Læsetid: 3 min.

Uro på Amager: 'Al tillid er væk'

Mange bekymrede kunder og aktionærer i Amagerbanken aflagde i gårsdagens løb en visit i hovedsædet for at blive beroliget - eller for at trække sparepengene ud. Banken, der hylder sine solide danske rødder, frygtes at være bygget på kviksand
Indland
17. september 2008

I går kl. 13.20 sluttede en epoke med sparepengene placeret i Amagerbanken, da en 69-årig kvindelig forretningsindehaver trådte ud af bankens hovedsæde på Amagerbrogade 25 og missede mod eftermiddagssolen. Med sig havde hun en jævnaldrende, forhenværende revisor, der fungerer som hendes finansielle rådgiver.

"Jeg har lige været inde og flytte en større sum penge til en anden bank," fortæller forretningsindehaveren, der ikke ønsker sit navn frem, da hun grundet sit firma er kendt over hele øen.

"I går til bowling var det helt tosset. Alle talte om, at nu var det slut for Amagerbanken. Jeg tror, at mange af dem, jeg bowler med, er aktionærer, men det er ikke noget, vi taler om. Mange var i hvert fald bange for deres penge og fik vældigt travlt. Også mig," siger den 69-årige kvinde.

Hendes finansielle rådgiver supplerer:

"Al tillid er væk. Banken har optrådt meget aggressivt på ejendomsmarkedet og opkøbt mange parceller ved Amager Strand. Amagerbanken er i samme kategori som Roskilde Bank, og vores bekymringer har været stigende, siden det gik galt i Roskilde. Amagerbanken står på usikker grund."

Hvilken avis har mon ret

Et øjeblik efter kommer en anden kunde, en midaldrende kvinde, ud af banken og begynder at låse sin cykel op.

"Jeg har ikke tid til at tale med dig. Jeg har hørt, at B.T. har skrevet noget om banken, så den avis må jeg have fat i med det samme," siger hun og forsvinder skyndsomst ned ad Amagerbrogade.

Hvad har B.T. da skrevet? Såmænd blot remset op, hvor galt det står til med Amagerbanken. Og intet viser næppe dette tydeligere, end hvordan det er gået med kursen på Amagerbankens egne aktier. Det seneste år er deres værdi faldet 73 pct.

Avisen nævner også, at bankens andel af udlån til den kriseramte ejendomsbranche udgør hele 48,2 pct. Til sammenligning er den tilsvarende andel i Danske Bank på 11,9 pct.

Andre kunder, der i går var forbi Amagerbanken, har dog ikke læst frokostblade. Således en 45-årig mand, der træder ud af bankens svingdør sammen med sin aldrende mor, der knap nok når ham til skuldrene. Sønnen oplyser, at han haft aktier i Amagerbanken i 5-10 år.

"Jeg læser ofte i Amagerbladet, at det går godt for banken, så det vælger jeg at tro på. Det handler om tillid. Hvis de bruger den sunde fornuft derinde, kan det vel ikke gå helt galt på én gang," siger sønnen og tilføjer alligevel: "Selv om alt jo kan ske, når det drejer sig om penge."

Finansbanken blev afvist

Historien bekræfter, at meget kan ske, hvad penge angår. Under navnet Kastrup Bank begyndte Amagerbanken sin virksomhed ved skrivebordet i herreværelset til E. B. Petersens villa Strandhøj på Amager Strandvej. Det var i 1903. Personalet bestod af hr. Petersen og hans to døtre, Ebba og Siri.

I dag har banken 27 afdelingen, heraf næsten halvdelen på Amager, og næsten 600 medarbejdere. Banken er flettet dybt ind i øens erhvervsliv, og den kan mønstre op mod 50.000 aktionærer, heraf mange lokale, som med bekymring har fulgt den faldende kurs. Vil aktionærerne også denne gang stå banken bi? De gjorde de i 1972, da det lykkedes at afvise et opkøb af Finansbanken ved den berygtede Alex Brask Thomsen - kendt for at ville have Nørrebrogade opkaldt efter sig.

Ikke alle aktionærer ønsker dog, at Amagerbanken for enhver pris skal værne om sin selvstændighed.

"Vil Amagerbanken gerne tiltrække kapital, bør man gøre som Forstædernes Bank og lade sig opkøbe nu," står en 37-årig mand ude på fortovet og råder Amagerbanken, som han faktisk selv tidligere har arbejdet for. Han har gamle medarbejderaktier i foretagendet og foretrækker bestemt en nænsom overtagelse fremfor en brutal konkurs.

Men hvad siger banken selv? Bestyrelsesformand, Niels Erik Nielsen udtalte forleden, at Amagerbankens ambition er at forblive en uafhængig bank med danske rødder. Og bankens administrerende direktør, Knud Christensen, kunne efter at have orienteret sig om bankaktiens årelange styrtdyk fastslå:

"Vi har ikke krisetegn."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krisen er kun på vej til Danmark. I USA blev det store 'forsikringsselskab' AIG nationaliseret i går, fordi det udover at forsikre folks liv og biler også forsikrede Wall Streets spekulative instrumenter, som ligger til sikkerhed for en stor del af den gæld, som hele forbrugsboblen er bygget på i den vestlige verden.
Første step i den krise på dansk grund er banerkens krise - for de ved jo godt, at deres bundlinje er pustet op med matadorpenge fra overvurderet ejendom og uigennemskuelige poster, pakket og rated i USA som om det var pølser. Derfor vil de ikke låne hinanden penge, og derfor er vi på vej ind i en situation, hvor renten er lav og hvor kreditværdigheden hos den almindelige dansker og gennemsnitlige virksomhed endnu er ok, men hvor der bare ikke er nogen kapital.

Samtidig er USA på vej til at blive et fascistisk land, kendetegnet ved at politsik niveau og store koncerner smelter sammen. Too big to fail ...

Spændende tider - og hvor vi dog i DK savner en eller flere økonomer med udsyn og samfundsøkonomisk forståelse og evne til at skrive om den situation, som er langt farligere end de fleste forstår.

Her må den nye økonomiminister straks afskaffe de rentefrie lån og fjerne bankernes uigennemsigtige SDO-lån . Vi skal igennem en tilpas, hvor huspriserne skal tilbage til 2000-niveau + inflation, og det kommer til at gøre rigtig ondt.

Venlig hilsen
John Henriksen

Samtidig er USA på vej til at blive et fascistisk land, kendetegnet ved at politsik niveau og store koncerner smelter sammen.

Sjovt.
Jeg troede den slags hed socialisme.