirkeminister og MEP, den 50-årige Johannes Lebech.

Men endnu en kvinde spiller en central rolle hos de radikale, nemlig den nye konservative formand, Lene Espersen. Det er fra hende, de radikale håber at kunne hente de afgørende godt fire procent af stemmerne, der igen kan skaffe partiet indflydelse.

Den radikale forhåbning er, at Lene Espersen - godt presset af DF, som også jagter hendes vælgere - vil gå til højre på rets- og udlændingepolitikken. På den måde kan hun risikere at skubbe nogle 'anstændige borgerlige' fra sig. Og så står de radikale klar med tilbud om lødige værdier, økonomisk ansvarlighed og en reformiver, som de deler med konservative vælgere.

Men hvis den vision skal realiseres nytter det ikke, at man melder sig ind hos rød stue. Af samme årsag benytter de radikale enhver lejlighed til at fremhæve de aftaler, man har indgået med regeringen - uden deltagelse af S og SF.

Signaler, der krydres med en rynken på næsen af snart sagt alt, der kommer fra Villy Søvndals hånd og mund.

Tålt ophold på blå stue

Mens SF netop har kopieret sidste års radikale pragmatiske accept af 24-års reglen, brugte de radikale landsmødet til at slå sin modstand fast. Men for ikke blot at være et nej-parti, lancerede partiet en 20-punktsplan til bedre integration. Mistanke om tvangsægteskab eller anden form for undertrykkelse skal indberettes omgående, politiet skal kunne udstede tilhold mod hele familier, og nye danskere skal forpligtes til at tage 500 timers danskundervisning på et år.

"Vi skal modtage dem med spørgsmålet: Hvad kan du bidrage med? Det er jo driftige mennesker, der kommer hertil. Man skal ikke pakke dem ind i alle mulige sociale ting," bedyrede pennefører Manu Sareen.

Med udspillet forsøger man at lukke en af de flanker, som retsordfører Simon Emil Ammitzbøll åbnede med sidste uges kronik, hvor han anklagede partiet for en udlændingepolitisk slingrekurs. Ammitzbøll var ikke selv tilstede på landsmødet, hvor der var både ris og ros til indholdet af hans kritik, som blandt andet går på, at de radiakle har bundet sig for tæt til Socialdemokraterne.

Både i top og bagland ønsker de radikale en ny selvstændig profil, som skal sikre indflydelse på kort sigt og en ny regering på langt.

Partiets statsministerkandidat hedder fortsat Helle Thorning-Schmidt, og det bliver der næppe lavet om på. Undersøgelser viser, at radikale vælgere afviser et fast samarbejde med Fogh-regeringen, og regionsrådsmedlem i Syddanmark Kristian Grønbæk Andersen mindede om, at Venstre på lange stræk er enige med DF.

"Vi er på tålt ophold i blå stue. Et længerevarende ophold bliver på rød stue og ikke på blå for mit vedkommende," sagde han.

Rygeforbud og fri hash

På vanlig radikal vis afslørede mødet, at partiet er splittet på centrale værdipolitiske emner som lukkelov, prostitution, kvindekvoter og rygning. Margrethe Vestager talte for en udvidelse af rygeforbuddet, mens landsformand Søren Bald vil legalisere hashsalg.

Fra baglandet var der ønske om at forbyde et forbud mod prostitution, men det afviste ligestillingsordfører Lone Dybkjær.

"Jeg har det ikke som en grundlæggende radikal værdi, at man skal kunne købe sex," fastslog hun.

Vandene blev også delt på et forslag om at indføre kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer i større virksomheder. Debatten viste weekenden igennem, at partiet har svært ved at trække en fælles grænse mellem frisind og forbud.

Næstformand Morten Østergaard brugte sin tale til reklamere for det radikale frisind og koblede det tæt til en kritik af de konservative. Han opfordrede sarkastisk den kanonbegejsterede nyudnævnte justitsminister Brian Mikkelsen til at udforme en "knippelkanon", og klandrede samtidig de konservative for ikke at turde gennemføre de nødvendige reformer:

"Skal vi have syv fede reform-år, handler det ikke om et valg mellem Anders og Helle, men om et valg mellem Margrethe og Lene," sagde Morten Østergaard.

Derved blæste Margrethe Vestager pr. stedfortræder til angreb på Lene Espersen. Trods det radikale fokus på ligestilling og kvindekamp er der plads til, at kvinde kan være kvinde værst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lone Dybkjær - de prostitueredes fjende nr. 1:

I dag er der desværre meget lidt om Det Radikale Venstres prostitutionskamp. F.eks.: ”Fra baglandet var der ønske om at forbyde et forbud mod prostitution, men det afviste ligestillingsordfører Lone Dybkjær. "Jeg har det ikke som en grundlæggende radikal værdi, at man skal kunne købe sex," fastslog hun.”

Dybkjærs modstand er tidligere omtalt her i avisen og det er min overbevisning at også Dybkjær er kvinde værst, sådan lidt i tråd med nærværende kommentar til landsmødet.

For at imødegå denne måske stigende tendens mener jeg at vi i stedet bør støtte den Radikale politiker, Linda Kristiansen, folketingskandidat, der ikke vil forbyde købesex. Hermed lægges der afstand til Lone Dybkjær, som ser ud til at have lighedspunkter med en moderne version af hattedamerne fra 1888.
( http://www.just-well.dk/page3.htm#Aktuelt )
Læs også Kristiansens indlæg i dagbladet Information fra d. 19. sept. 2008.

Hattedamerne fra 1888 var de prostitueredes fjende nr. 1. Klik på:
http://www.just-well.dk/prostitution.htm

Jeg mener at der bestemt er lighedspunkter mellem disse måske velmenende damer fra 1888 og fru Lone Dybkjær i dag. Dybkjær sidder jo som en magtfuld politisk trussel mod de prostitueredes ret til sevbestemmelse når folketinget nærmer sig en stillingtagen til spørgsmålet om at forbyde eller fortsat holde de prostituerede og deres kunder på den rigtige side af loven.

Troels Schmidt, kulturaktivist og forfatter

Inger Sundsvald

”Når kvinde er kvinde værst”

Hvor meget nonsens kan man acceptere i en artikel af en journalist, og så oven i købet af leder af Informations Christiansborg redaktion?

Ikke alene er det pr. stedfortræder at Margrethe Vestager bliver gjort til ’kvinde værst’ imod Lene Espersen, men også ligestilling og kvindekamp bliver det insinueret at MV har skrottet for at bekæmpe en anden kvinde.

Det ville jo aldrig blive sagt om Villy Søvndal i kampen mod Anders Fogh, at ’mand er mand værst’. Her er det bare partiledere, med forskellige dagsordener.

I øvrigt hedder det ikke ’Ammitzbøll var ikke selv tilstede’. Tilstede betyder tillade, og til stede er i to ord. Man kan ikke bare forkorte tilstedeværelse.

Man skriver meget om de anstændige borgerlige. At disse vælgere i dag er hjemløse.

Og at disse vælgere specielt skulle befinde sig i
konservativ forlkeparti.

Men hvor består deres anstændighed i.
Er det den tone der er overfor udlændinge eller er
det selve den stramme udlændingepolitik som her er afgørende.

Nu nævner Morten Østergaard at det er en kamp mellem Magrethe og Lene.

Det kan ligeså godt være at det bliver en kamp mellem Lene og Thorning.

Det som er det helt afgørende er hvordan midtervælgere vælger at stemme.

Tre kvinder som kæmper om de samme midtervælgere.

Det bliver spændende.

Inger Sundsvald

Per Thomsen
Hvis du læste mine indlæg lige så nøje, som jeg læser dine, ville du vide, at jeg er temmelig nuanceret. Ikke så forfærdelig rød, nærmest lyserød/lilla.

Inger Sundsvald

Torben Madsen
Tre 'partiformænd', som kæmper om de samme midtervælgere.
Hvori består fornyelsen, og hvori består anstændigheden, det ville jeg også gerne vide?