Læsetid: 3 min.

Udsmidning breder sig til naturvidenskab

Fire ud af ti studerende på de naturvidenskabelige kandidatuddannelser på Københavns Universitet risikerer at blive smidt ud, fordi de er for langsomme. De studerende og ansatte kalder det en billig og nem løsning på et stort problem. Ledelsen mener, at de nye aktivitetskrav vil gøre uddannelserne bedre
Indland
15. september 2008
Samtidig med at Det Naturvidenskabelige Fakultet truer de langsomme studerende med udsmidning, lover fakultetet at sætte en række initiativer i værk, som skal gøre studiet mere attraktivt. De studerende tvivler imidlertid på at der er råd til de nye tiltag.

Samtidig med at Det Naturvidenskabelige Fakultet truer de langsomme studerende med udsmidning, lover fakultetet at sætte en række initiativer i værk, som skal gøre studiet mere attraktivt. De studerende tvivler imidlertid på at der er råd til de nye tiltag.

Mikkel Østergaard

De studerende på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet (KU) får travlt med at gå til eksamen fra i år. Som på universitetets humanistiske fakultet har ledelsen på naturvidenskab nemlig besluttet, at studerende, der er for længe om at blive færdige med deres studier, skal smides ud.

Bliver en studerende mere end to år forsinket på den treårige bacheloruddannelse, står vedkommende til udsmidning. Det samme gælder ved et års forsinkelse på den toårige kandidatuddannelse.

Ifølge sidste års tal for gennemførsel vil det betyde, at cirka 25 procent af de studerende på bacheloruddannelserne og 40 procent på kandidatdelen, risikerer at blive smidt ud.

De studerende på naturvidenskab på KU mener, at aktivitetskravene er en dårlig løsning, som ikke tager hånd om et reelt problem. Årsagen til, at mange studerende på naturvidenskab bliver forsinket, er, at der er for lidt vejledning, for få tilbud om psykologisk hjælp, for ringe kursusudbud og undervisning og et dårligt studiemiljø, mener Jeppe Eimose, der er studerende på naturvidenskab og aktiv i Studenterrådet.

"Det er rigtig dyrt for naturvidenskab at forbedre de her ting. Jeg ved godt, at fakultetet ikke strammer aktivitetskravene for at straffe de studerende, men fordi de mangler penge. Det er bare en helt forkert og alt for nem løsning på et reelt problem, som kommer til at ramme de studerende, der engagerer sig i andet end studiet, har personlige problemer eller bare ikke er fra et hjem med en akademisk tradition. Jeg tror ikke, truslen om udsmidning hjælper nogen," siger Jeppe Eimose.

Positive incitamenter

Prodekan for uddannelse, Henrik Busch, mener dog ikke, at der er tale om trusler:

"Jeg opfatter ikke aktivitetskravene som en trussel, men som en forventningsafstemning mellem os og de studerende. De sender et signal om, at vores uddannelser kan gennemføres på normeret tid, og det tror jeg, de fleste studerende vil opfatte som en kvalitet."

Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Jannik Schack Linnemann, tror heller ikke, at KU's nye stramme aktivitetskrav vil gavne:

"Det er ærgerligt, at KU tyer til den slags midler. Udsmidning er en meget kortsigtet løsning, som jeg ikke tror, de studerende vil lade sig presse hurtigere igennem studierne af. De har brug for positive incitamenter i form af et attraktivt læringsmiljø og undervisningspædagogik af høj kvalitet."

Naturvidenskab satser dog samtidig også på at efteruddanne de ansatte, indføre nye undervisningsformer, skabe bedre studiemiljø, tilpasse kursernes omfang og styrke studievejledningen, siger prodekan Henrik Busch.

Som studerende er det dog svært at se, at der bliver gjort en masse for at forbedre undervisning, vejledning og studiemiljø, mener Jeppe Eimose:

"Det her vil kvæle studiemiljøet, når alle de ildsjæle, der holder gang i det i dag, fremover ikke vil prioritere at bruge deres tid på det. Og det sociale er jo centralt for, at jeg som studerende ikke drukner i bøger og har mulighed for at danne mig et netværk."

Jeppe Eimose tvivler på, at der er råd til alle de nye tiltag. Men uddannelsesdekanen er overbevist om, at de nye tiltag vil forbedre gennemførselstiderne. Og det vil på sigt give fakultetet ekstra penge at gøre godt med, fordi den nye færdiggørelsesbonus fra næste år belønner de universiteter, der får deres studerende hurtigt færdige.

"Det er klart, at vi isoleret set mister nogle midler ved at udskrive forsinkede studerende, men samlet set vil vi miste mere, hvis vi ikke gør det," siger Henrik Busch.

Jannik Schack Linnemann mener derimod, at aktivitetskravene risikerer at virke stik imod hensigten:

"Erhvervslivet har ikke brug for, at universitetet pisker de studerende igennem på den her måde, for vi risikerer jo, at vi får endnu færre færdiguddannede ud i den anden ende."

Konkurrence

Ingen af de andre universiteter med langsomme studerende har dog indtil videre tænkt sig at gribe til udsmidning. Heller ikke de uddannelsespolitikere, der har været med til at indføre den nye færdiggørelsessbonus, er glade for tanken om, at langsomme studerende skal smides ud.

Fællestillidsmand for underviserne på Københavns Universitet, Leif Søndergaard, er ligesom de studerende bekymret for, at kvaliteten ryger i jagten på at uddanne folk hurtigst muligt.

"Det er fuldstændig hul i hovedet at smide de studerende ud, uden at have styr på hvorfor de er længe om deres studier. Vi skal bare have de studerende ind og uddanne dem i en fart, men vi glemmer fordybelsen, og vi glemmer, at hvis vi vil have uddannet den brede del af befolkningen, så kræver det mere tid. Det bliver en konkurrence om hurtighed frem for om, hvem der giver folk den bedste uddannelse."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Andersen

Jeg må medgive at jeg ikke er tilhænger af aktivitetsniveaukravene som er blevet indført.
Mest set ud fra eget syn, da de forhindre mig i at læse kandidat og på den måde blive en højere uddannet arbejder.
Jeg løber nemlig tør for SU i slutningen af min Bacheloruddannelse, fordi jeg har en KVU-uddannelse og et år på DTU bag mig. Læser Bachelor i Datalogi på KU nu (Regner med at den kommer til at tage 3½ i alt).
Uden aktivitetsniveaukrav ville jeg have mulighed for at have et deltidsjob ved siden af studiet og på den måde stadigt kunne studere. Det ville måske tage 4-4½ år at komme igennem på deltid, men dog ville jeg opnå en højere uddannelse samt lære en god del på arbejdsmarkedet i mellemtiden. Så kandidatstudiet kan jeg i hvert fald godt vinke farvel.

Så jeg tror faktisk at det vil skade mere end det gavner. Især hvis man ser på at regeringen meget gerne vil have arbejderbørn (Hører selv til i den klasse) ind og studere på universitetet. De har, som nogle sikkert kan regne ud, ikke helt samme muligheder og forudsætninger som børn af akademikere-forældre.

Er som også nævnt i artiklen, selvfølgeligt også nervøs for at det kommer til at gå ud over fagligheden i undervisning, samt bedømmelse af opgaver. Underviseren vil jo have lidt et dilemma, hvis den studeren kommer igennem får universitetet/underviserens arbejdsplads flere penge, men hvis ikke, så ryger bonussen. Hvilket jo nemt kan ses som en motivation for lige at lade en studerende komme igennem selvom det måske ikke lige var helt godt nok.

Med venlig hilsen
Michael A