Læsetid: 3 min.

Politikere vil stramme op på skoledisciplinen

Et politisk flertal vil have styrket skolernes sanktionsmuligheder over for urolige elever. Undervisningsministeren er på vej med et udspil, der giver mere magt til skolelederne
Indland
2. september 2008
Undervisningsminister Bertel Haarder var tidligere på året på skolebænken hos 3. A på Søhusskolen i Odense. Han glæder sig over, at der nu er politisk flertal for at stramme disciplinen i folkeskolen.

Undervisningsminister Bertel Haarder var tidligere på året på skolebænken hos 3. A på Søhusskolen i Odense. Han glæder sig over, at der nu er politisk flertal for at stramme disciplinen i folkeskolen.

Nils Lund Pedersen

Regeringen snakker for meget og handler for lidt, når det handler om at sikre ro og orden i folkeskolen, mener DF's uddannelsesordfører, Martin Henriksen. Fredag viste en meningsmåling i Information, at 63 pct. af forældrene mener, at der er for lidt disciplin i skolen - en holdning, der deles af et politisk flertal, som nu vil stramme op på reglerne.

"Disse forældre har fuldstændig ret. Vi har et problem med undervisningsministeren, som taler om et opgør med den konsekvensløse folkeskole, men der sker ikke noget," siger han.

Martin Henrik efterlyser større brug af den såkaldte konsekvenspædagogik.

"Skal vi fastholde alle slags unge i uddannelse, skal vi også turde stille krav og vise, at deres handlinger har konsekvenser. I al for lang tid har vi omklamret de unge med samtaler og dialog for en enhver pris. Vi har givet dem utallige valgmuligheder, som blot efterlader dem mere forvirrede," siger han.

Som bekendtgørelsen ser ud i dag, kan eleverne tildeles eftersidninger eller bortvisninger, hvis ikke de har reageret på forudgående samtaler, påtaler eller advarsler. Men både S og DF vil sikre, at lærerne kan iværksætte sanktioner uden forudgående advarsler:

"Vi skal have defineret, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Hvis man har truet en anden elev eller hopper på bordene, er samtalen slut - så starter sanktionerne," siger Martin Henriksen.

Ret til bortvisning

Også Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini ønsker, at en lærer kan springe samtaler og advarsler over, hvis det skønnes nødvendigt.

"Man skal give skolerne frihed til passende sanktion i stedet for den nøje regulerede proces," siger hun.

Christine Antorini vil desuden have skolerne til i højere grad at oprette en bemandet akutafdeling - det, der tidligere hed OBS-klasser.

"Det nytter ikke bare at sende eleverne ud på gangen, for de skal fortsat modtage undervisning," siger hun.

I januar slap en 11-årig dreng for bortvisning, efter at han på en chatside havde beskyldt en lærer for at være pædofil. Skolelederen ville bortvise drengen, men forældrene hyrede en advokat, og kommunalbestyrelsen omgjorde efterfølgende skolens beslutning. Men den går ikke fremover, lyder det fra den konservative ordfører:

"Vi må sikre klare retningslinjer. Hvis man har vurderet, at klassen ikke kan fungere, må en skoleleder kunne fjerne eleven. Det skal være helt tydeligt," siger Charlotte Dyremose, som betoner, at graden af disciplin bør være op til den enkelte skole.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er "utrolig glad" for de politiske ønsker om at styrke skoleledelserne.

"Den vilje vil jeg afprøve, når vi mødes og drøfter bekendtgørelsen," siger han.

DF: Centrale regler

Ministeren barsler med et udspil, der skal styrke skoleledernes rum til at lede - også i forhold til urolige elever og elever med problemer i skolen. Bertel Haarder erkender, at det kan blive svært helt at koble kommunalbestyrelser fra i sager, hvor to skoler er involveret, men han lægger alligevel op til, at skolelederens beslutning skal være endelig, også i relation til utilfredse forældre:

"Lærere og ledere har ikke blot problemer med flere vanskelige elever, men også med flere vanskelige forældre. Selv om nogle forældre har skrevet til mig og argumenteret imod, at lederne skal have større beføjelser, står jeg fast," siger ministeren, der endnu ikke vil løfte sløret for konkrete tiltag.

Ifølge Martin Henriksen bør man udarbejde centralt fastsatte krav om, hvornår hvilke sanktionsmuligheder skal tages i brug.

"Man kan ikke snakke sig ud af det - der skal centrale regler til," siger han og tilføjer om den kommunale selvbestemmelse i relation til folkeskolen:

"Kommunerne er ikke altid gode til at forvalte folkeskolen, og ofte får regering og Folketing skylden for problemerne. Når vi nu kan se, at der er et problem med disciplinen, kan vi sende retningslinjer ud, og når der er kommet styr på det, kan vi give ansvaret fra os igen," siger han.

Men det afvises foreløbig af de øvrige forligspartier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tyve år for sent, men bedre sent end aldrig.

Peter Jespersen

Ja, det er et stort problem at en uduelig politk har amputeret skolerne og lærernes autoritet. Hvordan i alverden kan vi forvente at børnene respekterer nogen som helst form for autoritet når forældrene ikke gør.
Er der et problem (Hvis forældrene ikke får deres vilje, ofte i form af specialbehandling af deres pode) stryger man straks til ledelsen, skolebestyrelsen eller sender en advokat.
Selv universiteterne møder forældre der brokker sig over at deres poder har for meget hjemmearbejde.

Jeg kan fandeme godt forstå at der ikke er nogen der gider at være folkeskolelærer eller pædagoger med de arbejdsvilkår de bliver udsat for.
Og regimet sørger naturligvis for at plante ansvaret for dered egen forfejlede politik så lang væk som overhovedet muligt.

jens peter hansen

Det er meget deprimerende at læse de fleste indlæg vedrørende den besværlige folkeskole. Det er rigtigt at der store problemer nogle steder og megen uro for mange steder. Elever der mobber hinanden og simpel mangel almindelig fornuftig adfærd.
Det kan vist ikke længere være hængerøvsbukser, der hænger på den nu. De er holdt op eller er på vej ud. Det er de unge, som nu overtager skolerne, der har besværet.
Der findes vist ikke en simpel forklaring og ej heller nemme løsninger, men jeg tror på at to områder måske kunne være med til at skabe en bedre skole.

Den ene er skolens selvopfattelse. Det gode opgør, der var med den autoritære disciplinfikserede, kæft trit og retning skole som foregik i de sene tressere og i halvfjerderserne, glemte at sætte noget skolespecifikt i stedet.
Mange skoler er bange for at virke som en institution med egne regler, traditioner, uskrevne og skrevne love, fællesskab og fælles samvær. Jeg tror det bliver nødvendigt at genoplive traditioner, adfærdsregler og fællesskabsskabende arrangementer på skolerne. Dette betyder også at lærerne må finde sig at skolen er en institution, hvor der ikke kun er regler for elever, men også for lærere. Ikke halvtredsernes skole, hjælp, men et forsøg på at inspirere til en vifølelse over for institutionen. Det betyder bl.a at klassen igen bliver fællesskabets klasse og ikke et akvarium hvor kun rovfiskene overlever.
Den anden er forældrene, for hvis dette skal kunne blive en succes kræver det for det andet at forældre aktivt støtter klassen, hele klassen og ikke kun deres eget barn. Det kræver at forældrene ved at de sætter deres barn ind i et fællesskab og ikke i en individualistisk rugekasse. Der skal være plads til de kvikke og de langsomme, men hvis man ikke mener, man kan yde noget til fællesskabet,må man vælge et andet sted end folkeskolen. Den enkelte folkeskole må klart signalere, hvad det er den står for, sikre at forældrene ved det og garantere at lærerne arbejder for en fællesskabspræget skole.

Martin Ammentorp

Sokrates definerede undervisning som en visning af undere. At undre sig.

Jeg undrer mig: De samme politikere som har gennemført "den rummelige folkeskole" (imod stærke advarsler fra fagets folk, som påpegede, at ressourcerne skulle følge med snarere end det modsatte) vil nu ekskludere elever.

Modsat-rettede signaler?!

Og når de stakkels lærere bliver forvirrede (udover at være pressede af statsministerens rundkredsangst, undervisningsministerens fagforeningshad osv.), hvordan skal det så ikke gå med elever, forældre etc.?