Læsetid: 4 min.

USA rykker terrorkrigen til Pakistan

Med det amerikanske militærs indsættelse af soldater på pakistansk jord er USA slået ind på en strategi, der kan føre til en farlig destabilisering af Pakistan
Religiøse pakistanere i Peshawar demonstrerede torsdag mod USA-s beslutning om at optrappe brugen af droner: Mindst 12 personer blev dræbt, da en drone (ubemandede fly) affyrrede et missil mod en hus i Miranshah i Nordwaziristan.

Religiøse pakistanere i Peshawar demonstrerede torsdag mod USA-s beslutning om at optrappe brugen af droner: Mindst 12 personer blev dræbt, da en drone (ubemandede fly) affyrrede et missil mod en hus i Miranshah i Nordwaziristan.

Arshad Arbab

13. september 2008

ISLAMABAD - I forrige uge nedkastede militærhelikoptere en gruppe faldskærmssoldater i Sydwaziristan, et afsides liggende stammeområde langs Pakistans grænse til Afghanistan. Soldaterne stormede en landsby, dræbte 20 personer og forsvandt så atter i bjergene.

I sig selv var aktionen ikke usædvanlig. Pakistans hær har i årevis udkæmpet slag imod Talebans og al-Qaedas krigere i Sydwaziristan. Hundreder er dræbt og tusinder fordrevet. Fronten i dette område er en af de blodigste i Pakistans krig mod militante islamister.

Men kommandosoldaterne var ikke pakistanere. De var amerikanske specialstyrker, som var fløjet ind fra Afghanistan. De dræbte var "al-Qaeda-mistænkte", insisterede CIA. Nej, de var civile, og der var kvinder og børn imellem, påstod Qwais Ghani, guvernør i Pakistans Nordvestlige Grænseprovins og kaldte angrebet for "en uhyrlig krænkelse af Pakistans og det pakistanske folks suverænitet."

En kritisk skillevej synes nået. Ifølge New York Times' 11. septemberudgave skal præsident George Bush i juli have udstedt nye ordrer, der bemyndiger amerikanske soldater til at gennemføre operationer på pakistansk jord "uden forudgående godkendelse fra Pakistans regering."

Og 10. september opfordrede USA's generalstabschef, admiral Mike Mullen, til "en ny omfattende strategi for regionen", i hvilken amerikanske soldater skal kunne angribe tilholdssteder for Taleban og al-Qaeda på begge sider af den pakistansk-afghanske grænse. Dette skal "om muligt foregå med den pakistanske regerings billigelse", men - som Bush-dekretet åbner mulighed for -"om fornødent uden".

Voksende mistillid

Kilder i Pakistan anfører tre grunde til Amerikas nye linje: Den første er NATO's tiltagende frygt for, at alliancen er ved at tabe krigen imod Taleban i Afghanistan, og at den afgørende grund til dette er, at oprørerne kan trække sig tilbage til 'sikre tilholdssteder' i Pakistan.

Grundlæggende har den politik, der gik ud på at betale Pakistans hær for at bekæmpe Taleban på Amerikas vegne, slået fejl. USA's position er derfor nu, at dets indsats for at slå oprøret i Afghanistan ned også skal omfatte stammeområderne i de pakistanske grænseegne.

En anden grund er den voksende mistillid mellem CIA og ledelsen af Pakistans efterretningstjeneste ISI (Inter-Service Intelligence). CIA har længe mistænkt ISI for at have forbindelser til afghansk Taleban.

Men i juli luftede man mistanken offentligt ved at fremlægge "beviser" for, at ISI var involveret i bombeaktionen imod den indiske ambassade i Kabul, der dræbte 60 mennesker. Pakistan har afvist anklagen, men ikke synderligt energisk.

Endelig - og det er den grund, som man i Pakistans militær tillægger størst betydning - ønsker Bush-regeringen desperat at kunne fremtrylle 'et trofæ' før det amerikanske præsidentvalg til november. Som en kilde siger: "Bush ønsker at fange en virkelig al-Qaeda-topfigur i stammeområdet. Han vil gerne kunne sige til de amerikanske vælgere, at Irak-problemet er løst, og at Afghanistan-problemet er på vej til at blive løst. Kun de pakistanske stammeområder står i vejen."

Pakistansk forargelse

Pakistans reaktion på den nye USA's kurs har været noget nær enstemmig forargelse. Den 10. september erklærede Pakistans ellers så fåmælte hærchef, general Asfhaq Kayanai:

"Retten til at gennemføre operationer imod de militante på pakistansk territorium tilkommer alene Pakistans væbnede styrker."

Den følgende dag sagde hans talsmand, at "hæren vil slå enhver indtrænger tilbage". Ydermere har premierminister Yusuf Raza Gilani pointeret, at hærens udmelding er i overensstemmelse med regeringens politik.

Kun én stemme i koret faldt udenfor. Da han 9. september blev adspurgt om den amerikanske aktion, svarede Pakistans nye præsident, Asif Ali Zardari, at han havde "protesteret igennem vor ambassadør i Washington".

Men derpå overlod han det til sin gæst, den afghanske præsident Hamid Karzai, at kommentere videre. Og Karzai er en varm støtte af de amerikanske operationer i stammeområderne.

Er Zardari også det? NYT-artiklen citerer "en højtstående amerikansk regeringsembedsmand" for at sige, at "den pakistanske regering uofficielt har indvilget i selve princippet om, at USA kan foretage begrænsede jordoperationer i selve Pakistan".

Zardaris afhængighed af Washingtons velvilje er åbenlys. Det var Bush, som overtalte forgængeren Pervez Musharraf til at træde fredeligt tilbage. Og ingen pakistansk leder kan ignorere den amerikanske rundhåndethed, især da ikke i en økonomi, som har under seks milliarder dollar i udenlandske valutareserver. Alligevel vil det være ensbetydende med politisk selvmord, hvis Zardari reelt overdrager oprørsbekæmpelse i Pakistan til USA, vurderer de fleste analytikere.

For det første vil det kunne forene hovedstrømmen i den pakistanske opinion bag Taleban, der vil blive set som en nationalistisk bevægelse, der bekæmper en udenlandsk aggressor. Det vil formentlig også udløse en revolte i hærens lavere rækker, hvoraf flere vil kunne tænkes at slutte sig til de militante. Og det vil forhøje risikoen for et militærkup. At fratage hæren ansvaret for den nationale sikkerhedspolitik vil være et meget farligt skridt, pointerer en kilde:

"Hæren ønsker et godt forhold til præsidenten. Den ønsker, at Pakistan selv skal bekæmpe de militante. Men får den mistanke til, at præsidenten forsøger at vil diktere sin politik på USA's opfordring, kan forholdet belastes alvorligt. Hvordan hæren i så fald vil reagere, er umuligt at forudsige."

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nå da da, har fjenden flyttet sig.

Og hvad mon der nu vil ske ... altså udover, at endnu nogle hundreder, måske nogle tusinder, måske nogle ... civile bliver slået ihjel ?

De må være dybt imponerede over vores overlegne og forfinede kristne kultur, de dernede i stamme-områderne. Mistænkte eller kvinder og børn, vi skyder da bare løs.

Dem skal vi skal nok blive gode venner med.

Poul Eck Sørensen

fra Poul Eck Sørensen
Esbjerg Fredsbevægelse

Det er trist, men der er ikke tilstrækkelig modstand til at forhindre USA i at have egne regler.

Husker i Chile

Kissinger, med hans egne ord:

"I don't see why we need to stand by and watch a country go communist due to the irresponsibility of its people. The issues are much too important for the Chilean voters to be left to decide for themselves."

Hej Poul, Ristinge,

Jeg ved, at Noam Chomsky tit har brugt Kissingers citat når han diskuterer Chile og amerikansk udenrigspolitik. Jeg har set kilden - tror det var en bemærkning til USAs ambassadør dengang, men er ikke sikker. Jeg prøver at finde det, hvis det ikke lykkes jer.

Det er interessant at spekulere over hvad den amerikanske reaktion ville være, hvis et andet land sendte missiler ind over f.eks. Texas. Det er selvfølgelig en krigshandling, når man krænker et lands suverænitet ved at anvende militærmagt, uanset påskudet. Det kan i øvrigt sagtens føre til borgerkrig dernede; situationen er i forvejen yderst ustabil.
MVh Tom

Christian de Coninck Lucas

Denne krig mod terror er ikke mere ægte en Bush Snr's krig mod "kommunistiske oprørere" diverse steder i mellemamerika, der reelt var en dødskampagne mod fattige bønder og indfødte. Men hey...det gav profit, så den var god nej til Bush, Kissinger, McCon, Poindexter og alle de andre war-profiteers. Simpelthen rystende.

Kissinger citatet er korrekt nok....jeg har set det i flere bøger, men jeg kan ikke lige huske referencen.

Jeg tænker om ikke Bush og Cheney burde indsætte en styrke i Sudeter landet...bare for at holde stilen.

Hvad i alverden er det vi har gang i?