Læsetid: 3 min.

10.600 dagpenge-modtagere matcher ledige job

Seks ud af 10 ledige, der har fået dagpenge i mere end to år, kunne godt have fået job, siger beskæftigelsesministeren. A-kasserne er skeptiske, mens DI bakker Hjort Frederiksen op
Pædagogfaget er et af de fag, der mangler arbejdskraft og hvor der i følge Beskæftigelsesministeriet burde være rigeligt med ledig arbejdskraft.

Pædagogfaget er et af de fag, der mangler arbejdskraft og hvor der i følge Beskæftigelsesministeriet burde være rigeligt med ledig arbejdskraft.

Lars Møller

Indland
29. oktober 2008

Knap 500 pædagoger har været på dagpenge i mere end to år, til trods for at der er 1.404 ledige pædagogstillinger i den region, hvor de bor. Samme tendens gør sig ifølge et notat fra Beskæftigelsesministeriet gældende for pædagogmedhjælpere, rengøringsassistenter og en række andre faggrupper - samlet set har 10.600 dagpengemodtagere efter eget udsagn kompetencer inden for områder, hvor virksomheder i deres region forgæves har søgt efter arbejdskraft. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder det 'et paradoks':

"Det er mærkeligt, at mennesker kan gå ledige i mere end to år i den højkonjunktur, vi har haft, når de har kompetencer, der matcher de ledige job. Det paradoks skal løses ved, at jobcentrene er aktive og har virksomhedskontakt. Og a-kasserne skal søge for, at deres medlemmer søger arbejde," siger ministeren.

Samlet set viser opgørelsen, at seks ud af ti ledige med mere end to år på dagpenge kunne have fået job inden for deres egens faggruppe og i den region, hvor de bor. Sammenholdt med det faktum, at de lediges søgeaktivitet daler efter to år og først stiger igen, når dagpengeperioden er ved at løbe ud, viser ifølge ministeren, at der er god grund til at forkorte dagpengeperioden fra fire til to år.

S: Forfejlet jobindsats

Arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov (S) afviser, at tallene kan bruges som argument for at afkorte dagpengeperioden. Han mener tværtimod, at opgørelsen viser, at ministerens system ikke fungerer.

"I stedet for at bruge al jobkonsulenternes tid på at kontrollere de ledige og indkalde dem til samtaler, skulle de koncentrere sig om at matche ledige mennesker med ledige job," siger Thomas Adelskov.

Han påpeger samtidig de store afstande i en region.

"En, der bor på Sjællands Odde og ikke søger et ledigt job i Maribo, tæller altså med i beskæftigelsesministerens statistik," understreger S-ordføreren.

Også Torben D. Jensen, sekretariatschef i A-kassernes Samvirke, er skeptisk over, hvad Claus Hjort Frederiksens tal kan bruges til.

"Jeg står for eksempel på Bornholm lige nu. Her er vi i samme region som Lolland eller Nordsjælland. Men selvfølgelig opruster Claus Hjort med alle argumenter, nu da han er begyndt at mene noget andet, end han sagde før," siger Torben D. Andersen med henvisning til, at beskæftigelsesministeren som beskrevet i Information i går vil løbe fra løftet om ikke at røre ved dagpengereglerne.

Erkender paradoks

Torben D. Andersen erkender dog, at der er et paradoks i at have ledige med de rette kompetencer, mens arbejdsgiverne står med ubesatte stillinger. Men han stiller sig spørgende over for, om arbejdsgiverne vil ansætte de langtidsledige.

"Vi har i hvert fald problemer med at få dem afsat," siger Torben D. Andersen, som opfordrer til at opkvalificere de langtidsledige og til at påvirke arbejdsgivernes fordomme over for dem.

Hos DI afviser arbejdsmarkedspolitisk chef Mette Rose Skaksen, at arbejdsgiverne skulle have forbehold over for folk, der har været ledige i mere end to år. Hun henviser til en DI-undersøgelse fra september, som dokumenterer, at 20 pct. af virksomhederne fortsat ser arbejdskraftmangel som den vigtigste vækstbremse.

"Og det var efter, finanskrisen var begyndt. Har man en ansøger, siger man haps," siger DI-chefen.

Ifølge Mette Rose Skaksen viser tallene, at der fortsat er 'mobilitetsproblemer'.

"Hvis man er ledig på dagpenge, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet og udvise en vis mobilitet. Det er kontrakten med samfundet," siger hun, som ikke er det mindste i tvivl om, at en kortere dagpengeperiode vil afhjælpe en stor del af 'paradoksproblemet'.

Læs også side 21

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Så længe fast arbejde er meningen med livet, og der er arbejdsløshed, vil der være arbejde! For selv om der ikke er noget reelt arbejde, så kan man arbejde på at afskaffe arbejdsløsheden.

Er lønarbejde meningen med tilværelsen? Deltag i afstemningen:

http://debat.dr.dk/default.ns?strItemID=forum&action=viewcontribution&in...

At være kvalificeret til et job og søge det er altså ikke det samme som at få det.

Der sidder nemlig en arbejdsgiver og bestemmer om pågældende vil ansætte den arbejdssøgende.

Og det er de ofte ganske nærige med.

Det benægter Dansk Industri så her:
"Har man en ansøger, siger man haps".

Dertil er vel bare at opfordre alle arbejdsløse til at møde op hos Dansk Industri, der tilsyneladende gerne vil agere arbejdsformidling.

På den måde kan vi hurtigt slippe af med arbejdsløsheden.
Eller måske kan vi få en mere realistisk debat.

Ralph Sylvestersen

Ikke en fugl, ikke en frø, ikke en fisk har fået det bedre under Foghs "regime".

Den reelle værdi af det præsterede arbejde er minimal, om ikke ligefrem, på nogle områder værdisænkende - fx. tusinder af monstrøse energifrådsende glashuse der har ødelagt havnene - defekte skuespil-, koncert- operahuse der til forveksling ligner lufthavnsterminaler etc.

Regeringen har nu i 7 år, uden ophør, som vandaler endevendt landet og ikke levnet folk eller fæ et øjebliks ro. Hærget landet til ukendelighed – ministerier, styrelser, kommuner og amter, politi og domstole, folkeskolen, gymnasierne, universiteterne, finanssektoren, den offentlige transport, sundhedsvæsnet, kulturliv, osv., intet er gået ram forbi, krige i Irak og Afganistan – stort set alt hvad regeringen har rørt ved er en rygende ruinhob, og nu råber selvsamme vandaler på mere.

Millioner,ja måske milliarder af hektiske arbejdstimer brændt af , men til hvilken "nytte"?

Thomas Bolding Hansen

Stigningen i arbejdspladser kan i høj grad tilskrives væksten i offentlige arbejdspladser.

Ligeledes er ledigheden mytologisk, undtaget ganske få arbejdsfelter.

Overhørte en interessant samtale forleden en dag, hvor en enkelt stilling havde modtaget 1000 ansøgninger.

Haps gange 1.

Årsagen til alt det her skulle jo være en konkurrence med andre lande - men hvad konkurrerer vi med dem om? Sålænge der ikke produceres og slet ikke fordeles tilstrækkeligt jorden rundt er der ikke andet at gøre end i fællesskab at dække behovene.
Når det kommer til den påståede mangel på vækst, må man jo nøgternt sige, at der måske bliver tale om en vækst, der er mindre end potentialet, men stadig større end før - og så må man slå bremserne og sige, at nogle andre også må bidrage, hvis efterspørgslen er så stor. Kapaciteten er bare ikke større.

Rend mig i "samfundskontrakten" !
Er I klar over hvor mange fuldtids-stillinger vi kan skabe ved at forbyde folk at passe deres egne børn ?

Einar Carstensen

Hvor stor en brøkdel af de ledige pædagog- og pædagogmedhjælperstillinger er på fuld tid ?

Dorte Sørensen

Er den ny historie om 10600 dagpenge-modtagere matcher ledige job en gentagelse af Hjort Frederiksens historie om 110 arbejdsløse der nægtede at tage et tilbudt post job i sommeren 2006.
Men den historie holdt ikke vand, da P1s Orientering fik aktindsigt og kunne herefter fortælle en anden historie med at omkring en tredjedel af de ledige der blev tilbudt at uddele post, allerede var på vej ud i et andet job.
En anden stor gruppe var sygemeldte, gravide eller havde helbredsproblemer. Og af dem, der faktisk mødte op - ville Post Danmark ikke ansætte en eneste til at uddele post.

Beskæftigelsesministeren bør i en en periode flytte ud af pragtvillaen i Nordsjælland med udsigt over Øresund og med Kystbanen blot et stenkast derfra og få et virkelighedstjek i Brøndby Nord, eller hvad med Vapnagaard i Helsingør eller Egedals Vænge i Kokkedal, så skal han ikke så langt. Man kan nemt ryge ud i regulær behandlingskrævende skizofreni, når man kun kender verden fra Christiansborg og Whisky-Bæltet.

Sabine Behrmann

Klaus Hjort Frederiksen afslører sin egen uduelighed ved at bruge dette eksempel.

Har han ikke været ansvarlig for dette område i 7 år?

Så må det også være ham, der er ansvarlig for, at forholdene er, som han beskriver dem.

De viser tydeligt, at det ikke er tilstrækkeligt at ville regere med et menneskesyn, der er så overforsimplet som hans.

martin sørensen

Vi står overfor et Danmark med ca 100.000 ledige om bare ca et år. Vi står overfor et Danmark, med extrem lavvægst som der i enkelte. områder der ligger især i jyland der vil denne krise skabe meget høj lokal arbedsløshed, alle erfaringer fra kriserne i 1990ne og før viser dette som en realitet, der ikke kan benægtes.

jamen så kan man bare flytte til andre jobs et andet område lyder VK´s logak.

En sådanne udflytning vil i enkelte jyske områder kunne medføre en direkte affolkning, der kan ryde hele landsdele for en hel genration af lønmodtagere , ned til det store vægst område i daneby. ( området fra randers til kbh og grænsen via motorvejen.).

VK nægter at annerkende Danmarks fysiske realitet, der er alså stadigt ca 100 km fra skagen til aalborg, og ca 92 km fra Thisted til Aalborg. ca 100 km fra Løgstør til Hjørring og 250 km fra Esbjerg til aalborg eller ca 270 via motorvejen.

Hele politikken og det gælder inden for alle politiske områder , indrettes efter et suber urbant mønster der nu fysisk er ved at ændre danmark fra at være et land. Til at være en suberbyen DANEBY. For samtidigt så nedlægges den tætte dækning af busforbindelser ude i det område hvor denne stramning vil ramme hårdest, nemig i det område som der kaldes den " rødne banan" hele det andet Danmark der ikke ligger i vægst zonen "Daneby". Derfor tvinges man nu til at køre meget lange afstande for at tage et deltids arbejde, måske 2 eller 3 forskellige fysiske steder, jeg henviser til den fysiske jyske realitet angående afstande.

Hvad sker der når vi nu tvinger folk til at rejse rundt over meget store afstande, ud over et kraftigt forøget co2 udslip !. vores land gøres nu endnu mere afhængelig af forsil energi især olie til transport sektoren som koncekvens af denne politik, dette arbedsmarkdes forslag bliver direkte dødsstødet for mange især Jyske yderområder.

For det som der sker det er at flere folk vil fraflytte området når jobchancerne er små og det ikke er muligt at kunne leve 1-2 år på dagpenge, i perioderne mellem jobs, uden at man føler sin existens truet, mange af de mensker er ansatte i turist industrien, eller andre seson industrier som ex fiske industrien, eller andre industrier der forabedjer råvare eller andet, fagbevægelsens nødventige krav om længere opsigeleses varsler og krav om bonus ved opsigelser, gør det svære at hyre og fyre folk efter behov.

Så dette arbedsmarkdes foreslag det har dybe konckvenser for Danmarks co2 udslip, og energi afhængelighed af forsile brændstoffer. det har dybe sjociale konckevenser for mange familier der rammes dybt urimeligt undfair med huse der taber værdi og truende arbedsløshed, bare fordi at deres område nu falder i værdi som direkte koncekvens af dette arbedsmarkdes foreslag.

Det vil øge behovet for yderligere byningen af nye veje, og tabe mere arbedskraft end de ca 50,000 fuldtidsstillinger som der årligt tabes på de danske veje.

VK vælter nu bevist denne domino brik. VK er udemærket klar over koncekvensen for denne udviklling af daneby er i bund og grund deres ønske for en sund udvikling for Danmark.

Det er den samme historie, regeringen opdigter en forargelig historie som argument for indgreb, når det så viser sig at være løgn, er deres ideologiske funderede ændringer vedtaget.
Som for eksempel da man direkte fra Venstres landsmøde på OCC i Odense havde iværksat et mediestunt, fordi 100 tjenere var udeblevet fra arbejde (skulle servere for venstre). En undersøgelse som blev offentliggjort 1 år efter og ½ år efter dagpenge opstramninger var vedtaget, beviste at det var løgn.
Det der i virkelighed er problemet, er at man på den måde af politiserer politik, man ændre ikke noget af politiske grunde men af nødvendige grunde.
Politikere kan åbenbart ikke argumentere politisk længere.

Dorte Sørensen

Dole Dyle var det ikke mere pædagogmedhjælpere og rengøringsasistenter, der var et problem, så her kan Hjort Frederiksen bedre forsøge lykken.

Casper Kennild

Hjorten skulle tage at læse lidt op på det rent teoretiske materale, der forefindes på området... Kender han til de forskellige arbejdsløshedsbegreber (eks. strukturarbejdsløshed) eller er han kun optage af pligten til arbejde (tvangsarbejde og derfor overtrædelse af individets ret til selvbestemmelse). Vi mister rettigheder som borgere i det her land i den hellige profits navn. Og det uden der skabes andet end lønindkomst som følge af alle de ikke alt for indholdsrige servicefag, der har været i vækst de senere år (jeg behøver altså ikke en til at pakke mine poser i føtex, kan godt selv). Og det samtidig med at samme regering, der har splittet strukturerne ad, råber op om at vi skal uddanne os... til en vis fremtid

Casper Kennild

Øhh, en uvis fremtid...

martin sørensen

Grotæsk debat på DR p1 morgen hør denne debat i mellem,
Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand, 3F og Jens Vibjerg, MF Venstre

http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2008/10/29/101519.htm

Hør Jens Vibbjerg (venstre) . svar til, Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand, 3F " der direkte siger, 2 års dagpenge ret det betyder, en længere opsigelses varsel ved næste overenskomst forhandling". Jens Vibbjerg (venstre) . Svare ca 8 minutter inde i debatten " det betragter jeg nu som e"n tom trudsel. nej det giver et stift arbedsmarkdet så derfor, sker det ikke " Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand, 3F " nej det er ikke en tom trudsel det sker, det er som om i er ude af fase med virkeligeheden"

Det er ufatteligt grotæsk, at en politikerene overhøre, en formand for et fagforbund med 360,000 medlemmer der siger det betyder længere opsigelses varsler med et augant " Det ser jeg som, tomme trudsler"

tro mig en formand for et fagforbund kommer ikke med tomme trudsler og han har en ret pæn del af de Danske arbedere bag sine "tomme" trudsler.

Jeg spøger ikke vi de danske arbejedre, både kan og vil lukke Danmark, hvis regerignen kommer med denne direkte nedskæring af vores dagpenge ret. for arbedesgiverne vil naturligvist ikke give os en fordobling af opsigelsen uden kamp, der bliver general strejke ved næste overenskomst forhandling og det er nok danmarks mest overflødige general strejke, i danmarks historien. hade VK bare ladet være med den cepos beskæring så var det ikke nødventigt med den strejke der lukker Danmark.

Jeg er enig med Thomas Adelskov i at man I stedet for at bruge al jobkonsulenternes tid på at kontrollere de ledige og indkalde dem til samtaler, skulle koncentrere sig om at matche ledige mennesker med ledige job. Det nytter ikke noget at tvinge folk til at sidde og sende et vis antal ansøgninger om ugen når der alligevel går utrolig lang tid før de kommer i arbejde, hvis de overhovedet gør. Jobkonsulenternes vigtigste funktion burde være at matche ledige mennesker med ledige jobs, samt sørge for at ledige får muligheden for at efteruddanne og videreuddanne sig. At skære ned på dagpengeperioden fra 4 – 2 år hjælper ikke. Bag den danske flexicuritymodel ligger nemlig en kombination af fleksibilitet (med høj job til job mobilitet på grund af lav beskyttelse i forhold til ansættelse), en høj grad af social sikkerhed på grund af et generøst dagpengesystem samt en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Skæres der i dagpengeperioden vil det forringe fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, idet forudsætningen for en høj fleksibilitet netop er en meget høj grad af social sikkerhed.

Inger Sundsvald

Apropos:

Sådan ser virkeligheden også ud, Claus Hjort (20)
M. Manly

'For mange regler fratager os evnen til at tænke selv' (12)
M. Manly

”Mangel på mobilitet hos brugere af dagpenge”. Det var den tanke jeg var efterladt med efter læsningen af denne artikel. Hvis seks ud af ti ledige i dag er i stand til, at arbejde, men ikke gør det ,så står vi virkelig overfor et kæmpe problem i Danmark. Sådan som jeg ser på det så svigter tilliden til det danske velfærdssystem i en langt højere grad end nogensinde før.
Jeg er ganske enig i, at man bør indskrænke dagpengeperioden fra 4 år og helt ned til 2 år. For sådan som det ser ud nu, blandt andet med den meget omtalte aldring (en enorm del af befolkning er pensionister i 2020 og fungere således som en ”bunke udgifter for staten”) så står vi overfor to store problemer blandt mange, lige netop derfor, er vi nød til at handle/ spare på et af de områder som vi i høj grad har mistanke om, at der bliver ”nydt lidt for godt af”.
Jeg er dog også delvist enig i Thomas Aaskovs indlæg, da jeg også mener, at aktiviteten og indsatsen i jobcentrene skal øges. MEN der bør handles, der bør gøres noget for, at folk på dagpenge ikke, skal have lov til, at være så kræsne, når de sidder og skal afgive et vidst antal ansøgninger om ugen.
Som jeg forstår det, så er Torben D. Andersen skeptisk overfor, om arbejdsgiverne rundt omkring i landet, vil ansætte de langtidsledige. I så fald, så er det arbejdsgiverne, der skal have modet til, at prøve det af, for når vi i Danmark er verdenskendt for vores såkaldte flexicurity model, så bør den da også ”afprøves” ved at ansætte de langtidsledige.
Jeg er i tvivl om jeg tror på beskæftigelsesministerens udsagn, men hvis det er sandt, så er det helt sikkert, at det er et spørgsmål om tid før solidaritetstanken og tilliden bag velfærdssystemet krakelere eller endog forsvinder helt.

Efter over 7 år ved magten må den nuværende regering bære HELE ansvaret for tingenes tilstand.

En CEPOS-tilgang til tingene ville være at afskaffe såvel dagpenge som kontanthjælp. Herved tvinges folk til at ernære sig ved kriminalitet. Dels er dette ikke anderledes end vilkårene i mange storbyer verden over, dels fremmes en række CEPOS-værdier nemlig:

Handlekraft, initiativ og risikovillighed.

Når det gælder beslutningstagning på højt plan befinder den vigtigste u-udnyttede arbejdskraftreserve sig i vore fængsler.

De ville se det som en udfordring at udløse endnu større bankkrak end de forbrydere der (foreløbig) er på fri fod.

Thomas Bolding Hansen

Tilbyd mennesker et konkret job inden for deres kompetence, og hvis de ikke vil tage det, så forkort deres dagpengeperiode.

Ellers, så lad dem dog være i fred, spredehaglshetz og løsninger er ikke er nødvendige.
De fleste søger jo arbejde, kan jo blot ikke få det, for det er der ikke.
Om så 20 procent "feder" den, så er det ikke noget argument for at de resterende 80 procent skal bankes oven i hovedet.

Lad dog den borgerlige og dogmatiske galde ryge ned i den mavesæk, hvor den hører til.

Og Journalister på Information, få dog den her udredet, det er en god historie, godt nok med en del benarbejde, men behovet er der, den vil også få flere dage på medieoverfladen.

Thomas Bolding Hansen

Forresten kan ledigheden blandt andet skyldes, at ingen vil ansætte dem:

http://www.erhvervsbladet.dk/article/20080520/news01/80520004/

Hvad ens mavegylp kommer med af forklaringer, er ikke nødvendigvis hele historien:)

Peter Jespersen

Chef-ideologen i Venstre, udstikker endnu engang kursen for regeringen.
Gad vide hvilken farve deres himmel har.
Havde det været ethvert andet sted i det danske samfund - var de alle røget ud på røv og albuer.

Men nu er inkompetance almen uduelighed jo ikke fyringsgrund når man har udsigt til ministerpension og det danske parti (dermed befolkningens paranoia) til at holde en i live.