Afrikas historie skal skrives om

I mange hundrede år krydsede karavanerne ørkenen på vej til markeder i Vest- og Nordafrika fyldt med guld, salt, slaver, tekstiler - og bøger.

Handlen betød en stigende interesse for sprog, matematik, medicin, astronomi, jura og religion - og i udkanten af Sahara blomstrede handelsbyen Timbuktu op som et centrum for islamisk skriftkultur og lærdom i Vestafrika, fortæller Alida Jaye Boye, der er leder af Oslo Universitets Timbuktu Manuscripts Project.

Hun har siden 1999 arbejdet med at konservere og digitalisere nogle af de hundredtusindvis af manuskripter fra ørkenbyen Timbuktu, der er dukket op de sidste fem - 10 år.

I begyndelsen af november udkommer en ny bog, som hun har skrevet sammen med en af de førende forskere i Timbuktus manuskripter, John O. Hunwick fra Northwestern University i USA.

Manuskripterne har overlevet både røvertogter, brand, oversvømmelse, insekter og forskellige koloni- og besættelsesmagters hærgen, fortæller Alida Jay Boye.

I århundreder har de ligget gemt skindruller, trækister eller gravet ned i sandet, fordi ejerne ville beskytte dem fra at blive stjålet eller destrueret.

Først fra år 2000 er der antallet af manuskripter og bøger fra Timbuktu for alvor er begyndt at dukke op til overfladen.

Manuskripterne omfatter alt fra små fragmenter af papir til bøger og store videnskabelige afhandlinger på flere hundrede sider.

Hvis man regner hele Sahara med, anslår forskerne, at der er fundet mere end en million gamle manuskripter.

På højde med Europa

Arabisk blev handelssproget i store dele af Afrika og langsomt fulgte interessen for islam med via den intensive handel.

Og det var kongen af Malis pilgrimsrejse til Mekka i 1300-tallet, der for alvor grundlagde Timbuktus intellektuelle guldalder.

"Kongen og de lokale handelsfolk havde midlerne til at rejse og til at studere. Hver gang der havde været en karavane med guld og slaver i Nordafrika og Mellemøsten, så havde de bøger og manuskripter med hjem. Bøgerne blev kopieret, læst, diskuteret og kommenteret, så der var en virkelig høj cirkulation af bøger og en enorm interesse for viden, derfor blev der oprettet en lang række videnskabelige stipendier indenfor f.eks. arabisk, medicin, astronomi, grammatik, musik," fortæller Alida Jay Boye.

Uddannelsen af videnskabsfolk og lærere blev prioriteret højt, fordi kongen anså det som en værdifuld hjælp til at styre og styrke kongeriget og administrere handlen med de enorme mængder af guld, som Mali var i besiddelse af.

"Timbuktu havde et meget højt antal af lærde og studerende sammenlignet med både Mellemøsten og Europa. De fleste velhavende familier havde biblioteker med videnskabsfolk ansat, og det betød, at Timbuktu også selv begyndte at producere bøger og manuskripter," fortæller Alida Jay Boye.

Manuskripterne i Timbuktu betyder, ifølge Alida Jay Boye, at historien om Afrika skal skrives om.

Et andet billede af Afrika

"Det her vender op og ned på vores opfattelse af Afrika. Afrika syd for Sahara er blevet opfattet som et område, hvis fortid er baseret på mundtlige overleveringer, sang og dans, så de her fund af millioner af manuskripter, bøger og et højt antal lærde, vil ændre historieskrivningen om Afrika og forhåbentlig også langsomt ændre folks opfattelse af det sorte Afrikas fortid."

Især sydafrikanerne har indtil videre vist stor interesse for manuskripterne i Timbuktu, fordi de er ved at skrive helt nye lærebøger om afrikansk historie:

"Der har aldrig stået særlig meget i historiebøgerne om Afrika. Under apartheid blev der ikke engang undervist i historie i skolerne, fordi de sorte afrikanere jo ikke havde nogen historie, der var værd at skrive bøger om, derfor er sydafrikanerne selvfølgelig meget interesserede i de fund vi gør her," fortæller Alida Jay Boye.

Det massive antal manuskripter, der er dukket op i ørkenen de sidste 10 år, har også betydet, at der for nylig igen er blevet åbnet op for arabiskstudier i Mali, hvis forskning og uddannelsessystem i mange år har været domineret af fransk.

Og forskningsmiljøet i Mali kan måske igen komme ind i en guldalder, da de lokale forskere er en vigtig del af hele projektet med at tyde, oversætte og bevare de mange manuskripter og holde konferencer om de nyeste fund. "Manuskripterne i Timbuktu kan måske vise sig at indeholde en del af løsningen på de problemer, der er i området i forhold til fattigdom og krig, fordi mange af manuskripterne handler om, hvordan man styrede landet under krig, fred og tørke," siger Alida Jay Boye.