Læsetid: 3 min.

T-shirt-aktivister dømt for terrorstøtte

Seks ud af syv tiltalte i sagen om Fighters+Lovers blev fundet skyldige i landsretten, efter at de tidligere er blevet frikendt i byretten. Dommen er udtryk for en uklar terrorlov og kan få vidtrækkende konsekvenser, blandt andet for humanitært arbejde, lyder vurderingen af sagen, der sandsynligvis ender hos Højesteret
Indland
19. september 2008

Først var der afventende tavshed i Østre Landsrets tæt pakkede retslokale, så blev der rullet med øjnene og sukket højlydt, da tilhørerne hørte domsafsigelsen. Seks ud af de syv tiltalte fra Fighters+Lovers blev fundet skyldige i at overtræde terrorloven. To blev idømt seks måneders ubetinget fængsel, mens fire slap med kortere betingede domme. En sidste blev helt frifundet.

Dermed fik anklagemyndigheden for første gang hevet en sejr hjem i en sag om terrorstøtte. De syv var alle blevet frifundet i byretten og tidligere har anklagemyndigheden i begge instanser tabt en lignende sag om foreningen al-Aqsa.

"Vi har haft meget materiale i denne sag, som vi ikke har haft i de andre. Så overrasket vil jeg ikke sige, at jeg er," sagde anklager Charlotte Alsing Juul til ritzau efter dommen.

Den ene af de to, der står til seks måneders ubetinget fængselsstraf, var i bogstaveligste forstand rystet over dommen:

"Jeg er meget påvirket af det, så det er derfor, jeg ryster helt. Jeg er stik tosset, og det kom meget bag på mig, " sagde Michael Schölardt kort efter domsafsigelsen.

Han og de andre har støttet organisationerne FARC og PFLP, som ifølge Østre Landsret er terrororganisationer, fordi de har gjort brug af blandt andet kidnapninger og vold mod civile.

Men sådan ser Michael Schölard stadig ikke på det:

"Det her er en fuldstændig politisk dom, og det danske restsystem har et stort problem, fordi de nu stiller sig ved siden af et land som Colombia, som i den grad krænker menneskerettighederne," siger han.

Uklar terrorlov

Når Fighters+Lovers først blev pure frifundet i byretten, men nu bliver kendt skyldige, vidner det om en uklar lovgivning, mener Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet og prodekan ved Københavns Universitet:

"Vi har to domme, der stritter i hver sin retning, selv om der ikke er fremført noget nævneværdigt nyt i sagen. Det er et udtryk for, at lovgivningen er meget uklar," siger han.

En af lovens uklarheder er ifølge Jørn Vestergaard spørgsmålet om, hvornår man kan tale om at støtte terrorisme. Fighters+Lovers-pengene skulle gå til et plakattrykkeri i Palæstina og en radiostation i Colombia. Og disse formål kan karakteriseres som humanitære, og er dermed ikke nødvendigvis strafbare, mener Jørn Vestergaard:

"Min opfattelse juridisk set er, at hvis man støtter humanitære formål og sikrer sig, at støtten ikke bruges til våben og sprængstoffer, så er det ikke strafbart, så derfor er der ikke noget, der tvinger de danske domstole til at dømme sådan," siger han og peger på, at det også får konsekvenser for andre, der ønsker at støtte humanitære formål.

Den frygt deler Enhedslistens Per Clausen:

"Lovgivingen medfører en kriminalisering af solidaritetsarbejde med bevægelser, der kæmper mod undertrykkelse eller besættelse," siger han.

Hård straf

Noget af det mest bemærkelsesværdige ved dommen er, at der er så stor forskel fra byrettens frifindelse til landsrettens ubetingede fængselsstraf, mener Jørn Vestergaard:

"Det er klart, at der skal noget kød på straffen, hvis man overtræder terrorlovgivningen. Men det er på den anden side overraskende, at landsretten giver seks måneders ubetinget fængselsstraf, når byretten helt frifandt" siger Jørn Vestergaard og tilføjer, at sagen bør prøves endeligt ved Højesteret:

"Spørgsmålet om strafudmålingen er i sig selv en god grund til at få Højesteret ind over sagen," siger han og tilføjer, at der også er behov for at få Højesterets tolkning af selve lovgivningen.

Forsvarsadvokaten Thorkild Høyer understreger, at der endnu ikke er sat punktum i sagen:

"Vi vil meget gerne have sagen afgjort i Højesteret, hvis vi får lov af Procesbevillingsnævnet, og ellers går vi videre til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg," siger han. Også Advokatsamfundet oplyser, at det er en oplagt sag at få prøvet ved Højesteret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her