Note
Læsetid: 1 min.

PET: Dansker dræbt i bombeangreb

Indland
25. september 2008

Terror

Politiets Efterretningstjeneste (PET) bekræftede i går aftes, at den 54-årige kriminalassistent Karsten Krabbe, som var ansat i PET, er blandt de dræbte efter bombesprængningen ved hotel Marriott i Islamabad. Retsgenetiske undersøgelser har med sikkerhed vist, at Karsten Krabbe, der var udsendt som sikkerhedsrådgiver ved den danske ambassade i Islamabad, er blandt de dræbte. " Det er med dyb sorg, at vi nu har fået vished for, at PET har mistet en dygtig, betroet og meget værdsat medarbejder. Karsten Krabbe døde i et fejt og hensynsløst terrorangreb mod Hotel Marriott i Islamabad i lørdags," udtalte chefen for PET Jakob Scharf. ritzau

Den 54-årige dansker var ifølge PET i Pakistan for at øge sikkerheden for de ansatte på den danske ambassade i Islamabad.

- Karsten kendte risikoen ved at være i Pakistan. Alligevel tøvede han ikke et sekund med at påtage sig opgaven. Jeg og de øvrige medarbejdere i PET har den allerstørste beundring og respekt for Karsten, hans modige indsats og det betydningsfulde arbejde, han udførte, tilføjede Jakob Scharf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her