Note
Læsetid: 1 min.

Aalborg Universitet vil rankes

Indland
20. oktober 2008

Den stigende interesse for ranking af universiteter har ført til, at Aalborg Universitet har besluttet at tilmelde sig Times Higher Educations THE-QS-liste som det femte danske universitet.

Men egentlig er nord-jyderne kritiske over for rankinglisten:

"Hidtil har vi holdt os ude af listen, bl.a. fordi vi har anset kriterierne for at være lidt tilfældige. F.eks. tæller det at have mange undervisere i forhold til antallet af studerende. I princippet ville det betyde, at vi ville score meget højt ved ikke at have nogen studerende. Det at have mange undervisere i forhold til antallet af studerende har aldrig været et mål, som vi har stræbt efter. Derimod har vi altid anset det for et mål at uddanne mange kandidater til arbejdsmarkedet," siger prorektor Hanne Kathrine Krogstrup.

Når man alligevel tilmelder sig, skyldes det den store interesse for listerne:

"Det er især den politiske interesse for rankinglister, der nu har fået os til at tilmelde os. Derudover må vi erkende, at der også fra såvel danske som internationale forskere og studerende er øget fokus på de universiteter, der er med i de store internationale rankinglister," siger Hanne Kathrine Krogstrup.

Aalborg Universitet bliver det femte danske universitet på listen, som allerede tæller Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her