Læsetid: 3 min.

Rigspolitiet lækkede personfølsomme oplysninger til forlag

Rigspolitiet har brudt tavshedspligten og udleveret materiale med cpr-numre på ofre. Oplysningerne er videregivet til to forfattere og deres forlag, der snart udgiver en bog om trusselsbreve. Politimester erkender fejl
Indland
1. oktober 2008

Forleden fik formanden for Naturfredningsforeningen i Gladsaxe, ingeniør Kurt Loftkjær, en overraskende opringning.

I røret var journalist Robin Engelhardt, der fortalte, at han og en medforfatter, Christian Lund, var ved at lægge sidste hånd på en bog om trusselsbreve.

Bogen skal udkomme om godt en måned på forlaget People's Press, og forfatterne ville spørge Kurt Loftkjær, om han havde noget imod offentliggørelsen af et trusselsbrev, som Loftkjær i 2005 havde modtaget på sin privatadresse og straks afleveret til politiet.

Trusselsbrevskriveren påbød Kurt Loftkjær inden otte dage at stoppe sit naturfredningsarbejde. Hvis det ikke skete, ville "angreb" blive rettet mod Kurt Loftkjær og hans familie. For at gøre truslen troværdig oplyste brevskriveren cpr-numrene på Kurt Loftkjærs hustru og datter.

Det er blandt andre dette brev, som forlaget People's Press har planlagt at gengive i en bog.

Kurt Loftkjær følte sig utryg ved opringningen fra bogens forfattere - for hvorfra havde de trusselsbrevet? Fra Rigspolitiet, lød det i telefonen.

'Brud på tavshedspligten'

Rigspolitiets kriminaltekniske Center har gennem flere år samlet trusselsbreve for at danne sig et billede af trusselskrivere. Det er dele af denne samling, der er udleveret til den planlagte bogs forfattere.

Brevet rettet mod Kurt Loftkjær og hans familie er uden nogen form for anonymisering efterfølgende spredt i kopier til flere personer med tilknytning til bogprojektet. Forfatterne har handlet i den gode tro, at når materialet kom fra politiet, var det i orden at behandle det sådan.

Robin Engelhardt forsikrer, at de personfølsomme oplysninger i trusselsbrevet vil være overstreget ved offentliggørelsen.

"Det er enestående på verdensplan, at politiet vil give indblik i trusselsbreve," siger Robin Engelhardt, der stærkt beklager, at politiets store åbenhed og samarbejdsvilje nu bliver et spørgsmål om brud på datasikkerheden.

Afdelingsforstander i informations- og forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole, Oluf Jørgensen, er ikke i tvivl:

"Rigspolitiet har brudt tavshedspligten," siger han og forklarer, at Rigspolitiet inden udlevering af materialet skulle have indhentet tilladelse hos de personer, der i trusselsbrevet er identificeret med navn og adresse, personnummer og køretøjsregistreringsnummer. Det er ikke sket.

Læk for anden gang

Sært nok sker udleveringen af Loftkjær-familiens personfølsomme data for anden gang på foranledning af politifolk.

Første gang var, da en 57-årig politimand fra Rønne i 2005 ulovligt trak oplysninger om familien Loftkjær fra Det centrale Personregister og videregav dem til trusselsbrevskriveren. Året efter, i 2006, blev politimanden fra Rønne idømt 40 dages ubetinget fængsel for uretmæssigt at have trukket disse oplysninger. Politiet viste behersket interesse for at afsløre brevskriveren, som aldrig er pågrebet, og som i 2006 genfremsatte sin trussel telefonisk.

Statsadvokat Kim Christiansen udtalte 22. december 2007 til Information, at det er en sag, som politiet ikke er stolt af, og gav Kurt Loftkjær en undskyldning for dårlig sagsbehandling.

Om det nye brud på datasikkerheden siger politimester ved Rigspolitiets efterforskningsafdeling Mogens Henriksen:

"Ved en forespørgsel fra forfattere eller journalister foretager politiet i hvert enkelt tilfælde en vurdering af, om det har en samfundsmæssig interesse at give adgang til materiale. Det har vi vurderet var tilfældet her."

- Må politiet så udlevere personfølsomme data til udenforstående?

"Lad mig straks slå fast, at i det konkrete tilfælde er det ikke foregået, som det burde. Vi burde aldrig have udleveret materiale, som ikke på forhånd var anonymiseret, og det medførte den næste fejl, nemlig at nogle ofre for trusselsbreve er blevet kontaktet af forfatterne. Det burde have været politiet selv, der i givet fald skulle have formidlet kontakten til ofrene for at spørge, om deres brev måtte gengives i en bog."

- Hvilken konsekvens drager I af fejlen?

"Vi har strammet procedurerne og indskærpet, at de overholdes," siger politimester Mogens Henriksen, som beklager det skete.

Han understreger i øvrigt, at der ved politiets udlevering af trusselsbrevene ikke er sket ødelæggelse af DNA-spor og fingeraftryk på brevene, som ikke allerede er registreret i politiets database.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her