Læsetid: 3 min.

En styrket Helle Thorning til kongres

Udover en ny 'platform' har den socialdemokratiske formand også en aftale med SF'S Villy Søvndal med sig til partiets kongres
5. september 2008

Det er en væsentlig styrket Helle Thorning-Schmidt, der i weekenden møder til partikongres i Aalborg. I foråret var Thorning for anden gang i sin korte karriere som partiformand dømt ude af en næsten samlet presse, efter at meningsmålingerne var nået ned på 18 pct., og SF fremstod som et jævnbyrdigt parti.

Næsten alle kommentatorer efterlyste med én stemme et 'nyt socialdemokratisk projekt'. Faktisk arbejdede partiledelsen stilfærdigt med et ganske omfattende stykke politikudvikling i studiekredse nedsat i folketingsgruppen - mens Ritt Bjerregaards spektakulære og temmelig romantiske 'røde skole' stort set blev overhørt.

Den seriøse politikudvikling blev samtidig lagt i hænderne på den nye generation af socialdemokratiske ledere, der udover Helle Thorning og hendes chefstrateg Henrik Sass Larsen også omfatter Mette Frederiksen og Nick Hækkerup. Jeppe Kofod (rehabiliteret), og Morten Bødskov. Profiler som befolkningen er ved at have lært at kende. Poul Nyrup har trukket sig som EU-parlamentariker: Svend Auken kæmper med en alvorlig kræftsygdom og vil formentlig modtage en bevæget hyldest på kongressen, der kan lede tanken hen på den sidste Kennedys brag af en tale på det demokratiske konvent forleden. Ritt Bjerregaard har sit at se til i hovedstaden og fik ikke meget ud af at blande sig i landspolitikken udover et mildest talt elendigt timet forslag om ny boligbeskatning. Lykketoft er blevet mere stilfærdig og fortsat loyal. Generationsskiftet ligner en realitet.

Men udover en ny 'platform' eller et 'nyt projekt' har Thorning til sin kongres også en aftale med Villy Søvndal med sig.

Fra et socialdemokratisk synspunkt er det mest geniale ved aftalen dens understregning af, at hvad der er godt for SF, er godt for S. Socialdemokratiske vælgere har ikke megen grund til at gå til SF, og gør de det, forrykker det ikke magtbalancen, tværtimod. Thornings parlamentariske grundlag er usvækket, 41-42 procent bakker ifølge målingerne op bag Tornings politik.

Et socialdemokratisk parti i tæt alliance med SF gør de radikale om ikke overflødige så mere perifere.

Det bliver endnu mere påfaldende udsigtsløst, når de radikale undsiger Thorning på grund af hendes støtte til den stramme udlændingepolitik, efter at hun på forhånd har fået SF's accept.

De to fronter

Hvad vil de radikale egentlig? I praksis har de radikale meldt sig som villige forhandlingspartnere til regeringens finanslovforhandlinger, men så må de jo netop de facto anerkende det skattestop og den stramme udlændingepolitik, som de stadig har fordøjelsesvanskeligheder med, når det gælder forholdet til S.

De radikale er med traditionel 'økonomisk ansvarlighed' med på at bremse hårdt i de sociale udgifter, stramme dagpenge og sætte skub i hjulene med store skattelettelser også til de højeste arbejdsindkomster.

På den anden side af banen står Thorning og Søvndal - og Pia Kjærsgaard. Og de har flertal. Et flertal, der synes at være i vækst. SF beholder en del af forårets kanonfremgang, S holder skansen i forhold til valgresultatet, og DF er i de to seneste seriøse opinionsmålinger efter sommerferien gået klart frem. DF kan - med S og SF i ryggen - med andre ord afgøre, hvor dybt regeringen får lov at skære i dagpenge og velfærdsydelser.

Samtidig har DF forlangt en løsning på den spegede sag om EF-Domstolen og udlændingeloven. Regeringen har fået et ultimatum, uden at det er særlig klart, hvad det er, regeringen skal levere, og hvad det er, DF vil gøre, hvis det ikke sker.

Finansloven

Det forekommer helt utænkeligt, at der vil blive udskrevet valg på spørgsmålet om det danske udspil til EF-Domstolen, som en enkelt kommentator har forudsagt. Så skulle Fogh jo gå til vælgerne for at søge et flertal uden DF. Det kan han næppe få, og han vil i så fald næppe heller, selv om der er VKO-flertal efter valget som kunne fortsætte med at regere.

DF kan næppe få de helt klare indrømmelser på udlændingepolitikken, og må så til gengæld kræve dem på fordelingspolitikken, hvor partiet står skulder ved skulder med S og SF.

I disse klassiske politiske opgør, som vil præge finanslovdebatten, står Thorning således stærkere end nogensinde før i sin korte formandstid. Hun har et flertal - og et flertal der har brug for indrømmelser - bag sig. Udlændingepolitikken er midlertidigt parkeret på sidelinjen - af EF og SF.

Herhjemme er der større accept af den stramme udlændingepolitik end nogensinde før. Modstanden kommer fra EU, men her er andre politiske kræfter på linje med danskerne - og imod embedsmænd og dommere.

Alt tegner til Thornings hidtil bedste kongres.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu