Læsetid: 4 min.

Uklare regler for familie-sammenføring er ikke holdbart

Forvaltningsretseksperter mener, det er på kant med både EU og den danske vejledningsspligt, at Udlændingeservice ikke længere har konkrete retningslinjer for, hvor længe man skal have arbejdet i et andet EU-land for at opnå familiesammenføring
Udlændingeservice måtte sende en ekstra tekst til ombudsmanden mandag for at få sin endelige redegørelse om familiesammenføring til at stemme med hjemme-siden, som integrations-minister Birthe Rønn Hornbech (V) krævede ændret samme dag.

Udlændingeservice måtte sende en ekstra tekst til ombudsmanden mandag for at få sin endelige redegørelse om familiesammenføring til at stemme med hjemme-siden, som integrations-minister Birthe Rønn Hornbech (V) krævede ændret samme dag.

Keld Navntoft

3. september 2008

Mandag fik ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen den endelige redegørelse fra Udlændingeservice om, hvordan styrelsen har vejledt danske borgere om reglerne for familiesammenføring i henhold til EU-retten.

Og så var den alligevel ikke helt endelig.

For i går kom så en rettelse til redegørelsen, hvoraf det fremgik, at det er blevet fjernet fra hjemmesiden 'Ny i Danmark', at det "normalt er en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse af mindst et par ugers varighed i minimum 10-12 timer ugentligt" i et andet EU-land, hvis man skal have en familiesammenført ægtefælle med hjem til Danmark. Nu er de to uger fjernet i teksten, og det hedder bare: "Det er derfor en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt". Hvor længe, man skal have arbejdet for at få sin ægtefælle med til Danmark, fremgår ikke.

Rettelsen er blevet sendt til Ombudsmanden, efter at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) mandag aften på tv sagde, at længden af udlandsopholdet fremover vil bero på en konkret vurdering. Det sagde ministeren selv om hun i juli bakkede op om, at Udlændingeservice fastslog to ugers-reglen. En regel Birthe Rønn Hornbech i øvrigt ikke kunne oplyse om, da hun i maj blev spurgt i Folketinget, hvilke tidsgrænser styrelsen opererede med.

Hvad gælder så?

Men en konkret vurdering i det enkelte tilfælde betyder ikke, at man kan undlade at oplyse retningslinjer, siger flere forvaltningsretseksperter, Information har snakket med.

"Man kan ikke bruge en skønsmæssig beføjelse uden, at gøre sig klart, hvilke omstændigheder der trækker i den ene eller anden retning. Det er det, der markeres i forvaltningslovens paragraf 24, som handler om begrundelsespligt. Der står, at hvis der er tale om en skønsmæssig afgørelse, så skal man angive, hvilke hovedhensyn der er lagt til grund. Derfor er det helt legitimt at spørge, hvilke hovedhensyn der skal anvendes i sager om familiesammenføringer i Danmark i fremtiden. Og der kan man altså ikke lade være med at sige noget. Det ved alle, der har prøvet at arbejde med skønsmæssige afgørelser i praksis," siger Claus Haagen Jensen, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

Han understreger, at en minister har ret til at ændre reglerne, hvis hun vurderer, at der er belæg for det, men det kræver så også, at hun kan fortælle, hvad der så gælder.

"En konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde betyder jo ikke, at beslutningerne træffes efter en åbenbaring. Der skal findes en linje i skønsmæssige afgørelser, og det skal ske rimeligt hurtigt. Både i forhold til borgere og medarbejdere i Udlændingeservice," mener Claus Hagen Jensen.

Spørgsmål kræver svar

Steen Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet understreger også vejledningspligten.

"Vejledningspligten siger, at man skal have et svar, hvis man ringer og spørger. Det skal ikke nødvendigvis være entydigt og bindende, men man er nødt til at have en vis fornemmelse af, om det borgeren spørger om, umiddelbart er relevant, eller man skal sige til vedkommende, at det kræver meget længere tid (når det gælder ophold i udlandet, red.). Og dér er man nødt til, at have en vis fornemmelse for, hvilke EU-principper, der gælder på området, ellers ender man med en dom ved EF-Domstolen," siger Steen Bønsing, der understreger, at det jo ikke er sådan, at der ikke eksisterer nogle regler på området.

"Vi kender dem bare ikke lige nu. Men den næste sag, der bliver afgjort i Udlændingeservice, vil vise os, hvilke momenter der indgår i en konkret vurdering. Og det er jo ganske normalt, med skønsmæssige afgørelser i Danmark. Sådan er jura. Nogle sager er klokkeklare og afgøres meget enkelt. Andre sager beror i vidt omfang på skøn. Faren er dog altid, at det så bliver vilkårligt. Derfor er det vigtigt, at Udlændingeservice har styr på praksis. Hvis der kommer to sager, der er fuldstændigt ens, skal de behandles ens, ellers bliver der problemer," siger Steen Bønsing.

Problemer med EU

Og problemer kan der også komme med EU, hvis Udlændingeservice ikke ved, hvad de har at rette sig efter.

"Hvis ikke de har en tommelfingerregel, så ender de i en slingrekurs, hvor sagerne risikerer at blive behandlet forskelligt, og det kan godt gå hen og bringe os på kollissionskurs med nogle EU-retlige krav. For det første kan det føre til, at Udlændingeservice kommer til at stille højere krav, end det er tilladt i forhold til EU-retten. For det andet kan selve det, at man har en slingrekurs, der ikke er til at gennemskue, også være et problem i forhold til EU-retten, fordi den opstiller nogle krav om, at folk skal kunne gennemskue deres rettigheder," siger Jens Vedsted-Hansen, juraprofessor ved Aarhus Universitet.

På fredag får Birthe Rønn Hornbech sagen tilbage fra ombudsmanden, som gerne vil høre hendes forklaring. Derefter forventer han selv at have en redegørelse om sagen klar omkring 1. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er helt utroligt for os familiesammenførte, at der nu lægges op til mere skønsmæssig vurdering af sagerne, da vi ofte får forskellige svar hvis vi telefonisk henvender gentagne gange til Udlændinge Service.
Det tyder på, at sagbehandlingen i fremtiden vil kunne sammenlignes med romanen Terningemanden...
Er du forvirret?
Så skulle du prøve at leve på Udlændinge Services´ nåde!