Læsetid: 3 min.

Store banker verden over er på randen af knockout

Amerikansk økonomi lider efter landets største bankkrak nogensinde, kunderne flygter fra hollandsk-belgisk storbank på randen af krak, og den adm. direk-tør for Danske Bank kalder bankens uventede tab for en hundredårs-begivenhed
Indland
27. september 2008

Eksperterne er enige om, at uge 39 2008 blev den mest blodrøde uge på det finansielle marked siden 1929, hvor den amerikanske børs krakkede. Professor i nationaløkonomi fra Aarhus Handelshøjskole, Niels Westergård-Nielsen, mener, at der nu reelt er tale om en langsom nedsmeltning af den internationale økonomi.

"Det er nået dertil, hvor mistilliden bankerne imellem er så stor, at ingen vil låne de andre penge til andre. For virksomheder betyder det, at de ikke kan låne og få finansieret nye projekter. Det påvirker jobskabelsen i samfundet, og derfor også vores økonomiske velfærd og velstand i negativ retning. Det ser man allerede tydeligt i USA, og det kan også snart blive virkeligheden i Danmark," vurderer han.

For stor til at lade falde

Bankernes problemer blev tydelige for enhver fredag morgen, da det kom frem, at en af USA's største banker, Washington Mutual, var blevet tvunget ud i et salg. Bankens aktiekurs var på nogle måneder faldet med 88 procent, og blandt bankens kunder var der i de seneste dage opstået panikagtige tilstande af frygt for et krak. Foran bankens filialer stod kunder i kø i timevis for at trække deres penge ud.

"En konkurs kan jo få giver min privatøkonomi store problemer," som en af kunderne, Richard Dunne, sagde til avisen Los Angelas Times lige inden han hævede hele sin opsparing.

På 10 dage trak private kunder og virksomheder 17 milliarder dollars ud af Washington Mutual, og myndighederne begyndte at frygte, at panikken skulle sprede sig, så kunder i andre banker på samme måde ville trække deres penge ud og forstærke en i forvejen ustabil økonomisk situation.

"Den spiral som Washington Mutual havde sat i gang kunne have været en væsentlig trussel mod hele systemet," sagde formand for Federal Deposit Insurance Corporation (den statsdrevne amerikanske garantifond for indskydere i USA, red.), Sheila Bair til avisen Washington Post.

Derfor valgte Finanstilsynet fredag at stoppe Washington Mutuals drift og sælge dens velfungerende dele, bestående af en sund udlånsportefølje til banken JP Morgan for 1,9 milliarder dollars. Den amerikansk stat overtager selv bankens 'dårlige lån', de såkaldte sub-primelån. Det indgreb kommer til at koste de amerikanske skatteydere mellem 20 og 100 milliarder dollars.

Washington Mutual blev dermed det det seneste finansielle selskab i rækken af finansselskaber, efter bl.a. Bear Sterns, AIG, Freddie Mac og Fannie Mae, der som Los Angelas Times skriver var for "stor til at lade falde", og som staten derfor måtte holde hånden under for at undgå et kollaps i hele det økonomiske system.

Uro i Europa

De europæiske banker lider også. Den store hollandsk-belgiske bank- og forsikringskoncern Fortis' aktier er på mindre end et år blevet halveret. Da der så også i den senere tid har floreret rygter om, at Fortis har gæld for omkring 200 mia. kr., som koncernen ikke er i stand til at betale, begyndte bekymrede kunder ugen igennem at trække deres penge ud af bl.a. banken ABM Ambro, som Fortis ejer.

I Danmark måtte Danske Bank, fredag melde ud, at banken forventer at tabe 100 millioner dollars på den amerikanske investeringsbank Leham Brothers krak i sidste uge.

"Det er en ekstrem situation, vi befinder os i med Lehmans krak. Jeg er meget overrasket over udviklingen den seneste måned. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Vi er vidner til en hundredårsbegivenhed," kommenterede adm. direktør i Danske Bank Peter Straarup til nyhedsbureauet Direkt.

Niels Westergård-Nielsen mener nu, at kun en politisk aktion - i USA såvel som i Europa - kan bremse yderligere økonomisk nedsmeltning.

"Politikerne bliver nød til at holde hånden under markedet og genskabe tilliden. Ellers stopper det ikke."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Vi er vidner til en hundredårsbegivenhed."

Mon ikke finansiel nedsmeltning vil blive en noget oftere tilbagevendende begivenhed i fremtiden?

"Politikerne bliver nød til at holde hånden under markedet og genskabe tilliden. Ellers stopper det ikke."

Genskabe tilliden til spekulationen, der ødelægger tilliden, eller hvordan?

Inger Sundsvald

John Fredsted

Ja, den tyggede jeg også lidt på.

Desuden:

"Da der så også i den senere tid har floreret rygter om, at Fortis har gæld for omkring 200 mia. kr"

Det er nok kommet helt bag på alle, incl. de ansvarlige.

@John Fredsted
'Genskabe tilliden til spekulationen, dere ødelægger tilliden, eller hvordan?'

Genskabe tilliden til et system, der spekulerer i ingenting og tjener penge på det?

Nå, men jeg er chokeret over dette røveri og at de ansvarlige politikere har ladet det komme så vidt.

Jeg er virkelig bange, når jeg tænker på, at det langt hen ad vejen er de samme beslutningstagere, der skal håndtere den tilstundende krise for bæredygtighed og klima.

Den skal vel også omsættes til penge, biler, både, slotte med pool og golfbaner, dyre rejser og den slags?

Hvor langt er der egentlig fra at sælge 'ingenting' til at sælge luft (CO2)?

@Erik Rolfsen Nissen: "Jeg er virkelig bange, når jeg tænker på, at det langt hen ad vejen er de samme beslutningstagere, der skal håndtere den tilstundende krise for bæredygtighed og klima."

Jeg ved, at også jeg burde være regulær bange, fordi jeg ikke længere tror på, at menneskeheden formår at afværge katastrofen.

Men underligt nok, så er det ikke angsten, der præger mit sind - måske en forsvarsmekanisme - men derimod sorgen: Jeg sørger. Jeg misser til en verden, som jeg er holdt op med at holde af, fordi jeg har forstået, at jeg befinder mig i en svinesti.

PS: Jeg undskylder overfor grisene for brugen af ordet "svinesti", for det kunne misforstås som om, at jeg mener, at de opfører sig ligeså ækelt som vi mennesker gør - og det gør de jo ikke.

"Hvor langt er der egentlig fra at sælge 'ingenting' til at sælge luft (CO2)?"

Det bliver ikke bare solgt. Det bliver også brandbeskattet.

Systemet, at der ingen mening er i det, at kapitalen ikke har den mindste interesse i, hvad den tjener pengene på og i verdens velfærd i øvrigt - trods alt det ulidelige nonsens om etiske investeringer osv. -holder sig kun oppe på de skiftende modbilleder - først er det kommunismen, så bliver det den såkaldte "islamisme" og et veltrimmet lydigt journalist- og mediekorps, der formidler fjendebillederne til en måbende uvidende kronisk angst men godtroende og velmenende befolkning.

Connie Hedegaard spiller det konservative kort.

Connie Hedegaard angriber liberalismen: "Krisen i den amerikanske finanssektor er udtryk for liberalismens fallit...Den slags kriser skal fremover forhindres" mener hun, og "løsningen er mere regulering."

Et geni af en professor i kapitalmarkedsret Jesper Lau Hansen ved Københavns Universitet går i rette med Connie: "..Erfaringen viser, at mennesker, der træffer beslutning på egne vegne, begår færre fejl, end mennesker som træffer beslutning på andres vegne.. Derfor er markedsøkonomien erfaringsmæssigt også bedre end planøkonomi, og erhvervsfolk er bedre til at styre økonomien end politikerne og deres embedsmænd." udtaler det statsansatte orakel og han fortsætter: " men det er en udbredt misforståelse at tro, at en liberal markedsøkonomi er uforenelig med regulering."

Geniet Jesper Lau Hansen overser fuldstændig, at erhvervsfolk kan lade sig friste til at tro de kan gå på vandet, og spekulere med midler der ikke er deres, men som er virksomhedens eksistensgrundlag, og så tillader han sig oven i købet, i samme åndedrag, at slå et slag for at skatteyderne bør holde under disse - lad mig nu være fair - brodne kar i erhvervslivet.

Det undre mig bare at hver gang der er krise, så får disse "brodne kar" krisen til at ligne en kollektiv blodstyrtning...

Godt Connie du har hjertet og hjernen på det rette sted … skid højt og flot på at KU’erne ikke forstår dig – de kommer jo kun fordi far bliver så glad, når de kommer hjem og fortæller at de har været til KU-møde og har sunget:

Det var et herligt KU møde,
der var stemning og humør - og humør,
og vi tævede de røde….