Læsetid: 3 min.

PET bestemmer, hvad PET-kommission må vide

Efter ni års kulegravning ved PET-kommissionen stadig ikke, om den har fået fuld adgang til efterretningstjenestens arkiver fra Den Kolde Krig. PET sorterer nemlig selv de dokumenter, som kommissionen må se
Efter ni års kulegravning ved PET-kommissionen stadig ikke, om den har fået fuld adgang til efterretningstjenestens arkiver fra Den Kolde Krig. PET sorterer nemlig selv de dokumenter, som kommissionen må se
30. september 2008

PET-kommissionen er i disse dage ved at lægge sidste hånd på kulegravningen af PET's aktiviteter under Den Kolde Krig. Til januar offentliggør kommissionen endelig sin 4.500 sider lange rapport, som har været mere end ni år undervejs.

På falderebet er kommissionens medlemmer imidlertid ikke sikre på, at de har fået et fuldstændigt indblik i PET's aktiviteter fra Anden Verdenkrig og frem til Murens Fald. Det skyldes, at det er efterretningstjenesten selv, der udvælger og sorterer det materiale, som kommissionen får at se.

"Det er åbenbart for enhver, at vores kommissorium er udformet på en sådan måde, at det er vanskeligt at vide med sikkerhed, om vi har haft fuldstændig adgang. Det er jo PET, der skal sortere det materiale, vi får," siger juraprofessor Jens Vedsted-Hansen, der er en af kommissionens i alt fem medlemmer.

Kommissionens formand Leif Aamand vurderer, at han og hans stab har haft fuld adgang.

"Ja, det mener vi, at vi har," siger han, men nogen garanti kan han ikke give. "Nej, det kan jeg ikke, men det er vores indtryk," siger han.

Samme svar kommer historiker Regin Schmidt, et tredje kommissionsmedlem, med.

"Min fornemmelse er, at vi har haft fuld adgang, PET har generelt været meget åbne og samarbejdsvillige, men vide det kan jeg ikke," siger han.

Som en del af sit arbejde har PET-kommissionen mulighed for at gennemføre en stikprøvekontrol, og det arbejdes der bl.a. med fra nu og frem til offentliggørelsen af rapporten.

"Vi går jo gå ud fra, at vi har haft fuld adgang inden for kommissoriet, men om det forholder sig sådan, kan vi jo ikke vide, før der er gennemført den nødvendige stikprøvekontrol," siger Jens Vedsted-Hansen.

Smøleri

PET-kommisionen er løbende blevet kritiseret for, at det har taget så længe at blive færdige med undersøgelsen.

Men det er der flere forklaringerne på, siger kommissionsmedlemmerne.

"Vi har jo fået flere ekstra opgaver tildelt i løbet af undersøgelsen, heriblandt den såkaldte Lenz-sag (om en mistænkt Stasi-agent, der aldrig blev retsforfulgt, red.), Blekingegade-sagen (hvor både Justitsministeriet og PET beskyldes for obstruktion af efterforskningen, red.) og omkring 400 folketingsspørgsmål, som også er blevet sendt videre til os," siger Regin Schmidt.

Flere af medlemmerne mener imidlertid også, at der har været tale om smøleri fra både Justitsministeriet og PET's side.

Så sent som i foråret - mere end otte år efter undersøgelsen gik i gang, dukkede der pludselig store mængder materiale op fra begge instanser. Det er bl.a. formand Leif Aamand utilfreds med.

"Det er meget sent at få materiale til undersøgelsen, og det vil der være bemærkninger om i rapporten", siger han.

Jens Vedsted-Hansen er også utilfreds med sløseriet.

"Det kræver jo helt oplagt en rigtigt god forklaring, at der er materiale, som vi først får så sent som i foråret 2008, bl.a. fra Justitsministeriet," siger han.

Afdelingschef i Justitsministeriet Jens Kruse Mikkelsen siger, at kommissionen ikke er blevet pålagt nye opgaver hen ad vejen.

"De har selv taget nogle ting op, som har været omtalt i medierne, men de er ikke blevet pålagt noget nyt."

De 400 folketingsspørgsmål var desuden indeholdt i det oprindelige kommissorium, siger han.

Jens Kruse bekræfter imidlertid, at Justitsministeriet i foråret pludselig i et pengeskab fandt en sagsliste over akter, som PET-kommissionen ikke havde fået udleveret.

"Det er tale om en beklagelig fejl, formentlig i forbindelse med et medarbejderskifte," siger han, "men det er jo den slags ting, der kan ske i en stor organisation, og det er da også noget, vi har beklaget over for PET-kommissionen," siger han.

Det var i går desværre ikke muligt at få en kommentar fra PET.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne selvfølgelig være rart at få "skurkene" fra den kolde krigs dage m m frem i lyset, men er det hele ret beset ikke blot spild af tid ? Kunne man ikke bare have nøjedes med at gøre papirerne fra PET offentligt tilgængelige for journalister og andet godtfolk ?

Rapporten havner efter et par ugers omtale på hylderne rundt omkring, og så bliver den glemt hen ad vejen. ( Der er måske nogle saftige ting i rapporten, som gør den til en best-seller - men det er nok tvivlsomt ?)

Karsten Aaen

Skurkene er der nok af - at tage af - i hvert fald. Ifølge JP i går den 22/6- 2009 mener PET-kommissionen, at der er klare beviser på at visse organisationer har arbejdet sammen. bl.a. RAF, Brigato Rosso, og IRA. (og nej, jeg går bestemt ikke ind for terror, jeg refererer blot artiklen).

PET-kommisionen mener også at RAF havde kontakter i Århus-området....Øh ja. Rudi Dutsche boede i Århus indtil hans død...

Det mest interessante, og det som PET-kommissionen burde have koncentret sig om var dette: Misbrugte PET sin magt til at forhindre lovlige politiske organisationer i at stille op til valg eller registrerede PET ulovligt danskere alene på grundlag af deres politiskr virksomhed.

Og at der lige pludselig dukker et stort materiale op i 2008....- tjah... forhalingsteknik er en god ting...